Historiske fortællinger fra Nørrebro.

 

Anna Margrethe Schall på Assistens Kirkegård.

Foto, november 2018. Tegning, Kobberstik af Gerhard Ludvig Lahde

 

 

Engang en feteret stjerne, i dag et kært minde.

Anna Margrethe Schall. Solodanserinde ved Det Kongelige Teater. Født 6. oktober 1775 død 24.november 1852.

 ”DIN UNGDOM VAR EN DEILIG MORGENSTUND/DIN ALDERDOM ET ROLIGT AFTENBLUND”

Inskriptionen kan ses på en gravsten på Assistens Kirkegård.

Under stenen hviler en af 1800-tallets store stjerner, solodanserinde ved Det

Kongelige Teater, Anna Margrethe Schall.

Hun kom til verden den 6. oktober 1775 i København.

Forældrene var matros Rasmus Schleuther og Anna Kirstine Mortensdatter.

Hun blev optaget på Det Kongelige Teaters elevskole i 1787.

Hun blev med tiden en af den italiensk-danske balletmester Vincenzo Galeottis mest

betydningsfulde danserinder og i 1798 blev hun udnævnt til solodanserinde.

Selv om hun ikke var den mest yndefulde danserinde og særlig køn var hun heller

ikke, så fik hun stor succes.

Stærkt medvirkende til den succes hun oplevede som danserinde, var hendes

fascinerende personlighed, kønne livfulde øjne og en charmerende udstråling, som

både fængslede hendes publikum og betog de personer, der kendte hende privat.

En af hendes store beundrere var H. C. Andersen som kom til København 6. september 1819.

Hans store drøm var at komme ind på Det kongelige Teater, så allerede dagen efter sin

ankomst til hovedstaden, opsøgte han Madame Schall.

Madame Schall havde sin bolig i Bredgade. Den 14-årige Hans Christian ringede på

hendes dør, og overrakte et anbefalingsbrev fra bogtrykker og bladudgiver i Odense,

Christian Iversen, dette gjorde dog ikke større indtryk på madame Schall.

Et større indtryk gjorde det da Hans Christian trak støvlerne af, begyndte at synge og

danse og bruge hatten som tamburin. Synet af den lange, ranglede og kejtede dreng

må have været et syn for guder, madame Schall troede da også at han var vanvittig,

og bad ham gå.

På trods af hendes afvisning, lykkedes det dog Hans Christian at komme ind på Det

Kongelige Teaters elevskole - han kom ovenikøbet til at optræde sammen med sit

store idol, madame Schall, i Carl Dahléns ballet ”Armida”. Han havde en statistrolle

som trold – en anden medvirkende var den 9-årige Johanne Pätges (senere fru

Heiberg), hun spillede amorin.

Andre af hendes nære venner var balletmester Galeotti der brugte hende i mange af sine

værker og som også havde et kærlighedsforhold til hende der varede indtil han døde 1816.

Statsminister Frederik Julius Kaas blev derefter hendes elsker og en flittig gæst i hendes

garderobe og han var medvirkende til, at hun kunne blive ved teatret længe efter, at

hendes karriere var toppet.

Først ved Kaas’ død i 1827 måtte hun se sig nødsaget til at gå på pension, da havde

hun nået den for en danser høje alder af 52 år og dermed virket for Det Kongelige

Teater i ikke mindre end 40 år.

De sidste år af sit liv boede hun i et hus på hjørnet af Gammel Kongevej og

Værnedamsvej og her døde hun 24.november 1852.

Hun blev gift den 16.december 1795 i København med violinist i Det Kongelige Kapel

Andreas Schall. Han var efter sigende lidt for glad for spiritus så ægteskabet holdt

kun tre uger, muligvis teaterhistoriens korteste.

Solodanserinde Anna Margrethe Schall, pastel af N. I. Bredal, Hofteatret,

København.

Poul-Erik Pløhn