Balders Hospital
Balders Hospital. Foto, Stender.
Det Kongelige Bibliotek. Farveredigeret.
KIØBENHAVNS KOMMUNE 1902, er inskriptionen på den pompøse bygning i Baldersgade 24. Huset er sammen med de to side villaer nu noget ældre nemlig fra 1881.
De Kellerske Anstalter var bygherre til ejendommen der skulle bruges til skole og bolig for åndssvage og døvstumme. Det var en af tidens dygtige arkitekter Vilhelm Klein det tegnede den store ejendom.
.jpg)
Kellers Anstalt i Baldersgade.
Det Kongelige Bibliotek
De
Kellerske Anstalter var Danmarks største anstalt for åndssvage. Den blev
oprettet i 1865 og nedlagt i 1990.
De Kellerske Anstalter, blev opbygget af teologen og døve pædagogen Johan Keller. Han havde i 1850’erne arbejdet med døvstumme på en privat døveskole, som i 1865 blev udvidet med en skole for åndssvage i en baggård i Store Kongensgade.
1874 flyttede Johan Keller sine aktiviteter til Nørrebro. Han oprettede anstalter i Baggesensgade, Meinungsgade, Bangertsgade, Nørrebros Runddel og 1881 i Baldersgade 24.
Balders Hospital. Det Kongelige
Bibliotek
Da Johan
Keller døde i 1884 overtog sønnen læge Christian Keller ledelsen af
anstalterne og kæmpede som sin far for, at åndssvage fik en tålelig
tilværelse og udviklede sig gennem undervisning og arbejdsopgaver.
Christian
Keller fik i slutningen af 1800-tallet, staten til at støtte De Kellerske
Anstalter, og det betød at man kunne samle aktiviteterne i en stor anstalt i
Brejning mellem Vejle og Fredericia.
I 1902 overtog Københavns Kommune bygningerne i Baldersgade 24, og indrettede dem til Baldersgades Hospital. Det blev taget i brug 1. januar 1903, og var indrettet med 76 sengepladser. Det var det første hospital på Ydre Nørrebro. 1909 blev navnet ændret til Balders Hospital.
Hospitalet blev oprettet da behovet for hospitalssenge voksede stærkt i takt med Københavns store befolkningstilvækst. Det fik også en særlig opgave overfor lokalområdets fattigste patienter.
Det var
hensigten at hospitalet skulle aflaste, i første omgang Kommunehospitalet, og
bruges til rekonvalescenter og lettere sygdomstilfælde, men indtil 1934 var det
patienter med både akutte og kroniske medicinske sygdomme, der var indlagt.
Dette skyldtes først og fremmest overlæge Holger Jacobæus. Han kom til at præge hospitalet i de første 30 år og gjorde det til et velanskrevet hospital.
Han var
en læge der satte patienten i centrum, og han omskabte Balders Hospital til et
sygehus for mennesker med kroniske sygdomme, som hjertefejl og kræft. Han
forstod at give den nødvendige pleje og lindring og vidste hvor svært det var
for et lille hjem at have et familiemedlem indlagt.
Han
forskede i behandling af smerte, og søgte at yde hjælp på bedste måde, særlig
ved at anvende morfin på en ny måde som intravenøs indsprøjtning, en metode som
han anvendte med stort held.
Ved hans død i 1934, måtte Balders Hospital opgive sin status som selvstændigt sygehus.
Balders Hospital blev nu gjort til aflastningssted for Kommunehospitalets psykiatriske afdeling - den berømte, og berygtede, 6. afdeling.
I slutningen af besættelsen blev hospitalet taget af tyskerne, og omdøbt til “Krankenhaus Baldersgade”. Det blev brugt til tyske flygtninge.
Omkring
140 var indlagt med epidemiske sygdomme som tyfus, og mange med kønssygdomme.
Fra 1946 blev det brugt som filial af Rudolph Berghs Hospital, der behandlede patienter med kønssygdomme.
Fra
december 1961, blev hospitalet udelukkende brugt til medicinske plejepatienter.
Da Hvidovre Hospital åbnede i 1974, blev Balders Hospital nedlagt og patienterne overflyttet til en midlertidig pleje- og genoptræningsafdeling på dette hospital.
Fra omkring 1980 brugte Københavns Kommune bygningerne til socialcenter for Ydre Nørrebro.
Indtil
2000 rummede det tidligere hospital også et ambulatorium for kønssygdomme og
for stofmisbrugere.
Senest
har der været et Jobcenter, som nu er lukket.
De gamle hospitalsbygninger står tomme for tiden, men snart for de nyt liv idet Københavns Kommune vil omdanne stedet til en daginstitution.
Hvornår det står klart er uvist men kommunens udbud lyder således:
“Opgaven omfatter nyetableringen af en daginstitution på 10 grupper på Baldersgade 24. På grunden ligger i øjeblikket 3 bevaringsværdige bygninger og 1 nyere bygning i 1 etage. Sidstnævnte bygning nedrives som en del af opgaven. Bygningerne på grunden anvendes på nuværende tidspunkt til 1 jobcenter, som vil være fraflyttet ved kontraheringstidspunktet. Daginstitutionen etableres ved ombygning af og tilbygning til den største af de 3 bevaringsværdige bygninger. Som en del af opgaven skal der etableres parkering i konstruktion samt udearealer til daginstitutionen, en del heraf på taget af en del af nybyggeriet. Der skal udarbejdes en lokalplan for projektet på baggrund af det projekt, som der indgås kontrakt om. Lokalplanprocessen er påbegyndt, men totalentreprenøren skal medvirke til lokalplanprocessen i det omfang, der fremgår af bl.a. byggeprogrammet.”
Foto, september 2020
Foto, september 2020
Foto, september 2020
Poul-Erik Pløhn
Kommentarer
Send en kommentar