Historiske fortællinger fra Nørrebro.

 

 

Andreas Peter Berggreen på Assistens Kirkegård

 

Foto, januar 2019. Portræt, ukendt tegner, Det Kongelige Bibliotek. Farveredigeret.

”Et barn er født i Betlehem, Julen har englelyd, Velkommen igen Guds engle små og Vær velkommen Herrens år”, sangene kender de fleste men manden der skrev melodierne er nok ukendt for de fleste i dag.

Andreas Peter Berggreen kom til verden den 2. marts 1801 i Grønnegade København. Han skrev i 1828 om sin fødsel:

 ”Jeg ankom akkurat tidsnok til denne Verdens Ø for at kunne sige: „Jeg har oplevet Danmarks Hædersdag den 2den April 1801.” Thi Maanedsdagen i Forvejen blev jeg født i Kjøbenhavn i det samme Hus, hvorfra mine Forældre først for 2 Aar siden flyttede.” Om hin mærkelige 2den April kan jeg af egen Erfaring ikke fortælle Andet, end at jeg ikke vidste det Mindste af nogen Ufred at sige, men laa rolig i min kjære Moders Arme.”

Hans far var kammager Carl Peter Berggreen fra Sverige, hans mor Johanne Dorothea Lynge, datter af distriktslæge Lynge i Frederiksborg. 10 år gammel flyttede han op til sin morfar og begyndte at gå i Frederiksborg lærde Skole. Opholdet i Frederiksborg lagde grunden til hans musikalske udvikling og her fik han i 1813 sin første og eneste egentlige undervisning i musik, nogle få timer på fløjte der var datidens foretrukne instrument.

Frederiksborg havde et rigt musikalsk liv og flere familier holdt ugentlige musiksammenkomster, Andreas deltog ivrigt.

1814-15 forsøgte han sig som komponist, skrev småstykker for fløjte, en sonate for fløjte og guitar samt nogle romancer.

Det Kongelige Bibliotek. Farveredigeret.

Da han i 1819 blev student var det familiens ønske at han skulle gå den juridiske vej. Han bøjede sig i første omgang for dette, tog filosofikum og begyndte på studiet, men allerede kort tid efter opgav han juraen og besluttede nu helt at hellige sig musikken.

Han stiftede bekendtskab med C.E.F. Weyse som gennemså hans kompositioner og gav ham vejledende vink og råd. Undervisning gav Weyse ham ikke, Berggreens væsentlige musikalske uddannelse var hans eget værk.

C.E.F. Weyse var guldalderens mest kendte danske komponist og organist og han blev det store forbillede for Berggreen der som 75-årig sluttede sin virksomhed med at skrive en biografi om sin "kjære, uforglemmelige Lærer" Weyse (og det er altså ikke ham fra Badehotellet).

C.E.F. Weyse var guldalderens mest kendte danske komponist og organist og han blev det store forbillede for Berggreen. Det Kongelige Bibliotek.

I 1822-23 udgav Berggreen sit første arbejde, "Sange med Akkompagnement af Guitar", hvori nogle af hans kompositioner fra drengeårene var med. Adam Oehlenschläger skrev en kantate til arveprins Ferdinands og prinsesse Carolines bryllupsfest i 1829 og Berggreen komponerede musikken. I 1832 opførtes hans første dramatiske komposition, "Billedet og Busten", en opera i 3 akter af Oehlenschläger. Heri viste han sig stærkt påvirket af Weyse.

Det Kongelige Bibliotek. Farveredigeret.

I 1838 blev han ansat som organist ved Trinitatis Kirke og i 1843 som sanglærer ved Metropolitanskolen. En lignende stilling havde han ved von Westens Institut, og til brug ved denne undervisning udgav han fra 1834 efterhånden en række "Sange til Skolebrug", i alt 14 hæfter, det sidste i 1876.

I 1859 blev han udnævnt til Sanginspektør ved de lærde Skoler, Seminarierne og de øvrige skoler under Kirke- og Undervisningsministeriet, en post han havde til kort før sin død.

I 1858 udnævntes han til titulær professor og han hædredes med danske og svenske ordener. I 1876 stiftedes et legat i hans navn for musikere, der virkede til folke- og kirkesangens fremme, og i 1878 blev han æresdoktor ved Københavns universitet.

 

Det Kongelige Bibliotek. Farveredigeret.

7. marts 1828 blev han gift i Vor Frue Kirke med Dorothea Frederikke, datter af guldsmedemester Wettergreen. De fik tre børn, Godtfred Georg Wolfgang, Waldemar Andreas Frederik og Emma Dorothea Charlotte. 

 Andreas Peter Berggreen flyttede til Nørrebro i 1863. Han boede først på Nørrebrogade 11 (i dag 3) og derefter Fælledvej 9.

Fra 1870 og til han døde han den 8. november 1880 havde han sin bopæl på Peblinge Dossering 18.

Han blev begravet under sine egne toner til danske salmer på Assistens Kirkegårds afdeling L.

Poul-Erik Pløhn