Johan Jacob Krohn på Assistens
Kirkegård
Foto, december 2019. Portrætfoto,
Carl Christian Sonne, Det Kongelige Bibliotek. Farveredigeret.
”Peters Jul”
er kendt og elsket af de fleste, og det første vers kan vi udenad:
”Jeg glæder
mig i denne tid;
nu falder
julesneen hvid,
så ved jeg
julen kommer
Min Far hver
dag i byen går
og når han
kommer hjem, jeg står
og ser hans
store lommer.”
Johan Krohn
skrev versene til Peters Jul i 1863, hans bror Pietro Krohn og vennen Otto
Haslund, lavede tegningerne.
Det var
bogtrykker Frederik Wøldike der fik til opgave at trykke bogen. Det blev en
lille bog på 16 sider, og et oplag på 1.000 eksemplarer.
Da Johan og
Pietro i december 1863 så det færdige resultat hos bogtrykker Wøldike, blev de
skuffede. Bogen var grim og de bad Wøldike om at brænde oplaget.
I et brev
til en bekendt udtrykker Johan Krohn oplevelsen således:
”Da vi kom
op for at se Værket, vare vi nær besvimede over det, vi så. Bogen var ødelagt,
fortegnet, formalet, trykt og indbundet og udstyret som en 2 Skillingsbog. Kort
og godt, dens Kjælderudseende gjorde, at vi nedlagde Protest og nægtede at
Bogen måtte se Dagens Lys i den Kostume.”
Den første udgave af Peters Jul fra
1866. Kilde: dengamleby.dk
Tre år
senere var bogtrykker Wøldike i økonomiske vanskeligheder. Han fik aldrig
brændt Johan og Pietro Krohns bøger, de var stadig gemt på trykkeriet.
Han bad om
lov til at sælge dem for at skaffe penge til sine regninger. Brødrene Krohn gav
deres tilladelse, men forlangte at deres navne ikke stod på udgivelsen - derfor
udkom ”Peters Jul” for første gang i 1866 anonymt.
(Et
eksemplar af den gamle ”grimme” bog blev for et par år siden solgt på auktion – hammerslag på
28.000 kroner.)
Johan Krohn
begyndte i 1869 at skrive en ny version med flere vers og redigering af de
gamle. Pietro Krohn tegnede illustrationerne, og den nye version af Peters Jul
udkom i 1870.
Johan Jacob
Krohn kom til verden den 9. august 1841 i Nyhavn.
Forældrene
var billedhugger og medaljør Frederik Christoffer Krohn og Sophie Susanne Købke,
søster til den berømte guldalder maler, Christen Købke.
Johan
voksede op i et velstående borgerhjem med sine tre brødre, Pietro, Herman og
Mario.
Johan blev student
fra Metropolitanskolen 1860, og teologisk kandidat 1867.
Fra 1868 og
til 1873 arbejdede han som huslærer på Bregentved Gods.
Senere blev
han forstander for Det Kongelige Teaters læseskole for balleteleverne.
Fra 1880 og
til 1914 var han skoleleder på den ansete private drengeskole Krebs' Skole i
København.
Krohn var en
fortræffelig skoleleder. Han bevarede hele livet det barnlige sind, der gjorde
at han havde nemt ved at omgås sine elever. Han holdt af at skolen fremstod med
orden og skønhed, hver ting og hvert billede havde sin faste plads. Af eleverne
krævede han pligt og orden, og at lektierne blev lært.
Ved siden af
skolegerningen, fik han også tid til at skrive en række børnebøger:
”Børnehistorier”1872,
”Fortællinger for Børn” 1880, ”Spolerius” 1884, ”En Dag i en lille Piges Liv”,
1890, og ”Vor Ven Stæren” 1891.
Han var redaktør
af det populære julehæfte ”Børnenes Juleroser” 1884–1906.
Krohn skrev
også skuespil, hvoraf to, ”Et Svar” og ”Eftersommer” blev opført på Det
Kongelige Teater.
Johan Krohn
blev gift med Cecilie Margrethe Petersen den 3. november 1879. Vielsen foregik
i Sankt Knuds Kirke i Odense.
Parret fik
ingen børn, og Cecilie fik et kort liv. 15. december 1895, døde hun af
nyrebetændelse, kun 41 år gammel.
”Julen varer
til Helligtrekonger” og denne aften, 5. januar 1925, døde Johan Jacob Krohn.
Snart er det
100 år siden Krohn døde, men hans julefortælling om drengen Peter, dør nok
aldrig.
Peters Jul fra 1870 med tegning af
Pietro Krohn. Wikimedia, Public Domain.
Peters Jul
er indbegrebet af en dansk hyggelig jul, med kræmmerhus, julegås, juletræ,
gaver, levende lys, sne og en rigtig julemand, der sørger for at bringe julen
til alle hjem.
I 1870 blev
bogen genudgivet med nye tegninger, af Pietro Krohn og nogle få ændringer i
teksten. Det er denne udgave der for mange er den rigtige udgave.
I 1889 kom
den første farveillustrerede udgave med Pietro Krohns tegninger.
En udgave
med Herluf Jensenius' tegninger udkom på Gyldendal i 1947, og i 2002 fik vi en
Peters Jul med tegninger af Mads Stage.
Peters Jul med Herluf Jensenius'
tegninger udkom på Gyldendal i 1947.

Peters Jul med tegninger af Mads
Stage fra 2002.
Johan Krohn:
Peters Jul (1870)
1. Før Julen
Jeg glæder
mig i denne Tid;
nu falder
Julesneen hvid,
og saa maa
Julen komme!
Min Faer
hver Dag i Byen gaar,
og naar han
kommer hjem, jeg staar
og ser hans
store Lomme.
Og paa hans
Bord forleden Dag
jeg saa et
yndigt, lille Flag,
og det jeg
ikke glemmer.
Papir han klipper
med en Sax;
men naar jeg
kommer ind, han strax
sin Stads i
Skuffen gjemmer.
Og Moer har
Peberkager bagt;
jeg ved det,
jeg har selv dem smagt,
da de var
ganske varme.
Sit Sølvskab
Moer nu aabnet har,
og
Stadsestagen frem hun ta'er,
den med de
mange Arme.
Og Moer hun
har saa mange Bud,
hvert
Øjeblik skal Anders ud,
og Moer og
Anders hvisker.
Men jeg kan
dog høre, – tys!
i Morges var
det Julelys
og røde
Baand og Svesker.
Og Søster
Hanne syr og syr.
Hun siger,
Julen er saa dyr,
hver Gang
hun Grisen ryster.
Til Faer hun
har en Pibesnor
af Perler,
og til Bedstemoer
hun hækler
paa en Trøster.
Jeg vil nok
ogsaa noget faa;
jeg maa jo
ind i Salen gaa,
naar hun
skal til at strikke.
Der inde er
der rigt'nok koldt;
men naar jeg
spiller med min Bold,
saa mærker
jeg det ikke.
Da før jeg
ud med Karen gik,
vi var i
Bagerens Butik;
dér stod den
tykke Bager,
og han skrev
op, hvad Karen sa'e:
Til
Juleaften skal vi ha'e
to store
Julekager.
Gid det var
Jul! Hvor det var rart.
Men nu maa
den da komme snart,
det varer
ikke længe;
thi fra min
Stol ved Vindvet her
paa
Køkkenmuren jeg jo ser
alt
Julegaasen hænge.
Poul-Erik
Pløhn




Kommentarer
Send en kommentar