Brorsons Kirke Foto, Det Kongelige Bibliotek. Ukendt fotograf.   På en trekantet grund mellem Rantzausgade og Jesper Brochmands Gade, ligger den smukke Brorsons Kirke. Med sine tykke mure, små vinduer, munkesten og granit, kunne den markante bygning ligne noget fra middelalderen. Klokketårnet er  en mindre separat bygning, og en dobbelt granit trappe fører op til kirkens hovedindgang. Kirkens historie startede så småt i 1894. Indre Mission havde startet en indsamlingen med det formål at opføre en kirke til minde om salmedigteren og biskoppen Hans Adolph Brorson (1694-1764). Der blev samlet penge ind i hele landet, og alle blev opfordret til at give en to-øre om ugen. Det var endnu besluttet hvor kirken skulle ligge. Den første tanke var en Indre Missions Valgmenighedskirke i København, men Københavns Kirkefond bad om at få kirken bygget i Nordvestkvarteret, og det syntes alle var en god idé. (Rantzausgade hed indtil 1906 Nordvestvej, og området havde navn efter denne).

  Nanna Berg på Assistens Kirkegård Foto, maj 2018. Portræt fra slægtsside.   Nanna Berg. Tjenestepige og trikotagehandlerske på Nørrebro. Født 17.september 1870, død 29. december 1927. På Assistens Kirkegård tæt på metro og Nørrebrogade står en gravsten med en enkel inskription ”Nanna Berg 1870 – 1927”. De fleste der færdes på kirkegården må have bemærket stenen og måske tænkt, hvem var Nanna Berg? Dykker man ned i hendes historie finder vi en kvinde fra en stor nordjysk slægt der levede et stille liv på Nørrebro i omkring 37 år.   Nanna Berg blev født 17. september 1870 i Vandborg Sogn nær Lemvig. Forældrene var skolelærer Jens Nicolai Poulsen Berg og Dorthea Marie Jensen og foruden Nanna havde de otte børn. Familien var stærkt engageret i politik hvor både faren og farbroren Chresten Berg, som sad i Folketinget i mange år, var venstremænd. Hendes bror, Hagbart Berg, blev også medlem af Folketinget og sad for Venstre fra 1918 til 1924 og fra 1926 til 1929. Han ble

  Historier fra Assistens Kirkegård Foto, november 2019. Portræt, fotograf Georg Hansen. Det Kongelige Bibliotek.   Tre venner på Assistens Kirkegård.   Assistens Kirkegårds absolutte juvel er H.C. Andersens grav men eventyrdigteren ligger her ikke alene. Gravstedet deler han med to af sine bedste venner, Henriette og Edvard Collin. Det var H.C. Andersens livslange ven, den jævnaldrende Edvard Collin, der købte gravstedet på Assistens Kirkegård i 1872. Andersen var gennem en stor del af sit liv tæt knyttet til familien Collin. Edvard Collin hjalp H.C. Andersen med praktiske ting, som f.eks. pengesager og forhandlinger med forlæggere og bogtrykkere der ville udgive H.C. Andersens værker. Edvards hustru Henriette var også en god ven og støttede H.C. Andersen, når tingene så sort ud for ham. Edvards yngre søster Louise Collin, var H.C. Andersens anden store kærlighed, den første var Rigborg Voigt, men desværre blev hans kærlighed ikke gengældt, og Louise blev gift 1840 m

  Ferdinand Hoppe på Assistens Kirkegård Foto, oktober 2018. Portrætfoto, Georg Emil Hansen. Det Kongelige Bibliotek. Farveredigeret.     Den 21. december 1890 døde dansk teaters store skuespillerinde, Johanne Luise Heiberg.  Begravelsen foregik den 27. december fra Vor Frue Kirke. Blandt deltagerne i kirken var fru Heibergs ven helt tilbage fra balletskolen,  solodanser Ferdinand Hoppe. En voldsom begivenhed indtraf under højtideligheden og teaterhistoriker Robert  Neiiendam skrev om den dramatiske begivenhed: ”Ældet og svækket, men stærk i sin Kristentro og med sit dejlige Blik i Behold døde Fru Heiberg ved Juletid 1890 i sit 79. Aar. Hendes Bortgang bevægede Tusinder. Alle havde noget at mindes eller sige Tak for. Gribende var det, at en af de sidstlevende af Kammeraterne fra Balletskolen,  Solodanser Ferdinand Hoppe, døde i Kirken ved hendes hvide Kiste.” Johan Ferdinand Hoppe  blev født   i København den 3. januar 1815. Han var søn af skræddermester Johan F

   4. maj 1945 på Nørrebro 4. maj 1945. Sammenstimlen foran Fælledvejens Politistation. Frihedsmuseet.   Hvis man går lidt rundt i Nørrebros gader denne aften, den 4. maj 2024, vil man  kunne se vinduer med levende lys, en gammel tradition der startede for 79 år siden, da Danmark så helt anderledes ud. 4. maj 1945 sad mange danskere foran radioapparatet og lyttede til BBC fra London. Johannes G. Sørensen var midt i oplæsningen af nyhederne, da et andet medlem af den danske redaktion hos BBC kom løbende ind i studiet og afbrød ham med  ordene: "Montgomery ... kapitulation i Nordvesttyskland, Holland og Danmark ... sig det!".   Efter en kort pause tændte Johannes G. Sørensen igen for mikrofonen og sagde de berømte ord: "I dette øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og Danmark har overgivet sig." Klokken var 20.36. Kapitulationen trådte først i kraft den 5. maj klokken 8, men allerede få minutter  efter radiomed

  Søren Kierkegaard på Assistens Kirkegård Teolog, filosof og forfatter. Født 5. maj 1813  -  død 11. november 1855. Foto, august 2020. Tegning, Luplau Janssen, Det Kongelige Bibliotek.   H.C. Andersen og Søren Kierkegaards gravsteder, er de mest besøgte på Assistens Kirkegård, og besøges hvert år af tusindvis turister fra hele verden. Mens de fleste kender  til  H.C. Andersens  forfatterskab , er det nok et fåtal der har læst Søren Kierkegaards bøger, men  mange er sikkert bekendt med flere  af hans citater bl.a.: "Livet forstås baglæns, men må leves forlæns." "At turde, er at miste fodfæstet for en stund. Ikke at turde, er at miste sig selv." "Glem ikke at elske dig selv." "Livet er ikke et problem der skal løses, men en virkelighed der skal opleves." Søren Aabye Kierkegaard, blev født 5. maj 1813 på Nytorv i København som den yngste af en søskendeflok på syv. Faren, Michael Pedersen Kierkegaard, kom fra fattige kår på den jyske hede, fra fåreh

   Marienlyst på Jagtvej   Johan Pauli Fløystrup foran Marienlyst. Foto ca. 1890, Det Kongelige Bibliotek. Farveredigeret.   ”Marienlyst” var en lystejendom der lå på matrikel 171 E på Jagtvej fra ca. 1815 og til 1905.   Matriklens første ejer var var fra 1811, etatsråd og kasserer i Generalitetet, Johan Henric Splittorff, og sandsynligvis ham der fik opført ”Marienlyst”.   Senere overtog brygger Christian Hansen Aller matriklen som derefter blev opdelt i mindre lodder. ”Marienlyst” fik adressen: matrikel 171 E 2, husnummer 49, senere 85, i dag 127, ved P. D. Løvs Allé.   Etatsråd Splittorff endte sine dage i Kastellets fængsel. Havde oparbejdet en stor spillegæld, hvorfor han begik underslæb. Da Splittorff blev arresteret forsøgte han at begå selvmord ved at skyde sig i munden, det lykkedes dog ikke og  6. marts 1824 blev han idømt statsfængsel på livstid for besvigelser mod staten for ikke mindre end 96.000 rigsdaler. Hans hustru valgte frivilligt at dele hans fængsel med ham, hvilke