Opslag

Billede
  Musse Scheel på Assistens Kirkegård Foto, august 2020. Portræt, Det Danske Filminstitut. Grevinde Musse Scheel der med sin enorme rigdom og excentriske levevis i 1920ernes og 30ernes København blev den københavnske presse og revyforfatternes yndlings mobbeoffer. Asta Maria Andrea Bruun blev født den 17. juli 1868 i København. Hun var datter af legationsråd Frederik Christian Bruun og Vilhelmine Marie Charlotte Bruun og voksede op nord for København på landstedet Hvidøre på Strandvejen, en ejendom hendes rige far havde fået opført 1871-72. Fra helt lille fik hun kælenavnet ”Musse” og det beholdt hun hele livet. Fra hun var en lille pige, elskede hun dyr og hun var kun fem år da hun fik aktier i Københavns Zoologiske Have. Senere blev hun fadder til flere dyr i Zoo bl.a. et par leopardunger hjembragt fra Siam og en hantiger, der også fik navnet Musse. Hele livet omgav hun sig med dyr og i hendes skiftende boliger havde hun ikke blot hunde og katte men også aber, papeg...
Billede
  ELMkirken i Blågårdsgade 40 "De unge pigers kirke" eller ”Baggårdskirken”   Bethlehemskirken. Redigeret foto.   Godt gemt bag nye og gamle ejendomme i Blågårdsgade og med Korsgadehallen som nabo, kan man finde en smuk gammel kirkebygning.   Kirken blev opført i 1878–79 af arkitekt Rogert Møller og blev brugt som frimenighedskirke. Kirkens arkitekt Rogert Møller. Det Kongelige Bibliotek. Redigeret.   Det var på et tidspunkt hvor der var stor mangel på kirker i København og på et møde i forsamlingshuset Bethesda, på det nuværende Israels Plads, udtalte pastor Johannes Møller ” at man blot måtte give en mand et lille område afgrænset af fire gader og en trækirke eller en simpel bygning i en baggård – så skulle han nok få et kirkeligt arbejde op at stå.” Hans ord på mødet i 1886, blev hørt af tre unge kvinder med stærkt socialt og kirkeligt engagement: Thea von Riperda, Inge Marie Schiøler og Emili de Neergaard. Inspireret af Møllers vis...
Billede
  Hellig Kors Kirke Hellig Kors Kirke 1891. Det Kongelige Bibliotek. Farveredigeret. Hvis man fra Peblinge Dossering drejer om af Korsgade er det første der fanger ens øje den flotte Hellig Kors Kirke, og det skønt den ligger i den anden ende af gaden, ca. 650 meter væk, på Kapelvej. Siden 1890 har den smukke kirke med sit 55 meter høje tårn været den dominerende bygning i området. Hellig Kors Kirke for enden af Korsgade. Foto Peter Elfelt. Det Kongelige Bibliotek. Farveredigeret. 1861 fik Nørrebro sin første kirke, Sankt Johannes Kirke. Den skulle betjene et kæmpe område, der ud over Nørrebro, også dækkede Østerbro og Utterslev (Nordvest) helt til Brønshøj. Det var et stort sogn, men tyndt befolket - ca. 16.000 indbyggere. Befolkningstallet steg dog voldsomt og i 1874 fik Nørrebro sin anden kirke, Sankt Stefans Kirke. 1885 var Nørrebros befolkning vokset til ca. 60.000 og de kirkelige handlinger i bydelens to kirker foregik nærmest på samlebånd. Der var hårdt brug for endn...
Billede
  Viggo Stuckenberg på Assistens Kirkegård Foto, juni 2018. Portrætfoto, Det Kongelige Bibliotek. Farveredigeret. Når jeg står ved Viggo Stuckenbergs grav kan jeg ikke lade være med at tænke på den gamle danske film ”Far laver sovsen” hvor Marguerite Viby i lettere beruset tilstand siger: ”To der elsker hinanden kan læge hinandens sår, som han så smukt skriver Stukker Vickenberg, nej Stiggo Vuggenberg”, hendes søster må give os digterens rigtige navn. Viggo Stuckenberg var en digter der blev kendt for sine lyriske og følelsesfulde digte, sit kaotiske ægteskab og sin alt for tidlige død. Viggo Henrik Fog Stuckenberg blev født torsdag den 17. september 1863 i Vridsløselille. Han var søn af Johanne Georgine Fog og Frederik Henrik Stuckenberg, der var ansat som lærer ved Statsfængslet i Vridsløselille. 1872 blev faderen udnævnt til distriktsforstander for Københavns Fattigvæsen og familien flyttede til Stengade på Nørrebro. Viggo Stuckenberg drømte om at blive søofficer men d...
Billede
   Marienlyst på Jagtvej   Johan Pauli Fløystrup foran Marienlyst. Foto ca. 1890, Det Kongelige Bibliotek. Farveredigeret.   ”Marienlyst” var en lystejendom der lå på matrikel 171 E på Jagtvej fra ca. 1815 og til 1905. Matriklens første ejer var var fra 1811, etatsråd og kasserer i Generalitetet, Johan Henric Splittorff, og sandsynligvis ham der fik opført ”Marienlyst”. Senere overtog brygger Christian Hansen Aller matriklen som derefter blev opdelt i mindre lodder. ”Marienlyst” fik adressen: matrikel 171 E 2, husnummer 49, senere 85, i dag 127, ved P. D. Løvs Allé. Etatsråd Splittorff endte sine dage i Kastellets fængsel. Havde oparbejdet en stor spillegæld, hvorfor han begik underslæb. Da Splittorff blev arresteret forsøgte han at begå selvmord ved at skyde sig i munden, det lykkedes dog ikke og  6. marts 1824 blev han idømt statsfængsel på livstid for besvigelser mod staten for ikke mindre end 96.000 rigsdaler. Hans hustru valgte frivilligt at dele hans fængs...
Billede
  Slægten Holbøll på Assistens Kirkegård   Foto, december 2025. Portræt, Frederik Ludvig Holbøll.   På Assistens Kirkegård i København findes gravstedet for slægten Holbøll – en familie, der gennem flere generationer har sat markante spor i dansk havebrug, botanik, søfart og kultur.  Centralt står Frederik Ludvig Holbøll, født i 1765, som i mere end tre årtier var en drivkraft bag udviklingen af Botanisk Have og dansk haveliv.  Hans liv og virke blev præget af både store faglige bedrifter og personlige tragedier, og hans efterkommere fortsatte familiens engagement i videnskab, administration og samfundsliv.   Frederik Ludvig Holbøll blev født på Frydenlund den 14. oktober 1765. Hans forældre var gartner på Frydenlund Jürgen Peter Rasmussen Holbøll (1717–88) og Maria Elisabeth Buchholtz (1730–1813). Hans fødselsdato er nøje dokumenteret af hans mor, Maria Elisabeth Buchholtz, som noterede den i sin salmebog – han blev født en mandag klokken...