Opslag

Billede
   Kaptajn Grams Have Kaptajner, gartnere, kønne Nørrebro-piger, en digter, en Hvalfisk og en kirke på Grønland Familien Grams ejendom på Nørrebrogade 34. Vi ser ejendommen fra porten til Blågård Slot hvor Slotsgade møder Nørrebrogade. Til venstre, bag træerne, gik en lindeallé op til gartner Hansens ejendom hvor Christian Winther boede 1836-37. Foto af maleri, ukendt fotograf. Det Kongelige Bibliotek. Farveredigeret.   Nørrebro i slutningen af 1700-tallet I slutningen af 1700-tallet var Nørrebro tyndt befolket.  Den sparsomme bebyggelse der var lå langs Nørrebrogade og Fælledvej. På den ene side af Nørrebrogade lå landstederne Blågård, Solitude, Lille Ravnsborg og Assistens Kirkegård. Den anden side startede med Store Ravnsborg med den store indhegnede have og derefter en række flotte haver med villaer som blev kaldt ”Havehusene”. På den nordre side af Fælledvej omsluttede et plankeværk en hjørneejendom med en stor smuk have og et hus der havde indgang fra Nørrebrog...
Billede
  Holger Petersen på Assistens Kirkegård Foto, april 2026. Portræt, fotograf Max Schou, Det Kongelige Bibliotek. Farveredigeret   Grosserer, fabriksejer, legatstifter og landstingsmand – det var blot nogle få af de titler, man kunne sætte på manden, der blev begravet fredag den 1. juni 1917 på Assistens Kirkegård. Det var også en af Danmarks rigeste mænd og et menneske, der har sat spor flere steder i landet – også på Nørrebro. På Tagensvej 83–85 ligger den manufakturvarefabrik han grundlagde i 1883–1892, i dag et velbevaret og fredet industrianlæg med fabriksbygninger og arbejderboliger. Han skænkede grunden, hvorpå Kingos Kirke blev opført, og forærede menigheden 10.000 kroner til kirkens tårn. Kingos Kirke. Foto, 2019.   Arealet ved siden af kirken fik Manufakturhandlerforeningen til deres stiftelse – en smuk, klosterlignende ejendom med boliger til foreningens medlemmer. I dag holder Andelsboligforeningen Klostret til i den flotte bygning. Holger Peterse...
Billede
  Vincenzo Galeotti på Assistens Kirkegård   Foto, februar 2018. Portræt, Carl Viertel, Hofteatret.       Han var skaber af den danske ballet og elskede sine solodanserinder. Vincenzo Galeotti er den danske ballets egentlige skaber og i de over 40 år han var  dens leder skabte han grundlaget for hvad man i dag kan kalde verdens ældste  ubrudte ballettradition, en tradition der videreførtes af August Bournonville og  mange senere balletmestre. Vincenzo Galeotti blev født 5. marts 1733 i Firenze. Hans fødenavn var Vincenzo  Tomasselli. 1759 nævnes han første gang som solodanser under navnet Galeotti på en plakat fra  San Morse teatret i Venezia. Senere optrådte han på Teatro San Benedetto hvor han  1765 blev balletmester. Han blev balletmester ved flere venezianske teatre inden han i 1769 kom til Londons  Kings Theatre, Haymarket. Vincenzo Galeotti kom til København og blev leder af Den Kongelige Ballet i 1775....
Billede
  Anna Margrethe Schall på Assistens Kirkegård Foto, november 2018. Tegning, Kobberstik af Gerhard Ludvig Lahde     Engang en feteret stjerne, i dag et kært minde. Anna Margrethe Schall. Solodanserinde ved Det Kongelige Teater. Født 6. oktober 1775 død 24.november 1852.   ”DIN UNGDOM VAR EN DEILIG MORGENSTUND/DIN ALDERDOM ET ROLIGT  AFTENBLUND” Inskriptionen kan ses på en gravsten på Assistens Kirkegård. Under stenen hviler en af 1800-tallets store stjerner, solodanserinde ved Det  Kongelige Teater, Anna Margrethe Schall. Hun kom til verden den 6. oktober 1775 i København. Forældrene var matros Rasmus Schleuther og Anna Kirstine Mortensdatter. Hun blev optaget på Det Kongelige Teaters elevskole i 1787. Hun blev med tiden en af den italiensk-danske balletmester Vincenzo Galeottis mest  betydningsfulde danserinder og i 1798 blev hun udnævnt til solodanserinde. Selv om hun ikke var den mest yndefulde danserinde og særlig køn var hun he...
Billede
  Michael Rosing på Assistens Kirkegård. Foto, juni 2018. Portræt, Ophav: H.C. Vantore, kopi efter Jens Juel. Oslo Museum. Kongelig skuespiller og far til 17 børn. I 1775 kom en ung norsk student til København for at læse teologi på universitetet. En stormende forelskelse i en ung skuespillerinde og en stor kærlighed til teatret fik ham imidlertid til at forlade sine studier. Kærligheden til pigen resulterede i 17 fødte børn, kærligheden til teatret førte til en stor karriere på Det Kongelige Teater. Michael Rosing blev født den 20. februar 1756 i Leksvik, Nord-Trøndelag. Han var søn af Anne Nielsdatter Munch, kapelan Michel Tørrisen Rosing blev udlagt som far. Da Michael var to år, giftede moderen sig med Johan Mølmann, købmand og medejer af Røros kobberværk. Michael blev optaget som elev på latinskolen i Trondheim i en alder af tolv år. I Trondheim var han medlem af katedralkoret og her demonstrerede han en usædvanligt smuk sangstemme, et talent der senere var m...
Billede
  Musse Scheel på Assistens Kirkegård Foto, august 2020. Portræt, Det Danske Filminstitut. Grevinde Musse Scheel der med sin enorme rigdom og excentriske levevis i 1920ernes og 30ernes København blev den københavnske presse og revyforfatternes yndlings mobbeoffer. Asta Maria Andrea Bruun blev født den 17. juli 1868 i København. Hun var datter af legationsråd Frederik Christian Bruun og Vilhelmine Marie Charlotte Bruun og voksede op nord for København på landstedet Hvidøre på Strandvejen, en ejendom hendes rige far havde fået opført 1871-72. Fra helt lille fik hun kælenavnet ”Musse” og det beholdt hun hele livet. Fra hun var en lille pige, elskede hun dyr og hun var kun fem år da hun fik aktier i Københavns Zoologiske Have. Senere blev hun fadder til flere dyr i Zoo bl.a. et par leopardunger hjembragt fra Siam og en hantiger, der også fik navnet Musse. Hele livet omgav hun sig med dyr og i hendes skiftende boliger havde hun ikke blot hunde og katte men også aber, papeg...
Billede
  ELMkirken i Blågårdsgade 40 "De unge pigers kirke" eller ”Baggårdskirken”   Bethlehemskirken. Redigeret foto.   Godt gemt bag nye og gamle ejendomme i Blågårdsgade og med Korsgadehallen som nabo, kan man finde en smuk gammel kirkebygning.   Kirken blev opført i 1878–79 af arkitekt Rogert Møller og blev brugt som frimenighedskirke. Kirkens arkitekt Rogert Møller. Det Kongelige Bibliotek. Redigeret.   Det var på et tidspunkt hvor der var stor mangel på kirker i København og på et møde i forsamlingshuset Bethesda, på det nuværende Israels Plads, udtalte pastor Johannes Møller ” at man blot måtte give en mand et lille område afgrænset af fire gader og en trækirke eller en simpel bygning i en baggård – så skulle han nok få et kirkeligt arbejde op at stå.” Hans ord på mødet i 1886, blev hørt af tre unge kvinder med stærkt socialt og kirkeligt engagement: Thea von Riperda, Inge Marie Schiøler og Emili de Neergaard. Inspireret af Møllers vis...