Historiske fortællinger fra Nørrebro.

 

Carl Henrik Scharling på Assistens Kirkegård

 Foto, december 2019. Portrætfoto, Frederik Riise, Det Kongelige Bibliotek. Farveredigeret.

Han skrev den udødelige juleklassiker ”Nøddebo Præstegaard” der er opført mere end 5.000 gange på de danske teaterscener og blevet indspillet på film tre gange.

Under pseudonymet "Nicolai, 18 Aar gammel" udsendtes i 1862 romanen ”Ved Nytaarstid i Nøddebo Præstegaard”.

På en tre år lang udlandsrejse havde Carl Henrik Scharling skrevet, og under en sejlads på Nilen kunne han afslutte sin bog.

Det var længslen efter familien derhjemme den danske natur og juletiden der var hans inspiration.

Henrik Scharlings roman blev en kæmpe succes, men det var som vaudeville-komedien ”Nøddebo Præstegaard” dramatiseret af Elith Reumert i 1888 for Folketeatret, at historien blev udødeliggjort.

Omslag til Henrik Scharlings bog. Nationalmuseet.

Julekomedien om de tre brødre fra Regensen "Gamle", "Corpus Juris" og Nicolais besøg hos pastor Blicher og hans to yndige døtre, Emmy og Andrea Margrethe, er sammen med ”Elverhøj” den mest spillede teaterforestilling i Danmark.

Carl Henrik Scharling blev født den 3. maj 1836 i Vestergade 22, København. Han havde fire søskende, Jørgen Peter Christian, Louise Andrea Margrethe, Hans William og Carl Lund.

Forældrene var professor i teologi, Carl Emil Scharling og Anna Petrea Abild Lund.

1844 døde moren, kun 42 år gammel, og børnenes faster Emmy blev en slags reservemor for de fem børn.

Henrik Scharling blev student fra Metropolitanskolen 1854 og cand.theol. 1859.

I 1860 drog han ud på en rejse der kom til at strække sig over tre år. Han besøgte England, Frankrig, Holland, Tyskland, Italien, Schweiz, Palæstina og Egypten, og det var under denne rejse han skrev bogen om Nøddebo Præstegaard.

1867 blev han docent og 1870 professor i etik og religionsfilosofi på Københavns Universitet.

Henrik Scharling var præget af sit barndomshjem, hvor den kristne tro og biblen spillede en stor rolle, han var derfor imod nye religiøse strømninger og moderne fortolkninger af biblen, for mange af hans elever kom han derfor til at fremstå gammeldags i sin undervisning.

Ved siden af undervisningen var han en flittig forfatter.

Fortsættelsen af, Ved Nytaarstid i Nøddebo ” fik titlen ”Min Hustru og jeg, Fortælling af Nicolai, ung Ægtemand” den udkom i 1875. Af andre bøger kan nævnes: Menneskehed og Christendom, Evangelisk-luthersk dogmatik og erindringsbogen, Livsminder.

Henrik Scharling blev gift med Elisabeth Marie Tuxen den 28. maj 1868.

De fik tre børn, Emmy Cæcilie, Carl Immanuel og Ingeborg Margrethe.

1894 blev et trist år for familien Scharling.

Hustru og mor Elisabeth Marie døde af hjertelammelse 25. august, 52 år gammel, kort tid efter, 12. oktober, døde datteren Emmy Cæcilie af meningitis, hun blev kun 21 år.

Henrik Scharling døde mange år senere, 6. juni 1920.

De blev alle begravet på Assistens Kirkegård.

Selv om det snart er mere end 100 år siden Henrik Scharling døde, lever hans fortælling om julen på Nøddebo Præstegaard stadig, og for mange er det en fast juletradition at gense, enten teaterstykket eller en af de film der er lavet.

Siden premieren på Folketeatret, anden Juledag 1888, har dette teater opført forestillingen mere end 2.000 gange.

Stykket har været vist rundt omkring i hele kongeriget, og er med mere end 5.000 forestillinger, sammen med Elverhøj, det skuespil der er opført flest gange.

Flere danske skuespillere har haft deres debut i stykket, bl.a. Else Marie Hansen, der i 1909 som 5-årig debuterede som nissebarn i forestillingen på Folketeatret - 70 år senere spillede hun rollen som Sidse Lugekone, samme sted.

Ove Sprogøe havde sin debut på Folketeatret i 1945, i rollen som den yngste af brødrene, Nicolai, en rolle han kom til at spille i 15 sæsoner - han var 40 år da han sidste gang spillede den 18-årige student.

Nøddebo Præstegaard er blevet filmatiseret tre gange:

1911 som stumfilm.

Stumfilmen fra 1911 havde Clara Pontoppidan som pastor Blichers datter, Andrea Margrethe.

Nordisk Films indspilning fra 1934 med bl.a. Hans Kurt som Nikolai og Johannes Meyer som pastor Blicher.

Plakat til filmen fra 1934. Kilde, filmplakaten.com

Genindspilning i 1974, skrevet og instrueret af Peer Guldbrandsen, med en lang række af tidens kendte skuespillere i rollerne, herunder Poul Bundgaard som pastor Blicher.

Filmplakaten fra 1974.

Poul-Erik Pløhn