Kaptajn Grams Have
Kaptajner, gartnere, kønne Nørrebro-piger, en digter, en Hvalfisk og en kirke på Grønland
Nørrebro i slutningen af 1700-tallet
I slutningen af 1700-tallet var Nørrebro tyndt befolket. Den sparsomme bebyggelse der var lå langs Nørrebrogade og Fælledvej.
På den ene side af Nørrebrogade lå landstederne Blågård, Solitude, Lille Ravnsborg og Assistens Kirkegård.
Den anden side startede med Store Ravnsborg med den store indhegnede have og derefter en række flotte haver med villaer som blev kaldt ”Havehusene”.
På den nordre side af Fælledvej omsluttede et plankeværk en hjørneejendom med en stor smuk have og et hus der havde indgang fra Nørrebrogade.
Denne ejendom blev købt af skibskaptajn Johan Jacob Gram 26. november 1798. Adressen blev senere Nørrebroe No. 7 og indgangen til huset var hvor Nørrebrogade 34 er i dag.
Uddrag af kort fra 1841. Den røde markering er Grams ejendom på hjørnet af Nørrebrogade og Fælledvej, den grønne gartner Hansens ejendom.
Johan Jacob Gram og Kaptajn Grams Have
Johan Jacob Gram blev født 1755 i Drammen i Norge.
10. april 1779 fik han skippereksamen.
Gram flyttede til Flensburg og sejlede med forskellige skibe bl.a. galeasen ”Die Anna” og barken ”Hanna”.
Lasten kunne være jern fra Sankt Petersborg til Middelhavet, rosiner, ris og indigo fra Hamborg til Sankt Petersborg m.m.
I Flensborg blev han gift med russiskfødte Frederiche Noach og de fik børnene, Johan Friederich, Daniel, Marie, Jacobina Juliana, Frederica Dorothea, Emma Henriette, de tre første født i Flensburg, resten på Nørrebro.
Fra 1806 til 1809 var han skipper på briggen ”Den Unge August” der sejlede til Grønland. Derefter gik han i land og passede det traktørsted, ”Kaptajn Grams Have” han havde åbnet i 1807.
Johan Jacob Gram mistede sin hustru Frederiche Noach 20. august 1816, og han døde 30. juni 1822.
Vi har desværre ingen billeder af skibskaptajn
Johan Jacob Gram men AI har foreslået dette billede.
Johan Frederich Gram overtager
Det blev den ældste søn Johan Friederich Gram der overtog ejendommen Nørrebroe No. 7 med traktørstedet ”Kaptajn Grams Have”.
Han blev sømand som sin far og fik sin skippereksamen 3. august 1810.
5. januar 1815 blev han gift med Johanne Danielsen og de fik børnene: Frederik Daniel, Frederikke Jacobine, Johanne Marie, Emilie Henriette, Johan Jacob, Wilhelmine Charlotte, Carl Christian og Wilhelm Ferdinand.
Johan Friederich Gram havde fået Borgerskab i København 3. august 1820 og ret til at drive traktørstedet men hans arbejde til søs gjorde at han var væk i længere perioder og det blev derfor hustruen Johanne der stod for driften af ”Kaptajn Grams Have”.
Otto B. Wroblewski skrev i sine erindringer fra Nørrebro om ”Kaptajnen Grams Have”:
”Det var tarveligt, men yderst probert, og var aldrig Tumleplads for larmende Spetakler. Tiden var jo i sig selv baade tarvelig og stilfærdig, og Keglebanen var stærkt besøgt især af Studenter og Officerer. Passerede man de lune Sommeraftener forbi, saa hørte man da ogsaa de rullende Kegler og undertiden, naar en Kreds af afstadige Borgere havde samlet sig i Haven om en 4 – Marks – Bolle, tonede ogsaa gamle Rahbeske Drikkeviser eller Datidens Fædrelandssange ud i den stille Sommeraften.
Husets Døtre var belevne, velopdragende og meget smukke, og skjønt de færdedes mellem Husets Gjæster og vistnok også hjalp til ved Opvartningen, vovede dog ingen af Gjæsterne at overskride det Sømmerliges Grændser liger overfor dem.
Blandt gæsterne var digteren Christian Winther. Han flyttede til Nørrebro i 1837, og havde lejet sig ind hos en gartnerenke. Huset lå lige over for Slotsgade, men blev revet ned i 1885. Jo og denne gartnerenke havde også to smukke døtre. Den ældste hed, Marie Hansen.
Christian Winther holdt meget af Nørrebro, og bydelens piger holdt meget af ham. Og de holdt også meget af den Duft af friske, fine Vande. Det holdt han meget af at overstænke sig selv og sit røde silkelommetørklæde med.”
Christian Winther og naboskabet
Hendes mand, Hans Christian Hansen, havde købt gartneriet i 1822 men han døde fem år senere og Gertrude fortsatte driften med hjælp fra en søn.
Gartneriet, der var anlagt af gartner Christian Lucas i 1717 og drevet af familien Lucas i mere end hundrede år, var et stort gartneri der strakte sig til Guldbergsgade og Mosaisk Begravelsesplads, et område hvor senere Elmegade, Birkegade og Egegade blev anlagt.
Anna og Marie Hansen var veninder med Grams fire døtre og de unge frøkner var ofte samlet med deres håndarbejde i havens lysthus.
Det kunne da ske at den berømte digter Christian Winther kom forbi og læste sine digte for dem.
Et af dem lød:
”I Haven glad jeg træder ind,
mens Morgendæmringen svinder,
jeg kan ej andet end takke Gud
for Smilet paa Rosens Kinder.”
Christian Winther var forelsket i Marie Hansen og havde lejet et par værelser hos gartnerenken. Han boede her 1836-37.
En af Winthers venner, skolemanden Schneekloth, overtog hans værelser og blev senere gift med den smukke Marie Hansen. Hendes søster Anna blev gift med litografen Isac Wilhelm Tegner.
Et par af Gram frøknerne blev også godt gift. Henriette Emilie blev gift med professor Ferdinand Victor Prosch og Wilhelmine Charlotte blev gift med redaktør og politiker C.V. Rimestad.
Wilhelmine Charlotte blev gift med redaktør og politiker C.V. Rimestad.
Wilhelm Ferdinand Gram. Han faldt ved Dybbøl 18. april 1864. Hans gravsted kan ses på Assistens Kirkegård.
Grønlandsfarten og Hvalfisken
Fra 1815 til 1845 sejlede Johan Friederich Gram for Den Kongelige Grønlandske Handel.
I tredive år fragtede han, og en ti mands besætning, proviant til Grønland og havde grønlandske varer med retur til København.
Han sejlede som styrmand på briggen ”Freden” 1815-1819.
1820-1822 var han skipper på skonnerten ”Aurora”.
1823-1845 var han skipper på briggen ”Hvalfisken”.
En af rejserne blev ekstra lang. Den 4. april 1839 forlod kaptajn Gram og hans mandskab København. Da ”Hvalfisken” skulle retur fra Grønland gjorde vejr og is det umuligt og man måtte overvintre. Den 21. juli 1840 var skibet atter i København.
25. april 1845 stævnede kaptajn Gram ud med ”Hvalfisken” på sin sidste Grønlandsrejse. 19. september samme år var skibet tilbage i København. Uddrag af hans logbog fra rejsen. Rigsarkivet.
Frelserens Kirke i Qaqortoq (Julianehåb) Foto, Charele.
Kirken i
Julianehåb
Kirken i
Julianehåb, det nuværende Qaqortoq, har en særlig historie, hvori Johan
Frederich Gram har en plads.
Byens første egentlige kirke, Frelserens Kirke, var en gave fra Det Danske Missionsselskab og blev sendt fra Danmark til Grønland som et færdigt byggesæt i 1828. Planen var, at kirken hurtigt skulle rejses i kolonien, men sådan kom det ikke til at gå.
Transporten
af kirkens materialer blev imidlertid ramt af uheld, og det kom til at præge
hele byggeforløbet.
Skibet, en
galease ved navn ”Fortuna” ført af kaptajn Christensen, strandede nær
Frederikshåb, og byggematerialerne måtte reddes i land.
Mandskabet
blev sejlet hjem med ”Hvalfisken”, som senere transporterede byggematerialerne
videre til kirken i flere etaper. Den vanskelige transport og den hårde
medfart gjorde arbejdet besværligt, og i en periode herskede der stor bekymring
for, om materialerne overhovedet kunne bringes sikkert frem til Julianehåb.
Derfor gik der flere år, før byggeriet for alvor kunne tage form.
Da
materialerne endelig var nået frem, kunne byggeriet begynde. Den 21. juli 1831
blev grundstenen lagt efter en kort, men intensiv indledende arbejdsperiode.
Samtidige beretninger fortæller, at der ved denne højtidelige lejlighed blev
nedlagt sølvmønter under stenen.
Kaptajn Gram
lagde en sølvdaler og både europæiske beboere og grønlændere deltog med stor
andagt. Herefter fortsatte arbejdet i rask tempo, og kirken kom under tag,
inden vinterstormene satte ind.
I 1832 kunne
kirken endelig indvies. Dermed fik Julianehåb den kirkebygning, som man længe
havde ønsket sig, og som siden blev et markant samlingspunkt i byen.
Grams
tilknytning til kirken sluttede ikke med opførelsen. Han deltog også i
indvielsen, og i 1837 skænkede han sammen med styrmand Humle en smuk og
særpræget dåbskande af tin.
I lågets
inderste felt ses en medaljon med en krigsscene, hvor en rytter står i
forgrunden og en hærafdeling anes i baggrunden. Desuden er kanden indgraveret
med ordene: ”Givet af Kapt. J. F. Gram og Styrmand Humle 1837”.
Hvalfiskens senere historie
Hvalfisken foretog 84 rejser til Grønland og tilbage igen fra 1802 til 1899. Den hurtigste rejse frem og tilbage tog 84 dage og den længste tog 227 dage. Hvalfisken var et sejlskib, og derfor kunne man aldrig vide, hvor lang tid turen ville tage.
Hvalfisken i Jakobshavn/Grønland. Foto Elfelt, Det Kongelige Bibliotek. Farveredigeret.
1899 blev Hvalfisken for sidste gang fortøjet i Trangraven ved den grønlandske handels pakhuse i København. I en tid blev den gamle brig brugt til uddannelse for søfolk. I 1905 blev Hvalfisken klubhus for Københavns Amatør Sejlklub og lå i sejlersæsonen ved Langelinie og om vinteren i Nyhavn.
Hvalfisken i Nyhavn. Radering 1914 af Peter Tom-Petersen.
Hvalfisken ved Langelinie. Maleri af Vilhelm Arnesen.
I 1915 blev den gamle skude bugseret til Svendborg Havn. Svendborg Sømandshøjskole havde erhvervet Hvalfisken der de næste 21 år blev øvelsesskib for skolens elever.
Eftertid og familien Gram
Kaptajn Gram gik i land 19. september 1845. Han døde året efter 15. januar 1846, 54 år gammel.
Han hustru Johanne døde 26. december 1843.
Børnene arvede den store ejendom som blev solgt og opdelt i flere matrikler. De mange glade stunder i ”Kaptajn Grams Have” var fortid.
Vi har desværre ingen billeder af
skibskaptajn Johan Frederich Gram men AI har foreslået dette billede.
Poul-Erik Pløhn
Kommentarer
Send en kommentar