”Dardanellerne” eller ”Porten til Nørrebro” Peblingebroen med indgangen til Nørrebro. Foto, Oluf W. Jørgensen ca. 1875. Københavns Museum. Farveredigeret. Jeg tror at mange af Nørrebros beboere har det på samme måde som jeg – når vi kommer inde fra byen og passere de to tårne, så er vi hjemme. De to karakteristiske hjørneejendomme ved indgangen til Nørrebro, blev begge opført i 1857-58. Huset til venstre blev opført af tømrermester Joachim Wildau. Han kom fra Holsten og var ud over at være tømrermester, også ejer af Niverød Teglværk. Teglværket gik dog skidt og kom på tvangsauktion i 1862, Wildau udvandrede derefter til Australien. Huset til højre, nr.8, blev opført af tømrermester Christian Gottfried Lendorff. Lendorff kom fra Sachsen i Tyskland. Hans søn, Carl Lendorff, blev en kendt arkitekt der især kom til at sætte sit præg på Odense. Ejendommen forblev i familiens eje indtil ca. 1920. De to bygninger fik hurtigt kælenavnet ”Dardanellerne” eller ”Porten til Nørrebr...

  Folkets Hus og Park Folkets Park. Foto 2013, Orf3us, Wikimedia Commons. Folkets Hus. Ukendt fotograf.   Griffenfeldsgade, Stengade og Prins Jørgens Gade er tre gamle gader på Indre Nørrebro, med hver deres historie. Griffenfeldsgade blev navngivet 1879 efter rigskansler Peder Schumacher Griffenfeld. Indtil 1879 hed gaden Parcelvej, da den førte hen til forskellige parceller der var udstykket fra kaptajn Bangerts ejendom “Solitude”. Stengade gik fra Korsgade til Baggesensgade, det sidste stykke ud til Nørrebrogade hed indtil 1927, Nørrebrostræde. Stengade fik sandsynligvis sit navn efter boghandler og forlægger Christian Steen, der var ejer af nogle ejendomme på stedet. Christian Christensen Steenbroen, som var hans oprindelige navn, var født i Steenbroen i Vendsyssel og kom til København i 1807. Prins Jørgens Gade blev navngivet efter Fredrik den Tredjes søn, prins Jørgen, som ved ægteskab blev den engelske dronning Annes prinsgemal. Gaden hed oprindeligt Louisegad...

  Balders Hospital   Balders Hospital. Foto, Stender. Det Kongelige Bibliotek. Farveredigeret.   KIØBENHAVNS KOMMUNE 1902, er inskriptionen på den pompøse bygning i Baldersgade 24. Huset er sammen med de to side villaer nu noget ældre nemlig fra 1881. De Kellerske Anstalter var bygherre til ejendommen der skulle bruges til skole og bolig for åndssvage og døvstumme. Det var en af tidens dygtige arkitekter Vilhelm Klein det tegnede den store ejendom. Kellers Anstalt i Baldersgade. Det Kongelige Bibliotek   De Kellerske Anstalter var Danmarks største anstalt for åndssvage. Den blev oprettet i 1865 og nedlagt i 1990. De Kellerske Anstalter, blev opbygget af teologen og  døve pædagogen Johan Keller. Han havde i 1850’erne arbejdet med døvstumme på en privat døveskole, som i 1865 blev udvidet med en skole for åndssvage i en baggård i Store Kongensgade. 1874 flyttede Johan Keller sine aktiviteter til Nørrebro. Han oprettede anstalter i Baggesensgade, Meinu...

  Københavns Amts Ting- og Arresthus på Blegdamsvej   Tinghuset inden ombygningen i 1913. Foto, Johannes Hauerslev. Københavns Museum. Farveredigeret.     Lige ved siden af Sankt Hans Torv, overfor Sankt Johannes Kirke, ligger Blegdamsvejens Arrest. Mange vil nok mene at det er et underligt sted at have et fængsel, her på det tætbebyggede indre Nørrebro, men fængslet blev bygget for mere end 175 år siden, og lå dengang i frie omgivelser på en af de gamle blegedamme mellem Sortedams Sø og Nørre Fælled. Arresten har været i brug siden 1848, og er det ældste danske fængsel, der stadig benyttes.   Indtil 1848 havde Københavns Amt benyttet et fængsel ved Frederiksholms Kanal kaldet ”Blåtårn” som arrest for personer, hvis forbrydelser enten var begået i Københavns Amt,(altså uden for Staden København) eller faldt ind under Hof- og Borgretten, det kunne være hoffets personale, og andre rangspersoner. Det Kongelige Teater brugte også “Blåtårn” hvor skuespill...

   Kaptajn Grams Have Kaptajner, gartnere, kønne Nørrebro-piger, en digter og en Hvalfisk Familien Grams ejendom på Nørrebrogade 34. Vi ser ejendommen fra porten til Blågård Slot hvor Slotsgade møder Nørrebrogade. Til venstre, bag træerne, gik en lindeallé op til gartner Hansens ejendom hvor Christian Winther boede 1836-37. Foto af maleri, ukendt fotograf. Det Kongelige Bibliotek. Farveredigeret.     I slutningen af 1700-tallet var Nørrebro tyndt befolket.  Den sparsomme bebyggelse der var lå langs Nørrebrogade og Fælledvej. På den ene side af Nørrebrogade lå landstederne Blågård, Solitude, Lille Ravnsborg og Assistens Kirkegård. Den anden side startede med Store Ravnsborg med den store indhegnede have og derefter en række flotte haver med villaer som blev kaldt ”Havehusene”. På den nordre side af Fælledvej omsluttede et plankeværk en hjørneejendom med en stor smuk have og et hus der havde indgang fra Nørrebrogade. Denne ejendom blev købt af skibskaptajn Johan J...