Historiske fortællinger fra Nørrebro.

 

Folkets Hus og Park

Folkets Park. Foto 2013, Orf3us, Wikimedia Commons.

 

Griffenfeldsgade, Stengade og Prins Jørgens Gade er tre gamle gader på Indre Nørrebro, med hver deres historie.

Griffenfeldsgade blev navngivet 1879 efter rigskansler Peder Schumacher Griffenfeld. Indtil 1879 hed gaden Parcelvej, da den førte hen til forskellige parceller der var udstykket fra kaptajn Bangerts ejendom “Solitude”.

Stengade gik fra Korsgade til Baggesensgade, det sidste stykke ud til Nørrebrogade hed indtil 1927, Nørrebrostræde. Stengade fik sandsynligvis sit navn efter boghandler og forlægger Christian Steen, der var ejer af nogle ejendomme på stedet. Christian Christensen Steenbroen, som var hans oprindelige navn, var født i Steenbroen i Vendsyssel og kom til København i 1807.

Prins Jørgens Gade blev navngivet efter Fredrik den Tredjes søn, prins Jørgen, som ved ægteskab blev den engelske dronning Annes prinsgemal. Gaden hed oprindeligt Louisegade, opkaldt efter Louise Christine Feilberg der var gift med Anker Heegaard, grundlæggeren af det jernstøberi som lå ved den nuværende Blågårds Plads.

I dag har de tre gamle gader det tilfælles, at de i mere end 50 år har omkranset Folkets Park og Folkets Hus.

Folkets Park blev anlagt af lokale beboere den 1. maj 1971. 12. september samme år, blev et gammelt baghus "slumstormet" og derved reddet fra nedrivning. Huset har nu i 50 år fungeret som Folkets Hus.

Forud for dette foregik en voldsom sanering af kvarteret. I Stengade blev ejendommene fra nr. 52 til 44 revet ned, de ulige numre i Prins Jørgens Gade forsvandt og senere kom turen til husene nr. 19 til 25 i Griffenfeldsgade.

Af de ejendomme der blev revet ned kan nævnes Stengade 52. Her havde Københavns Bagerlaug haft en stiftelse for gamle bagersvende. Ejendommen var opført i 1870, og overtaget af bagerne 1877. 38 lejligheder med to værelser og 8 med et værelse.

De andre sanerede ejendomme var alle fra slutningen af 1800-tallet. Der var i mange tilfælde tale om 5-6 etagers ejendomme der var dårligt, eller slet ikke, vedligeholdt. Små lejligheder med toilet på trappen eller i gården. Det var tætte karreer med anden og tredje baggård, og mange brandfarlige korridorejendomme.

Kommunens plan var at skabe et nyt kvarter med moderne faciliteter og boliger, og allerede i 1967 blev der vedtaget en sanerings- og nybygningsplan for området.

Beboerne i kvarteret var dog noget skeptiske overfor politikerne, og frygtede at de nye boliger ville blive for dyre. Det blev da også kun et fåtal der flyttede ind i de nye boliger der blev bygget, langt de fleste måtte forlade kvarteret.

Den voldsomme sanering, hvor hele kvarterer blev jævnet med jorden, vakte harme hos mange af de lokale beboere, og adskillige sammenstød med politiet endte i deciderede gadekampe. Specielt huskes kampen om ”Byggeren” på hjørnet af Stengade og Baggesensgade, hvor kampklædt politi måtte rydde området, og erklære kvarteret i undtagelsestilstand.

Folkets Park og Folkets Hus, blev der ikke rørt ved i denne omgang.

Folkets Hus blev indrettet som selvstyrende beboerhus og blev et samlingspunkt for Nørrebros beboere. Her blev dannet grupper omkring mange forskellige aktiviteter bl.a. musik og teater.

Parken fik i mange år stort set lov til at passe sig selv og blev et sted med vildtvoksende skumle buskadser, brændende olietønder og hashpushere, og var nok ikke det mest trygge sted i kvarteret.

Københavns Kommune havde da også stadig planer om at udbygge arealet med boliger, men i december 2003 vedtog Borgerrepræsentationen en ny lokalplan, hvori Folkets Park udlægges til ”offentlig rekreativ brug med park karakter”. Hermed blev grunden lagt for at udvikle et nyt projekt for parken.

Parken blev renoveret i 2008 gennem et samarbejde mellem Københavns Kommune og Folkets Park Initiativet. De lokale brugere skulle fortsat stå for vedligeholdelse af parken, kommunen skulle slå græsplænerne.

Københavns Politi besluttede i maj 2017 at lukke Folkets Hus midlertidigt ned, fordi bandemedlemmer fra Loyal to Familia i praksis havde overtaget meget af styringen med stedet.

11 måneder senere vurderede Københavns Politi, at det igen var sikkert at åbne Folkets Hus, og det skete 1. juni 2018.

Folkets Hus webside giver her en beskrivelse af husets aktiviteter:

”Folkets Hus er Nørrebros eget samlingssted. Her kan du lære dine naboer at kende, dyrke sport, drikke kaffe, se film, lave folkekøkken, hænge ud og meget, meget mere!

Folkets Hus drives af frivillige Nørrebroere. Vi har højt til loftet og rigeligt med plads til gode ideer og lokalt engagement. Huset er brugerstyret, og vi holder jævnligt Fællesmøder, hvor vi tager stilling til, hvordan huset skal drives.

Huset blev slumstormet i 1971 og har siden dannet ramme om utallige græsrodspolitiske, kulturelle og sociale aktiviteter. Folkets Hus er altid i forandring, og det er følsomheden over for på lokalmiljøets behov, der er husets styrke. Når Folkets Hus efter 40 år stadig spiller en vigtig rolle på Nørrebro, er det fordi, at tusindvis af lokale borgere med vidt forskellige ambitioner og interesser har engageret sig i at fylde huset med liv.

I dag ligger Folkets Café i stueetagen, hvor du kan drikke lækker kaffe, hygge dig med dine naboer og deltage i spændende arrangementer. På 1. sal ligger Forsamlingssalen, som bruges til seminarer, folkekøkkener, fester og meget andet. På 2. sal finder du Varmestuen, hvor man kan trække sig tilbage og få ro i hovedet. Husets 3. sal danner ramme om sportsrummet, som byder på et væld af sportsaktiviteter for børn og voksne.

I 2012-2013 gennemgik Folkets Hus en større renovering efter mange års heftigt brug af den gamle fabriksbygning. I forbindelse med renoveringen fik huset blandt andet nye vinduer, gulve, branddøre, toiletter og elinstallationer. Derudover er huset blevet malet og har fået flere nye møbler.

I 2013 indtrådte Folkets Hus i FONDEN FOR DE ÅBNE RUM. Fonden har til formål at styrke tryghed, bæredygtighed og social ansvarlighed, og den støtter brugerstyrede projekter.”

Før saneringen startede i 1970´erne, så Indre Nørrebro meget anderledes ud end det gør i dag. Det var et kvarter præget af tæt beboelse, slumlignende boligforhold og få åbne pladser og fælles faciliteter for kvarterets beboere.

Saneringen blev, på trods af store protester, gennemført og Indre Nørrebro fik et helt nyt udseende med nye karréer, større lejligheder og store grønne gårdanlæg. Dette medførte også en udskiftning i befolkningen, og i dag er Indre Nørrebro et sammensat kvarter. Her bor mange mennesker med anden etnisk baggrund end dansk. Her er et livligt kulturliv med caféer, spillesteder, restauranter, små specialbutikker og så naturligvis Folkets Hus og Folkets Park.

   

Nogle af de ejendomme der blev revet ned i Stengade og Prins Jørgens Gade:

Stengade 44 - Prins Jørgens Gade 5. Foto 1963, Mogens Falk-Sørensen, Stadsarkivets fotografiske Atelier. 

Stengade 48 – 46. Foto juni 1963, Mogens Falk-Sørensen, Stadsarkivets fotografiske Atelier.

Baggård Stengade 48. Foto juni 1963, Mogens Falk-Sørensen, Stadsarkivets fotografiske Atelier.

Stengade 50, juni 1963. Foto, Mogens Falk-Sørensen, Stadsarkivets fotografiske Atelier.

Stengade 52, Bagerlaugets Svendestiftelse. Foto juni 1963, Mogens Falk-Sørensen, Stadsarkivets fotografiske Atelier.

Gården Stengade, Prins Jørgens Gade. Foto 1965, Mogens Falk-Sørensen, Stadsarkivets fotografiske Atelier. 

Poul-Erik Pløhn