Historiske fortællinger fra Nørrebro.

 

Nørrebrohallen - fra sporvognsremise til bydelens centrale sportshal og multikulturhus.

Et udvalg af forskellige sporvognstyper på Nørrebro Remise. Foto, Torben Liebst.

Den 22. april 1972 var en vemodig dag for mange mennesker, ikke kun på Nørrebro, men i hele hovedstaden. Mere end 108 års spordrift stoppede da den sidste sporvogn, linje 5, kørte ind på den gamle Nørrebro Remise.

Mange mennesker stod langs ruten fra Amager til Nørrebro for at sige farvel og som en hyldest til sporvognen viste Nørrebros populære biograf, Nora Bio, denne aften den gamle danske film ”Ved Kongelunden”, hvor Dirch Passer og Ove Sprogøe synger den kendte sang, ”Der kommer altid en sporvogn og en pige til” – en film der kan anbefales hvis man holder af sporvogne og kolonihaver.

Dagen efter kørte en stor sporvognsparade gennem København.

Det hele begyndte den 22. oktober 1863 da Københavns første sporvejsselskab, ”Copenhagen Railway Company Ltd.”, blev etableret - fire år senere, den 6. december 1867, grundlagde Carl Wilhelm Wolfhagen ”Nørrebroes Sporvejsselskab”.

Wolfhagen var et kendt ansigt på Nørrebro - fra 1860 og til sin død i 1901, boede han med sin familie i en stor villa på hjørnet af Meinungsgade og Nørrebrogade.

Carl Wilhelm Wolfhagens villa på hjørnet af Meinungsgade og Nørrebrogade. Fotograf Jens Johan Danielsen. Det Kongelige Bibliotek. Farveredigeret.

Nørrebroes Sporvejsselskab havde sin første remise på Nørrebrogade ved Baldersgade. Man startede med en kontorbygning og en vognremise med 4 spor, senere blev remisen udvidet med flere spor.

Remisen i Baldersgade blev hurtigt for lille, og en ny remise blev planlagt i Bragesgade.

Denne blev opført af tyske, Siemens & Halske-Bahnabteilung, som en toetages værkstedsbygning og vognhal, Thorvald Sørensen var arkitekt. Remisen blev taget i brug i 1896, og den gamle remise i Baldersgade blev revet ned, og grunden solgt til boligbyggeri.

1898 blev, ”De Kjøbenhavnske Sporveje” etableret ved sammenlægning af Nørrebros og en række andre københavnske sporvejsselskaber.

 

1900 blev Nørrebro Remise udvidet, og De Kjøbenhavnske Sporveje kunne præsentere sin nye toetagers akkumulatorvogn. To år senere blev den ombygget til luftledningsdrift. Flere ombygninger fulgte, og i 1953 kørte denne vogn sin sidste tur. Foto, Frederik Riise. Københavns Museum.

Nørrebro Remise blev udvidet flere gange, blandt andet i 1900-1902 af arkitekt Vilhelm Friederichsen.

Remisen var den første i Danmark der var bygget til elektrisk drift. Den havde plads til 18 vogne, men blev udvidet mage gange i årenes løb og havde i 1918 plads til ca. 200 vogne.

I Nørrebro Remise blev sporvognene klargjort og vedligeholdt, inden de om morgenen kørte ud for at transportere byens borgere. Remisen fungerede også som dagligt mødested for de kørende funktionærer og de mange tekniske og administrative arbejdere.

I 1899 kørte den første elektriske sporvogn med strøm fra luftledninger. Den sidste hestetrukne sporvogn, Hønen, kørte indtil 1915. Herefter var alle Københavns sporvogne elektriske.

I 1910 besluttede Borgerrepræsentationen, at Københavns Kommune fra 1911, skulle overtage driften af alle sporvognene, og i 1919 blev også sporvognene på Frederiksberg lagt ind under det kommunale selskab, Københavns Sporveje.

Offentlig transport blev et kommunalt anliggende, og populariteten var ikke til at tage fejl af - københavnerne elskede deres sporvogne.

Københavns Sporveje havde i 1919, 182 millioner passagerer.

Udbygningen af sporvognsnettet fortsatte, og i 1946 kom man op på rekordhøje 280 millioner passagerer.

Et kig ind i remisehallen. Foto, Torben Liebst.

Sporvognslinjerne 16, 7 og 5, kørte alle på Nørrebrogade. Foto, Torben Liebst.

Linje 16 ved Nørrebro Remise. Foto, Torben Liebst.

Fra slutningen af 1950’erne begyndte man at udskifte sporvognene med busser. De københavnske remiser blev overflødige, og mange blev ombygget til sportshaller og medborgerhuse.

Den 11.000 kvadratmeter store Nørrebro Remise, blev restaureret af Københavns Kommunes beskæftigelsesprojekt, Ung i arbejde.

Nørrebrohallen, også kaldet Remisen, stod klar i 1973, og blev straks en central del af Nørrebros kulturliv.

Hallen har siden 1973 fungeret som sportshal, og samler ugentligt over 10.000 sportsudøvere fra mange forskellige idrætsgrene.

Nørrebrohallen fungerer også som multikulturhus med faciliteter til koncerter, kongresser og udstillinger.

 

Nørrebrohallen. Foto, juni 2019.

2011 blev Nørrebrohallen renoveret. Københavns Kommune, i samarbejde med Realdania, stod for renoveringen, som sidstnævnte beskriver således:

”Renoveringen af Nørrebrohallen har været en vigtig del af det kvarterløft som Mimersgadekvarteret har gennemgået. Sammen med Superkilen og den nye Mimersparken giver den Nørrebro i København en ny og mere positiv identitet, til glæde for både beboerne og de besøgende som gæster bydelen.

Nørrebrohallen er den mest benyttede idrætshal i København og som en del af Mimersgadeprojektet er Nørrebrohallen nu med hjælp fra os og Københavns Kommune blevet renoveret og nyudviklet til et moderne idræts- og kulturhus. 13. december 2011 åbnede portene til den renoverede Multisal, som er ombygget, så den nu er velegnet til alt fra events, udstillinger, koncerter og konferencer.

Samtidig har selve Nørrebrohallen gennemgået en omfattende ombygning af blandt andet indgangsparti, café og foyer. I den forbindelse har kunstner Erik A. Frandsen i samarbejde med grafiker Søren Varming skabt et lysprojekt med hallernes gamle porte som billedfelter.

Projektet spiller sammen med bygningens arkitektur og sætter fokus på samspillet mellem indre og ydre liv. Lyskilderne er forbundet med kameraer inde i de tre haller og fungerer interaktivt med bevægelse inde i bygningen, samtidig med at de fungerer som baggrundstæppe for Superkilens dynamiske liv.”

I dag rummer Nørrebrohallen også Nørrebro Lokaludvalg og Nørrebro Bibliotek.

76 år som sporvognsremise og mere end 50 år som idrætshal og kultursted - de gamle remisehaller har siden 1896 været en populær og uundværlig del af Nørrebro.

Poul-Erik Pløhn