Brorsons Kirke
På en
trekantet grund mellem Rantzausgade og Jesper Brochmands Gade, ligger den
smukke Brorsons Kirke.
Med sine
tykke mure, små vinduer, munkesten og granit, kunne den markante bygning ligne
noget fra middelalderen. Klokketårnet er
Kirkens historie startede så småt i 1894.
Indre Mission havde startet en indsamlingen med det formål at opføre en kirke til minde om salmedigteren og biskoppen Hans Adolph Brorson (1694-1764). Der blev samlet penge ind i hele landet, og alle blev opfordret til at give en to-øre om ugen.
Det var endnu besluttet hvor kirken skulle ligge. Den første tanke var en Indre Missions Valgmenighedskirke i København, men Københavns Kirkefond bad om at få kirken bygget i Nordvestkvarteret, og det syntes alle var en god idé. (Rantzausgade hed indtil 1906 Nordvestvej, og området havde navn efter denne).
Der blev oprettet en lokal komité med Hellig Kors Kirkes kapellan, Vilhelm Kold, som formand.
Hellig
Kors Kirkes menighedssamfund blev delt, og der stiftedes et særligt samfund for
Nordvestkvarteret, som foreløbig fik sit samlingssted på Marthahjemmet i
Brohusgade.
Komitéen fortsatte indsamlingen, og i løbet af få år havde man de nødvendige midler. En grund blev erhvervet af Københavns Magistrat, og arkitekt Thorvald Jørgensen fik man til at udføre tegningerne til kirken.
15. september 1898 kunne Indre Missions formand, pastor Vilhelm Beck, lægge grundstenen til Brorsons Kirke.
Byggeriet blev en del forsinket da den store lockout ramte landet 24. maj 1899. I mere end tre måneder lå byggeriet stille, men endelig, på Helligtrekonger den 6. januar 1901, kunne Sjællands biskop Thomas Skat Rørdam, indvie kirken.
Foto, Det Kongelige Bibliotek. Ukendt fotograf.
Farveredigeret.
Vilhelm Kold blev kirkens første præst, en stilling han havde indtil 1927. “2-øres kirken”, som vittige nørrebroere ofte omtalte kirken, var de første år et kirkedistrikt under Hellig Kors sogn, men blev i 1905 et selvstændigt sogn.
Samtidig oprettedes Brorsons Sogns egen menighedspleje, med pastor Kold som formand. Menighedsplejen var der god brug for, da det var et sogn med udbredt fattigdom, druk, vold og sygdom. Der blev ydet hjælp til brændsel, fødevarer og husleje. Mødrene kunne en gang om ugen få mælk til deres børn, og sognets gamle blev der også taget hånd om på forskellig vis.
Foto, Det Kongelige Bibliotek. Ukendt fotograf.
Farveredigeret.
Foto, Det Kongelige Bibliotek. Ukendt fotograf.
Farveredigeret.
For børn var der Søndagsskole, og senere fik man en afdeling af FDF, og den findes stadig i Brorsons Kirke.
Børn og unge har stadig en stor plads i Brorsons Kirke, der siden 1998 har fungeret som børne- og ungdomskirke med gudstjenester, koncerter og arrangementer, der er målrettet børn og unge.
Brorsons Kirke er i dag en moderne sognekirke med stor fokus på rytmisk musik. Orgel og kirkekor er skiftet ud med orkester og forsanger. Kirkebandet Konnect spiller til gudstjenester og kirkelige handlinger, og salmer fortolkes i nye arrangementer. Kirken har to fastansatte musikere: Esben Eyermann, bassist og kapelmester og Janne Mark, sanger, salmedigter og komponist.
Kirkens inventar.
Altertavlen er malet af Poul Steffensen i 1903. 2013 fik kirken en ny midlertidig altertavle udført af den lokale graffitikunstner Brandon Lewis, der er kendt under kunstnernavnet Juse One. Denne altertavle sidder stadig i kirken her i 2024.
Den midlertidige altertavle ‘God Is Love’ (som der
står med kunstfærdige bogstaver på den midterste del af tavlen) af
graffitikunstneren Brandon Lewis har hængt i kirken siden 2013. Til venstre i
billedet kirkestolen, til højre ses døbefonten, som er lavet af kunstneren bag
Gefionspringvandet, Anders Bundgaard. Foto: Brorsons Kirke.
Glasmalerierne i korets tre vinduer er udført af Axel Hou, der også har udført dekorationerne i loftet. Axel Hou er også manden bag altertavlen i en anden Nørrebro-kirke - nemlig Simeons Kirke i Sjællandsgade.
Foto, 2006 Ib Rasmussen. Wikimedia Public Domain.
Den 64-armede lysekrone er tegnet af Erik Herløw i 1951.
Prædikestolen i granit er skabt i et samarbejde mellem billedhuggerne Carl Bonnesen, Siegfried Wagner og Anders Bundgaard.
Døbefonten er også hugget af
Anders Bundgaard, den berømte kunstner, som også var manden bag Gefionspringvandet.
Kirkens orgel er et Busch orgel fra 1901 med 16 stemmer. Det blev restaureret i 1974 af Frobenius og udvidet til 20 stemmer, men bliver ikke brugt mere.
Foto, 2006 Ib Rasmussen. Wikimedia Public Domain.
Foto, 2006 Ib Rasmussen. Wikimedia Public Domain.
1999 blev Brorsons Sogn sammenlagt med Hellig Kors Sogn og Blågårds Sogn, under navnet, Blågårdens Sogn. Det var det første fællessogn i Danmark.
Blågårdens Sogn havde pr. 1. januar 2024, 11.889 indbyggere, af disse var 4.889 folkekirkemedlemmer.
Foto, marts 2021.
Med til historien om Brorsons Kirke, hører de begivenheder der fandt sted i august 2009, hvor et antal udviste irakere havde søgt tilflugt i kirken. Det kom til voldsomme sammenstød mellem politiet og et stort antal demonstranter. 13. august sent om natten rykkede politiet ind, og rømmede kirken for irakere.
Foto, marts 2021.
Kommentarer
Send en kommentar