Historiske fortællinger fra Nørrebro.

 Søren Kierkegaard på Assistens Kirkegård

Teolog, filosof og forfatter. Født 5. maj 1813 - død 11. november 1855.

Foto, august 2020. Tegning, Luplau Janssen, Det Kongelige Bibliotek.

 

H.C. Andersen og Søren Kierkegaards gravsteder, er de mest besøgte på Assistens Kirkegård, og besøges hvert år af tusindvis turister fra hele verden. Mens de fleste kender til H.C. Andersens forfatterskab, er det nok et fåtal der har læst Søren Kierkegaards bøger, men mange er sikkert bekendt med flere af hans citater bl.a.:

"Livet forstås baglæns, men må leves forlæns."

"At turde, er at miste fodfæstet for en stund. Ikke at turde, er at miste sig selv."

"Glem ikke at elske dig selv."

"Livet er ikke et problem der skal løses, men en virkelighed der skal opleves."

Søren Aabye Kierkegaard, blev født 5. maj 1813 på Nytorv i København som den yngste af en søskendeflok på syv.

Faren, Michael Pedersen Kierkegaard, kom fra fattige kår på den jyske hede, fra fårehyrde og hosekræmmer, havde han arbejdet sig op og var blevet en succesrig handelsmand i København. Hans første kone, Kirstine Nielsdatter Royen, var død barnløs efter to års ægteskab, og derefter giftede han sig med husets tjenestepige, Ane Sørensdatter Lund, med hvem han fik syv børn - det første barn, Maren Kirstine, blev født godt fem måneder efter hans første kones død! 

Efter studentereksamen fra Borgerdydskolen i 1830 begyndte Søren Kierkegaard at læse teologi, men brugte størstedelen af studietiden på især filosofi og romantisk litteratur.

Det var dog ikke studier hele tiden. I midten af 1830'erne levede Søren en boheme tilværelse. Altid i sidste mode, hvilket gav store regninger fra skrædderne, teaterbesøg og det søde caféliv på Østergade kostede også, men faren betalte. Da Søren flyttede hjemmefra i 1837, anså faren det for nødvendigt at styre sønnens økonomi i en kontrakt. At den blev overholdt, kvitterede han for lige før sin død.

Embedseksamen tog han i 1840, derefter tog han på en af sine få rejser til farens fødested i Jylland nær Ringkøbing.

Da han vendte hjem igen, fulgte de måske mest afgørende begivenheder i Kierkegaards liv, forlovelsen og bruddet med den ni år yngre Regine Olsen. De havde mødt hinanden i maj 1837, hos enkefrue Cathrine Rørdam på Frederiksberg, hvor Kierkegaard ofte kom på besøg, og han var straks blevet betaget af den unge kønne pige.

September 1840 blev de forlovede, men efter kun et år, afsluttede Kierkegaard forholdet. Ikke fordi han ikke elskede hende, men fordi han kom i tvivl, om han kunne gøre hende lykkelig. Bruddet var hårdt og havde næsten taget livet af begge. De fandt dog begge en løsning. Han fik for alvor gang i sit omfattende forfatterskab og filosofien. Hun blev gift med Johan Frederik Schlegel, der senere blev guvernør over Dansk Vestindien.

Kierkegaards forfatterskab gjorde ham til en kendt figur i den litterære offentlighed og i Københavns gader. Her kunne man daglig se ham spadsere ivrigt samtalende med alle han mødte.

Tegning, P.C. Klæstrup, Det Kongelige Bibliotek.

Han søgte anerkendelse blandt tidens etablerede litterære navne som Johan Ludvig Heiberg, men blev aldrig rigtig en del af byens kulturelle miljøer. I stedet blev han meget påvirket af blandt andet den kritik, som tidsskriftet Corsaren udsatte ham for. Bladets karikatur tegninger påvirkede ham i et sådant omfang, at han helt holdt op med at skrive.

De sidste år af Kierkegaards liv var præget af konflikt. Han startede et opgør mod statskirken. I tidsskriftet ”Øieblikket” kritiserede han i hårde toner kirken for at have bevæget sig for langt væk fra kristendommen.

Midt under denne kamp faldt Kierkegaard på en af sine daglige spadsereture pludselig bevidstløs, og delvist lammet, om på gaden. Efter nogle uger på Det Kongelige Frederiks Hospital i København, døde Søren Kierkegaard i en alder af kun 42 år, den 11. november 1855. 

Søren Kierkegaard havde ni år før sin død skrevet hvordan hans gravsted skulle se ud:

“Det hele skulde tilsaas med lavt fint græs, kun skulde der i hvert Hjørne plantes en lille busk af tyrkiske, mørkerøde Roser. Paa en Tavle, svarende til den, der laa paa Forældrenes Grav, skulde der ved siden af de to afdøde Søskendes Navne være Plads til hans Navn, og herunder skulde sættes med smaa Bogstaver følgende Vers af Brorson:

Det er en liden Tid,

saa har jeg vunden,

saa er den ganske Strid::med eet forsvunden,

saa kan jeg hvile mig

i Rosensale

og uafladelig

min Jesum tale”

Søren Kierkegaard fik et kort liv, men kun hans storebror, biskop Peter Christian Kierkegaard, levede længere end han, fem søskende døde som unge.

 

Kirkegaards kærlighed til Regine varede hele hans korte liv, og i hans testamente var hun indsat som universalarving. Kort tid efter hans død modtog hun to pakker med hendes kærestebreve, og et lille udvalg af hans dagbøger med relation til forlovelsesperioden. Regine brændte alle hans breve, efter læsning.

Poul-Erik Pløhn