Historiske fortællinger fra Nørrebro.

  

Marienlyst på Jagtvej

 

Johan Pauli Fløystrup foran Marienlyst. Foto ca. 1890, Det Kongelige Bibliotek. Farveredigeret.

 

”Marienlyst” var en lystejendom der lå på matrikel 171 E på Jagtvej fra ca. 1815 og til 1905.

 

Matriklens første ejer var var fra 1811, etatsråd og kasserer i Generalitetet, Johan Henric Splittorff, og sandsynligvis ham der fik opført ”Marienlyst”.

 

Senere overtog brygger Christian Hansen Aller matriklen som derefter blev opdelt i mindre lodder.

”Marienlyst” fik adressen: matrikel 171 E 2, husnummer 49, senere 85, i dag 127, ved P. D. Løvs Allé.

 

Etatsråd Splittorff endte sine dage i Kastellets fængsel. Havde oparbejdet en stor spillegæld, hvorfor han begik underslæb. Da Splittorff blev arresteret forsøgte han at begå selvmord ved at skyde sig i munden, det lykkedes dog ikke og 6. marts 1824 blev han idømt statsfængsel på livstid for besvigelser mod staten for ikke mindre end 96.000 rigsdaler.

Hans hustru valgte frivilligt at dele hans fængsel med ham, hvilket hun fik tilladelse til, lige til den forhenværende etatsråd afgik ved døden i sin arrest den 11. november 1833.

 

Husets sidste ejer, handelsgartner Johan Pauli Fløystrup. Han havde ”Marienlyst” fra 1881 og til det blev revet ned i 1905.

Johan kom fra Nørrebrogade 36 hvor hans far, Carl Gustav Fløystrup, havde et stort gartneri. Johan overtog faderens gartneri i 1885.

Et kig ind i Fløystrups stue på Marienlyst. Det Kongelige Bibliotek.

 

I 1905 flyttede Fløystrup og hustru Victoria Juliane til Østerbrogade og i 1906 til et palæ på Svanemøllevej 15.

Fløystrups palæ på Svanemøllevej fik mange år senere en prominent ejer, Hendes Excellence Alexandra Christina grevinde af Frederiksborg.

Fløystrup døde 13. juni 1929, og blev begravet i familiegravstedet på Assistens Kirkegård.

Foto juni 2018. Portræt af Johan Fløystrup, Det Kongelige Bibliotek.

 

Af Marienlysts andre ejere kan nævnes, 1840, canceliråd Frederik Tekla Lütken, 1845, Eliezer Levin Rothschild.

 1850 flyttede grosserer Carl Wilhelm Esche og hustru Thora Nicoline, ind på ejendommen. Deres datter, Thora Wilhelmine, blev senere medstifter af og forstander på Magdalenehjemmet, en institution for ”faldne piger”.

Næstsidste ejer af ”Marienlyst”, fra 1856 til 1881, var particulier Jens Peter Wittusen og hustru Sophie Laura. Deres datter, Laura Margrethe Wittusen, blev en dygtig kunstmaler som bl.a. havde H.C. Andersen til at sidde model for sig.

1905 var det slut med ”Marienlyst”. Ejendomsaktieselskabet ”Falken” købte huset som blev revet ned for at give plads til det etagebyggeri der ligger der i dag.

                

Af naboejendomme til Marienlyst kan nævnes ”Vennershaab” hvor Michael Lauritz Holm i mange år havde en lille chokoladefabrik.

 

Vennershaab på Jagtvej (bemærk adressen, 171 er matrikelnr.) Det Kongelige Bibliotek. Farveredigeret.

 

”Vennershaab” lå på hjørnet af jagtvej og Odinsgade, og på det andet hjørne lå ”Johannesminde” hvor bogtrykker Magnus Heimann og siden vaskeriejer Otto Ottesen havde deres bolig og erhverv.

”Johannesminde” fik lov til at bestå indtil 1978, i de sidste mange år som trælasthandel.

”Johannesminde” på hjørnet af Jagtvej og Odinsgade. Københavns Museum. Farveredigeret.

Poul-Erik Pløhn