Historiske fortællinger fra Nørrebro.

 

Viggo Stuckenberg på Assistens Kirkegård

Foto, juni 2018. Portrætfoto, Det Kongelige Bibliotek. Farveredigeret.

Når jeg står ved Viggo Stuckenbergs grav kan jeg ikke lade være med at tænke på den gamle danske film ”Far laver sovsen” hvor Marguerite Viby i lettere beruset tilstand siger: ”To der elsker hinanden kan læge hinandens sår, som han så smukt skriver Stukker Vickenberg, nej Stiggo Vuggenberg”, hendes søster må give os digterens rigtige navn.

Viggo Stuckenberg var en digter der blev kendt for sine lyriske og følelsesfulde digte, sit kaotiske ægteskab og sin alt for tidlige død.

Viggo Henrik Fog Stuckenberg blev født torsdag den 17. september 1863 i Vridsløselille.

Han var søn af Johanne Georgine Fog og Frederik Henrik Stuckenberg, der var ansat som lærer ved Statsfængslet i Vridsløselille.

1872 blev faderen udnævnt til distriktsforstander for Københavns Fattigvæsen og familien flyttede til Stengade på Nørrebro.

Viggo Stuckenberg drømte om at blive søofficer men da han efter et år som aspirant på fregatten ”Sjælland”, ikke blev optaget på officersskolen, søgte han i stedet ind på Det Von Westenske Institut, hvor han blev student i 1884.

Økonomiske problemer satte en stopper for hans videre studier. Han blev ansat som lærer ved Slomanns Skole på Frederiksberg og her var han ansat indtil sin død.

I 1887 giftede Viggo Stuckenberg sig med den unge Ingeborg Pamperin.

Parret bosatte sig i ”Kartoffelrækkerne” ved Søerne i København og deres hjem blev samlingspunkt for 1890'ernes kunstnere og forfattere.

Viggo og Ingeborg Stuckenberg. Det Kongelige Bibliotek. Farveredigeret.

Ingeborg Stuckenberg var kredsens muse, kritiker og inspirator men hendes selvstændige litterære virksomhed stod i skyggen af sin ægtemand. Hans roman fra 1895 ”Fagre Ord” har Ingeborg skrevet væsentlige dele af.

I 1891 flyttede familien Stuckenberg til Frederiksberg og i 1894 til en stor lejlighed ”Vennely” i Lyngby, sammen med sønnerne Henrik og Niels Holger.

Ingeborg Stuckenberg med sønnerne Henrik og Niels Holger. Det Kongelige Bibliotek. Farveredigeret.

Lige så dygtig Viggo Stuckenberg var som forfatter, digter og lærer, lige så dårlig var han til at styre familiens økonomi. Bohemelivet med de mange kunstnervenner kostede og pengene blev brugt hurtigere end de blev tjent.

I 1900 var de økonomiske problemer blevet så store for parret, at de måtte flytte fra den store lejlighed "Vennely" til en mindre og billigere bolig i gartnerboligen til Sorgenfri Slot.

Gartnerboligen delte de med slotsgartner Hans Dines Madsen og hustruen Clara. Kort tid efter indflytningen forsøgte Ingeborg at begå selvmord men blev reddet af Madsen. Hun blev tiltrukket af ham og Viggo søgte tilflugt og trøst hos Madsens hustru Clara.

Ingeborg Stuckenberg forlod mand og børn i 1903 og emigrerede til New Zealand sammen med gartneren Hans Dines Madsen.

Tilværelsen i New Zealand blev dog ikke den lykke de havde håbet på, Ingeborg havnede som køkkenhjælp med en arbejdsdag på fjorten timer og slotsgartneren som simpel daglejer.

Efter mindre end et år, i 1904, havde slotsgartneren fået nok og sparet sammen til en enkeltbillet hjem, til sig selv. Det fik den dybt deprimerede Ingeborg Stuckenberg til at gribe revolveren og skyde sig gennem munden. Hun blev 38 år.

Efter meddelelsen om Ingeborgs tragiske selvmord i New Zealand, flyttede Viggo Stuckenberg, sammen med sine to sønner til Frederiksberg, hvor han giftede sig med Clara.

Clara Stuckenberg. Det Kongelige Bibliotek. Farveredigeret.

Viggo Stuckenberg. Det Kongelige Bibliotek. Farveredigeret.

Lykken varede dog kort. Stuckenberg fik nyrebetændelse og døde kort tid efter onsdag den 6. dec. 1905 på Frederiksberg Hospital, kun 42 år gammel.

Hans eget livs drama blev en varig inspirationskilde for hans digtning, hvor de væsentligste temaer er ægteskabets lykke og forlis. Det kendteste af hans digte er således ”Ingeborg” fra 1901.

 

Digtet er i seks afsnit, hvoraf det fjerde lyder:

 

Nu brister i alle de kløfter,   

som fured og sprængte mit sind,   

Alverdens fagreste blomster   

for sommerens sagte vind.

 

Thi to, som elsker hinanden,

kan volde hinanden mer’ ondt

end alle de argeste fjender,

som hævner sig Jorden rundt.

 

Og to, som elsker hinanden,

kan læge de ondeste sår

blot ved at se på hinanden

og glatte hinandens hår.

Clara Stuckenberg døde i Hellerup den 4. juni 1940 og blev begravet i hendes families gravsted, familien Holbøll, få meter fra hendes mands grav.

Foto, januar 2026.

Poul-Erik Pløhn