Svend Rindom på Assistens Kirkegård
Foto, december 2025. Portræt, Det Danske Filminstitut. Farveredigeret.
Skuespiller, manuskriptforfatter og præstesøn fra Nørrebro.
Født den 30. juni 1884 – død den 10.
december 1960
Svend Peter Christian Rindom blev født den 30. juni 1884 i
København som søn af sognepræst Axel Frederik Laurits Rindom (1836–1919) og
Johanne Vibeke Birch (1857–1929).
Familien havde sin bopæl på Blegdamsvej 4, lige overfor kirken, og
Svend voksede op her sammen med seks søskende.
Faderen var sognepræst ved Sankt Johannes Kirke. Han var blev
tilknyttet kirken i 1862 som kateket siden kapellan og fra 1879 sognepræst.
Han var en markant skikkelse i det københavnske kirkeliv, kendt
for sit store engagement i menighedsarbejde bl.a. oprettede han Børne- og
Tjenestepigehjem i Ryesgade.
Det var også under hans virke at Hellig Kors Sogn og Sankt Andreas
Sogn blev udskilt af det store Sankt Johannes Sogn.
Axel Frederik Laurits Rindom var præst ved kirken i 45 år.
Sognepræst
Axel Frederik Laurits Rindom. Det Kongelige Bibliotek. Farveredigeret.
Johanne
Vibeke Rindom (født Birch). Ukendt ophav.
Svend Rindom blev student fra Lyceum Nørrebros Latin- og Realskole
i 1902 og cand.phil. året efter. Han blev uddannet som skuespiller ved Aarhus
Teater, hvor han debuterede i 1903 som Nikolaj i "Nøddebo
Præstegård". Han var tilknyttet teatret i sæsonen 1904-05 og fortsatte
derefter sin karriere på flere københavnske teatre, herunder Dagmarteatret,
Casino og Folketeatret, både som skuespiller og sceneinstruktør.
Svend
Rindom. Det Danske Filminstitut. Farveredigeret.
Efter nogle år i udlandet, blandt andet i Berlin, Paris og London,
begyndte Svend Rindom i 1912 at arbejde med film, hvor han både skrev
manuskripter, spillede hovedroller og instruerede. Han medvirkede i en række
stumfilm, såsom "Skæbnebæltet", "Under savklingens tænder",
"I stjernerne står det skrevet", "Drankersken",
"Buddhas øje" og "For sin faders skyld".
Som dramatiker debuterede han i 1910 med stykket
"Komedianter" på Det ny Teater. Han skrev siden en lang række
skuespil, der blev opført i Danmark og i udlandet, blandt andet i Norge,
Sverige, Tyskland, Østrig og Holland. Hans mest kendte arbejde er manuskriptet
til Carl Th. Dreyers film "Du skal ære din hustru" (1925), baseret på
hans eget skuespil "Tyrannens Fald".
I løbet af de første tre årtier af tonefilmæraen blev Svend Rindom
en af de mest benyttede manuskriptforfattere, ofte i samarbejde med Fleming
Lynge. Efter 1930 skrev han omkring 40 filmmanuskripter. Fra 1950 til 1960 var
han direktør for Øbro Bio (tidligere Lyngbyvejens Kino).
Svend Rindom var kendt for sin evne til at skrive komedier og
lystspil, hvor han med stor sans for scenens muligheder formåede at overføre
teatrets kvaliteter til filmmediet.
Hans værker var præget af levende person- og miljøskildringer,
ofte med både rørende og humoristiske elementer, hvilket gjorde dem velegnede
for skuespillerpræstationer.
Blandt hans mest kendte teaterstykker og film kan nævnes
"Kobberbryllup", "Wienerbarnet", "Premiere",
"Bravo, Tobias!", "Genboerne", "Fem raske Piger",
"Nøddebo Præstegaard", "Mille, Marie og mig",
"Komtessen paa Steenholt", "Cirkus", "Sørensen og
Rasmussen", "Alle gaar rundt og forelsker sig", "Naar
Bønder elsker", "Det brændende Spørgsmaal" og "Frihed,
Lighed – og Louise".
Svend Rindom blev den 28. april 1911 gift med skuespillerinden
Ellen Mathilde Diedrich (1877–1922). Hun havde en datter som blev adopteret af
Sven Rindom, hun blev senere en kendt skuespillerinde, Jessie Rindom.
Jessie
Rindom. Det Danske Filminstitut. Farveredigeret.
Ellen og
Svend Rindom. Det Kongelige Bibliotek. Farveredigeret.
Ellen
Rindom døde den 9. maj 1922, blot 44 år gammel.
Efter Ellens død giftede Svend sig den 4. september 1926 med
skuespillerinden Hertha Margrethe Christophersen.
Hertha
Christophersen. Født den13. november 1897 – død den 27. marts 1998 (100 år). Det
Danske Filminstitut. Farveredigeret.
Svend Rindom døde den 10. december 1960.
Han fik
sidste hvilested i familiegravstedet på Assistens Kirkegård sammen med sine
forældre.
Han huskes
især for sit store bidrag til dansk teater og film, hvor hans værker stadig
vækker genklang for deres folkelighed, humor og evne til at engagere publikum.
Poul-Erik
Pløhn
Kommentarer
Send en kommentar