Hellig Kors Kirke
Hellig Kors
Kirke 1891. Det Kongelige Bibliotek. Farveredigeret.
Hvis man fra
Peblinge Dossering drejer om af Korsgade er det første der fanger ens øje den
flotte Hellig Kors Kirke, og det skønt den ligger i den anden ende af gaden,
ca. 650 meter væk, på Kapelvej.
Siden 1890
har den smukke kirke med sit 55 meter høje tårn været den dominerende bygning i
området.
Hellig Kors
Kirke for enden af Korsgade. Foto Peter Elfelt. Det Kongelige Bibliotek.
Farveredigeret.
1861 fik
Nørrebro sin første kirke, Sankt Johannes Kirke. Den skulle betjene et kæmpe
område, der ud over Nørrebro, også dækkede Østerbro og Utterslev (Nordvest)
helt til Brønshøj.
Det var et
stort sogn, men tyndt befolket - ca. 16.000 indbyggere. Befolkningstallet steg
dog voldsomt og i 1874 fik Nørrebro sin anden kirke, Sankt Stefans Kirke.
1885 var
Nørrebros befolkning vokset til ca. 60.000 og de kirkelige handlinger i
bydelens to kirker foregik nærmest på samlebånd. Der var hårdt brug for endnu
en kirke.
I 1886 blev
der nedsat en komité med stiftsprovst Peter Conrad Rothe og borgmester Hans
Hansen i spidsen.
Der skulle
bruges en grund og den gav Københavns Kommune. Det blev den del af Assistens
Kirkegård man havde brugt til ofrene for den store koleraepidemi der hærgede
København i 1853.
Professor Hermann
Baagøe Storch blev valgt som kirkens arkitekt og grundstenen lagt den 28. juli
1887.
Navnet, Hellig
Kors Kirke gav sig selv da kirken blev bygget for enden af Korsgade.
Lidt af Sankt Josephs Hospital, og
bagerst, Hellig Kors Kirke. Foto, Johan Gottlieb Julius Aagaard. Det
Kongelige Bibliotek. Farveredigeret.
Byggeomkostningerne
løb op i 330.000 kroner. Stat og kommune gav hver 60.000, resten kom fra en
indsamling hvor mange lokale håndværksmestre og andre bidrog. Den største
bidragsyder var den yderst velhavende kaffegrosserer etatsråd Augustin Gamél.
Den 19.
januar 1890 blev kirken indviet under overværelse af kongefamilien med
Christian 9. i spidsen.
Tegning
Hjalmar Bachmann, 1923.Det Kongelige Bibliotek. Farveredigeret.
Hellig Kors
Kirke står i dag næsten som i 1890, dog er nogle bænkerækker blevet fjernet og
det oprindelige orgel blev udskiftet i 1965.
Kirken
indvendige rum, skulle efter arkitektens plan have haft murede og hvidkalkede
hvælvinger, men pengene rakte ikke så man valgte at bruge bejdset træ.
Grundfarverne
i kirkerummet er grå, grøn og rød suppleret med ganske små felter gul og blå
omkring vinduerne.
I de to
sideskibe er der indsat pulpiturer, så kirken oprindelig kunne rumme 1.600
mennesker, der var dog kun siddepladser til halvdelen.
Havde man
penge, var det muligt at reservere plads på de forreste bænke, der ses endnu
rester af lukkemekanismer på disse bænkerader.
I 1960 blev
balustraden mellem kor og skib fjernet sammen med de fire forreste bænkerader,
så kirken nu har plads til 612 personer.
Kirkens
prædikestol og altertavle er tegnet af kirkens arkitekt, med tydelig gotisk
inspiration.
Prædikestolen
blev renoveret af Nationalmuseet i 2018.
Altertavlen
er udført som et stort træskærerarbejde. Altertavlens centrale felt viser
korsfæstelsen, som den er beskrevet hos evangelisten Johannes.
Altertavlen blev
restaureret i 1989, hvor flere detaljer blev guldbelagt, den er senest blevet
restaureret i foråret 2014.
Kirkens
døbefont er tegnet af arkitekt Otto Valdemar Koch.
Foto, Ib Rasmussen. Wikimedia, Public Domain.
Foto, Ib Rasmussen. Wikimedia, Public Domain.
Foto, Ib Rasmussen. Wikimedia, Public Domain.
Foto, Ib Rasmussen. Wikimedia, Public Domain.
Hellig Kors
Sogn var fra begyndelsen et selvstændigt sogn, der blev udskilt af Sankt
Johannes Sogn.
Hellig Kors
Kirke var dog ikke den første kirke i Blågårdkvarteret. Allerede i 1878 blev
den lille Bethlehemskirke opført i Blågårdsgade 40. Den startede som frikirke,
men 12. maj 1889 blev den en del af folkekirken, først som filialkirke til
Sankt Johannes Kirke, og siden til Hellig Kors Kirke.
Bethlehems
Sogn blev udskilt af Hellig Kors Sogn 1918, og den lille kirke var sognekirke
indtil den nye Bethlehems Kirke på Åboulevard blev taget i brug i 1938.
1999 blev Hellig
Kors Sogn sammenlagt med Brorsons Sogn og Blågårds Sogn, under navnet, Blågårdens
Sogn. Det var det første fællessogn i Danmark.
Sognet havde
i 1999 tre kirker, Hellig Kors Kirke, Brorsons Kirke og Blågårds Kirke. Den
sidstnævnte blev lukket i 2014.
Blågårdens
Sogn havde pr. 1. januar 2026, 11.785 indbyggere, af disse var 4.884 folkekirkemedlemmer.
Hellig Kors Kirke. Foto, december
2019.
Hellig Kors Kirke. Foto, december 2019.
Poul-Erik Pløhn
Kommentarer
Send en kommentar