Svend Rindom på Assistens Kirkegård   Foto, december 2025. Portræt, Det Danske Filminstitut. Farveredigeret.   Skuespiller, manuskriptforfatter og præstesøn fra Nørrebro. Født den 30. juni 1884 – død den 10. december 1960     Svend Peter Christian Rindom blev født den 30. juni 1884 i København som søn af sognepræst Axel Frederik Laurits Rindom (1836–1919) og Johanne Vibeke Birch (1857–1929). Familien havde sin bopæl på Blegdamsvej 4, lige overfor kirken, og Svend voksede op her sammen med seks søskende. Faderen var sognepræst ved Sankt Johannes Kirke. Han var blev tilknyttet kirken i 1862 som kateket siden kapellan og fra 1879 sognepræst. Han var en markant skikkelse i det københavnske kirkeliv, kendt for sit store engagement i menighedsarbejde bl.a. oprettede han Børne- og Tjenestepigehjem i Ryesgade. Det var også under hans virke at Hellig Kors Sogn og Sankt Andreas Sogn blev udskilt af det store Sankt Johannes Sogn. Axel Frederik...

  Karen Caspersen på Assistens Kirkegård     Foto, oktober 2018. Portræt, Det Danske Filminstitut. Skuespillerinde Karen Caspersen født 20. august 1890, død 14. maj 1941.   ”Hun var trods sit københavnsk-franske ydre, sine gnistrende sorte øjne og sit ærgerrige temperament ingen erobrende primadonnanatur, men derimod karakterfremstiller og som sådan vittig og grotesk, altid træfsikker”. Sådan skrev teaterhistoriker Robert Neiiendam om Karen Caspersen, en skuespillerinde som aldrig blev den helt store stjerne men som dog fik en lang karriere, hovedsageligt på Dagmarteatret.   Selv om hun i dag er ukendt for de fleste, har mange sikkert set hende i den gamle julefilm ”Nøddebo Præstgaard” fra 1934, hvor hun havde rollen som Maldrubine der jagtede stakkels Nikolaj, spillet af Hans Kurt.   Karen Caspersen som Maldrubine og Hans Kurt som Nikolaj i Nøddebo Præstegaard.     Karen Kragh Kruse blev født den 20. august 1890 i Københa...

    Julestemning på Assistens Kirkegård   Julen nærmer sig med hastige skridt og har man brug for at komme i julestemning, kan en tur på Assistens Kirkegård varmt anbefales. Her kan vi hilse på flere af de kunstnere vi forbinder med en dansk jul: H.C. Andersen, der skrev bl.a. ”Grantræet” og ”Barn Jesus i en krybbe lå”, Johan Krohn med ”Peters Jul” og ikke mindst Peter Faber der skrev ”Højt fra træets grønne top”, Johan Ole Emil Horneman komponerede melodien. Andreas Peter Berggreen komponerede musikken til ”Et barn er født i Betlehem, Julen har englelyd, Velkommen igen Guds engle små og Vær velkommen Herrens år”. Forfatteren bag juleklassikeren ”Nøddebo Præstegård” Carl Henrik Scharling og ikke mindst nisseelskeren over dem alle, Henry Heerup.   Hvis du vil læse mere om disse kunstnere findes de på min blog: Noerrebrohistorier.blogspot.com   Glædelig jul og godt nytår.   Andreas Peter Berggreen komponerede musikken til bl.a....

    Andreas Peter Berggreen på Assistens Kirkegård   Foto, januar 2019. Portræt, ukendt tegner, Det Kongelige Bibliotek. Farveredigeret. ”Et barn er født i Betlehem, Julen har englelyd, Velkommen igen Guds engle små og  Vær velkommen Herrens år”, sangene kender de fleste men manden der skrev  melodierne er nok ukendt for de fleste i dag. Andreas Peter Berggreen kom til verden den 2. marts 1801 i Grønnegade  København. Han skrev i 1828 om sin fødsel:   ”Jeg ankom akkurat tidsnok til denne Verdens Ø for at kunne sige: „Jeg har oplevet  Danmarks Hædersdag den 2den April 1801.” Thi Maanedsdagen i Forvejen blev jeg  født i Kjøbenhavn i det samme Hus, hvorfra mine Forældre først for 2 Aar siden  flyttede.” Om hin mærkelige 2den April kan jeg af egen Erfaring ikke fortælle Andet,  end at jeg ikke vidste det Mindste af nogen Ufred at sige, men laa rolig i min kjære  Moders Arme.” Hans far var kammager Carl Peter Berggreen...

  Emil Horneman på Assistens Kirkegård Foto, december 2018. Portræt, kunstner ukendt, Det Kongelige Bibliotek.   Han skrev musikken til vores populæreste julesang, blev en velstående mand men mistede det meste af sin formue ved uheldig spekulation.     Da Danmark i 1848 kom i krig om Slesvig og Holsten savnede danskerne en slagsang  der kunne opmuntre de kæmpende soldater og deres landsmænd. Digteren Peter Faber og komponisten Emil Horneman skabte sangen ”Den tapre  Landsoldat” nok bedre kendt som ”Dengang jeg drog afsted”. Emil Horneman havde melodien færdig og også enkelte af tekstlinjerne da han  foreslog Faber at fuldende visen. Sangen udkom dagen efter den første træfning i krigen, ”Slaget ved Bov” den 9. april  1848. Den blev uddelt til soldaterne i hæren og blev en sand landeplage. 1848 var også året hvor Horneman skrev melodien til Fabers ”Højt fra træets grønne  top”, sammen skabte Faber og Horneman to sange der...

  Carl Henrik Scharling på Assistens Kirkegård   Foto, december 2019. Portrætfoto, Frederik Riise, Det Kongelige Bibliotek. Farveredigeret. Han skrev den udødelige juleklassiker ”Nøddebo Præstegaard” der er opført mere end 5.000 gange på de danske teaterscener og blevet indspillet på film tre gange. Under pseudonymet "Nicolai, 18 Aar gammel" udsendtes i 1862 romanen ”Ved Nytaarstid i Nøddebo Præstegaard”. På en tre år lang udlandsrejse havde Carl Henrik Scharling skrevet, og under en sejlads på Nilen kunne han afslutte sin bog. Det var længslen efter familien derhjemme den danske natur og juletiden der var hans inspiration. Henrik Scharlings roman blev en kæmpe succes, men det var som vaudeville-komedien ”Nøddebo Præstegaard” dramatiseret af Elith Reumert i 1888 for Folketeatret, at historien blev udødeliggjort. Omslag til Henrik Scharlings bog. Nationalmuseet. Julekomedien om de tre brødre fra Regensen "Gamle", "Corpus Juris" og Nicolais bes...

  Johan Jacob Krohn på Assistens Kirkegård Foto, december 2019. Portrætfoto, Carl Christian Sonne, Det Kongelige Bibliotek. Farveredigeret.   ”Peters Jul” er kendt og elsket af de fleste, og det første vers kan vi udenad:   ”Jeg glæder mig i denne tid; nu falder julesneen hvid, så ved jeg julen kommer Min Far hver dag i byen går og når han kommer hjem, jeg står og ser hans store lommer.”   Johan Krohn skrev versene til Peters Jul i 1863, hans bror Pietro Krohn og vennen Otto Haslund, lavede tegningerne. Det var bogtrykker Frederik Wøldike der fik til opgave at trykke bogen. Det blev en lille bog på 16 sider, og et oplag på 1.000 eksemplarer. Da Johan og Pietro i december 1863 så det færdige resultat hos bogtrykker Wøldike, blev de skuffede. Bogen var grim og de bad Wøldike om at brænde oplaget. I et brev til en bekendt udtrykker Johan Krohn oplevelsen således: ”Da vi kom op for at se Værket, vare vi nær besvimede over det, vi så. Bogen...