Hellig Kors Kirke Hellig Kors Kirke 1891. Det Kongelige Bibliotek. Farveredigeret. Hvis man fra Peblinge Dossering drejer om af Korsgade er det første der fanger ens øje den flotte Hellig Kors Kirke, og det skønt den ligger i den anden ende af gaden, ca. 650 meter væk, på Kapelvej. Siden 1890 har den smukke kirke med sit 55 meter høje tårn været den dominerende bygning i området. Hellig Kors Kirke for enden af Korsgade. Foto Peter Elfelt. Det Kongelige Bibliotek. Farveredigeret. 1861 fik Nørrebro sin første kirke, Sankt Johannes Kirke. Den skulle betjene et kæmpe område, der ud over Nørrebro, også dækkede Østerbro og Utterslev (Nordvest) helt til Brønshøj. Det var et stort sogn, men tyndt befolket - ca. 16.000 indbyggere. Befolkningstallet steg dog voldsomt og i 1874 fik Nørrebro sin anden kirke, Sankt Stefans Kirke. 1885 var Nørrebros befolkning vokset til ca. 60.000 og de kirkelige handlinger i bydelens to kirker foregik nærmest på samlebånd. Der var hårdt brug for endn...

  Viggo Stuckenberg på Assistens Kirkegård Foto, juni 2018. Portrætfoto, Det Kongelige Bibliotek. Farveredigeret. Når jeg står ved Viggo Stuckenbergs grav kan jeg ikke lade være med at tænke på den gamle danske film ”Far laver sovsen” hvor Marguerite Viby i lettere beruset tilstand siger: ”To der elsker hinanden kan læge hinandens sår, som han så smukt skriver Stukker Vickenberg, nej Stiggo Vuggenberg”, hendes søster må give os digterens rigtige navn. Viggo Stuckenberg var en digter der blev kendt for sine lyriske og følelsesfulde digte, sit kaotiske ægteskab og sin alt for tidlige død. Viggo Henrik Fog Stuckenberg blev født torsdag den 17. september 1863 i Vridsløselille. Han var søn af Johanne Georgine Fog og Frederik Henrik Stuckenberg, der var ansat som lærer ved Statsfængslet i Vridsløselille. 1872 blev faderen udnævnt til distriktsforstander for Københavns Fattigvæsen og familien flyttede til Stengade på Nørrebro. Viggo Stuckenberg drømte om at blive søofficer men d...

   Marienlyst på Jagtvej   Johan Pauli Fløystrup foran Marienlyst. Foto ca. 1890, Det Kongelige Bibliotek. Farveredigeret.   ”Marienlyst” var en lystejendom der lå på matrikel 171 E på Jagtvej fra ca. 1815 og til 1905. Matriklens første ejer var var fra 1811, etatsråd og kasserer i Generalitetet, Johan Henric Splittorff, og sandsynligvis ham der fik opført ”Marienlyst”. Senere overtog brygger Christian Hansen Aller matriklen som derefter blev opdelt i mindre lodder. ”Marienlyst” fik adressen: matrikel 171 E 2, husnummer 49, senere 85, i dag 127, ved P. D. Løvs Allé. Etatsråd Splittorff endte sine dage i Kastellets fængsel. Havde oparbejdet en stor spillegæld, hvorfor han begik underslæb. Da Splittorff blev arresteret forsøgte han at begå selvmord ved at skyde sig i munden, det lykkedes dog ikke og  6. marts 1824 blev han idømt statsfængsel på livstid for besvigelser mod staten for ikke mindre end 96.000 rigsdaler. Hans hustru valgte frivilligt at dele hans fængs...