Historiske fortællinger fra Nørrebro.

Holger Petersen på Assistens Kirkegård

Foto, april 2026. Portræt, fotograf Max Schou, Det Kongelige Bibliotek. Farveredigeret

Grosserer, fabriksejer, legatstifter og landstingsmand – det var blot nogle få af de titler, man kunne sætte på manden, der blev begravet fredag den 1. juni 1917 på Assistens Kirkegård. Det var også en af Danmarks rigeste mænd og et menneske, der har sat spor flere steder i landet – også på Nørrebro.

På Tagensvej 83–85 ligger den manufakturvarefabrik han grundlagde i 1883–1892, i dag et velbevaret og fredet industrianlæg med fabriksbygninger og arbejderboliger.

Han skænkede grunden, hvorpå Kingos Kirke blev opført, og forærede menigheden 10.000 kroner til kirkens tårn.

Kingos Kirke. Foto, 2019.

Arealet ved siden af kirken fik Manufakturhandlerforeningen til deres stiftelse – en smuk, klosterlignende ejendom med boliger til foreningens medlemmer. I dag holder Andelsboligforeningen Klostret til i den flotte bygning.

Holger Petersen blev født på Laagegård ved Vejle den 9. juni 1843.

Han var kun seks år, da faderen, proprietær Holger Vilhelm Petersen, døde, og hans mor, Rosalie Vilhelmine Philipsen, blev alene med syv børn.

Moderen flyttede til København, men da hun døde seks år senere, blev børneflokken splittet, og Holger Petersen kom i huset hos skolebestyrer og professor Carl Mariboe.

I 1858 blev han handelslærling hos sin morbror, Arnold Philipsen, i dennes en gros-manufakturforretning i Købmagergade.

I 1862 forlod han firmaet og fik undervisning i latin og tysk med henblik på at tage dansk-juridisk eksamen.

Da krigen brød ud i 1864, meldte han sig som frivillig og blev alvorligt såret i slaget ved Lundby den 3. juli.

Han skrev i et brev til en bror:

„Jeg laa i en lav Kornmark, men da jeg saae Kompagniet retirerer, reiste jeg mig for at følge med, og nu hvislede Kuglerne omkring mig, indtil en af dem strejfede mit Venstre Laar og gik heelt igjennem det højre. Jeg reiste mig kort efter og humpede et lille Stykke fremad! men mit Blodtab var for stort, og udmattet sank jeg om i den Tanke, at det nu var forbi med mig. Imidlertid var det jo endda ikke saa slemt, og jeg slipper endogsaa for at faae Benet amputeret. Det faldt mig ikke ind, at Tydskerne vilde forlade Valpladsen saa hurtig, som de gjorde, uden at medtage alle Saarede og Døde, thi ellers havde jeg naturligvis ageret Død; nu var der ikke Andet for mig at gjøre end at lade mig hente af Ambulancen. Jeg blev derefter lagt paa en Bondevogn og kjørt til Hobro; det var en drøj Tour, da jeg var saa frygtelig udmattet, at jeg neppe havde min fulde Bevidsthed.“ (Kilde: Min Slægtebog, udgivet af Holger Petersen).

Da krigen var forbi, rejste han i en periode i provinsen som handelsrejsende for morbrorens firma.

I 1866 rejste han til England, men kunne hverken i Hull, Manchester eller London finde en tilfredsstillende beskæftigelse. Han fik dog nogle agenturer for et stort uldspinderi og en guttaperkafabrik (gummivarefabrik).

I januar 1867 begyndte han som agent i København, og med stor arbejdskraft og sparsommelighed lykkedes det ham at skabe en solid virksomhed. I 1868 fik han borgerskab som grosserer og stiftede firmaet Holger Petersen i Nygade – et firma, som efterhånden kom til at handle med mange forskellige artikler inden for manufakturbranchen.

I 1869 flyttede firmaet til Købmagergade og i 1875 til den gamle vajsenhusejendom i samme gade, nr. 44.

I 1888 købte Holger Petersen hele ejendommen, og der fandt store ombygninger og udvidelser sted, navnlig i 1889–1890 og 1906–1907.

Ved siden af handelsvirksomheden i Købmagergade startede Holger Petersen sammen med sin bror John i 1878 en mindre fabriksvirksomhed i Store Kongensgade, og fra 1883 gik byggeriet af en større fabrik på Tagensvej i gang.

Fabrikken på Nørrebro bestod af en væveribygning, en farveribygning, en toetages kontorbygning samt en fabriksbygning i to etager. Holger Petersens Manufakturvarefabrik producerede bånd, knapper, garn og tekstiler. I 1885 opførte Holger Petersen desuden boliger til sine arbejdere. Boligerne havde mange faciliteter, bl.a. en fælles spisesal, hvor de ugifte spiste til daglig, men hvor arbejderne også kunne samles eller holde fester. Desuden var der et lille bibliotek med udlån af aviser og bøger samt køkkenhaver til arbejderne. Tekstilfabrikken var et planlagt forsøg på at skabe en fælleshusholdning, hvor arbejdere og ejer fungerede som en familie – kaldet “familistère”.

Holger Petersens Manufakturvarefabrik ophørte i 1966. De ældste bygninger, inklusive arbejderboligerne, blev fredet i 1990. Fredningen blev begrundet med, at fabrikken var “et unikt dansk eksempel på en familistère”. Farveribygningen er desuden en af de ældste shedtagsbygninger i Danmark.

Holger Petersens Manufakturvarefabrik på Tagensvej. Arbejderboligerne til venstre, fabrikken til højre. Bag fabrikken: arealet, hvor Kingos Kirke senere blev opført. Bagerst til venstre skimtes Sankt Stefans Kirke på Nørrebrogade. Litografi, Herman Tange, Det Kongelige Bibliotek.

Holger Petersen blev i 1872 gift med datteren af en hollandsk konsul, Augusta van Aller, og året efter fødtes sønnen Holger. I 1878 døde Augusta. Deres eneste søn, Holger, fik under et ophold i England i 1895 lungebetændelse og døde – kun 22 år gammel.

Det tidlige tab af begge forældre samt hustru og søn styrkede Holger Petersens familiefølelse. Han samlede derfor ofte sine søskende og andre slægtninge til familiesammenkomster, og han sørgede også for, at familiehistorien blev beskrevet og dokumenteret i en slægtsbog.

Holger Petersen blev af Hedeselskabet og Enrico Dalgas opfordret til at opkøbe hedearealer mellem Starup-Tofterup og Hovborg. Heden blev opdyrket og blev i 1910 til den smukke Baldersbæk Plantage med tilhørende sommervilla.

Villa Baldersbæk. Foto, Hjart.

Villa Baldersbæk blev bygget, så hans familie kunne have et samlingssted efter hans død. Det blev noteret i hans testamente, at villaen skulle stå til rådighed for efterkommere af hans familie, som her kunne mødes, slappe af og nyde naturen.

Statue af Holger Petersen i Baldersbæk Plantage. Foto, Hjart.

I 1895 blev han valgt til Landstinget for partiet Højre (Konservative), hvor han var medlem til sin død. Han var medlem af Rigsretten og Toldrådet fra 1910. Blandt andet var han i 1890’erne en af hovedkræfterne imod forslaget om salget af de dansk-vestindiske øer.

Holger Petersen var medlem af Grosserer-Societetets Komité, formand for Foreningen af københavnske Manufaktur-Grossister og medlem af Foreningen til unge Handelsmænds Uddannelse. Derudover sad han i bestyrelserne for Dansk Eksportforening, Østasiatisk Kompagni og Bing & Grøndahls Porcelænsfabrik. Han var desuden medlem af Industriforeningens Repræsentantskab, medlem af bestyrelsen for Teknologisk Institut fra 1909 og af Nationalbankens Repræsentantskab samt repræsentant i Det Danske Hedeselskab.

Han var Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand og Kommandør af 2. grad og modtog i 1913 Fortjenstmedaljen i guld.

Holger Petersen døde i Ordrup den 26. maj 1917. Han deler gravstedet på Assistens Kirkegård med sin hustru og søn.

Ifølge hans testamente blev Holger Petersens Fond oprettet den 2. december 1919, og der blev udlagt en kapital på 7 mio. kr. fra hans bo hertil – foruden forskellige ejendomme, familiemalerier og løsøreeffekter.