Historiske fortællinger fra Nørrebro.

 

Peter Faber på Assistens Kirkegård

 

Farvefoto, december 2019. Foto, Peter Most, Det Kongelige Bibliotek. Farveredigeret.

 

Danmarks populæreste julesang er uden tvivl Peter Fabers skønne ”Højt fra træets grønne top”, som han skrev til julen 1847.

Peter Faber skrev sangen som en lejlighedsvise beregnet til brug juleaften, hvor den store familie samledes hos bedstefar, smedemester Rasmus Hjort Faber på Gråbrødretorv.

Den oprindelige titel på lejlighedsvisen var ”Juletræet” og den havde otte vers, hvor de fleste af familiens medlemmer bliver omtalt:

I vers to møder vi den lille Sine, med dukkebarn og det røde bånd ophængt på træet, hun er identisk med Frantzine Petrine Faber, som var datter af Peter Fabers storebror, Niels Andreas Faber og hustruen Elisabeth Eibye, og opkaldt efter Peter Fabers hustru. 

I vers tre møder vi Peter, der har den gren så kær, hvorpå trommen hænger. Hans fulde navn var Peter Christian Faber, søn af Niels Andreas Faber og Elisabeth Eibye.

I vers fire stifter vi bekendtskab med Anna, som med de fire alen merino, er identisk med Anna Margrethe Faber, datter af Niels Andreas Faber og Elisabeth Eibye.

I vers fem møder vi Hendrik, der skal have denne fane, ny og god. Om ham er der lidt usikkerhed, men han kan have været søn af Peter Fabers søster, Magdalene.

I vers seks, møder vi den lille William, som er Andreas William Faber, født 1847, og den eneste af børnene i sangen, der var barn af Peter Faber og Frantzine Petrine Eibye. Det var lille Williams allerførste juleaften, og han nævnes da også i forbindelse med sin amme.

I vers syv finder vi så bedstefar, Rasmus Faber Hjort, der julen 1847 var blevet 83 år. I samme vers nævnes også Lotte og Hanne, som var familiens tjenestepiger.

I vers otte har vi, moder er i køkkenet, hun var Peter Fabers svigerinde, Elisabeth Eibye.

Højt fra træets grønne top, blev skrevet til melodien ”I en kælder sort som kul”. Året efter, i 1848, komponerede Emil Hornemann den melodi der anvendes i dag.

 

Peter Christian Frederik Faber blev født i København den 7. oktober 1810.

Han var søn af smedemester Rasmus Hjort Faber og Ane Margrethe Westphal.

Faber var en gammel håndværkerslægt og navnet Faber er det latinske ord for håndværker.

Peter var den yngste af en børneflok på syv. Han havde fire søstre og to brødre, den ene bror døde dog som barn.

Storebror Niels Andreas gik i farens fodspor og blev smed. Peter fik lov til at fortsætte sin skolegang, efter han havde gennemført de obligatoriske syv år.

Smedemester Rasmus Hjort Faber havde en solid forretning, så der var penge nok til at sende den unge Peter på en af de finere læreanstalter.

Han blev optaget på det von Westenske Institut, og blev, som familiens første, student som syttenårig.

1830 blev han cand.phil. og fem år senere startede han sine studier på den Polytekniske Læreanstalt i København. Her modtog han bl.a. undervisning i fysik af datidens store fysiker H.C. Ørsted og i 1840 blev Peter Faber cand.polyt.

I en tid assisterede han H.C. Ørsted i forsøg med galvanisering og forgyldning i industriel sammenhæng, og på opfordring fra Ørsted fortsatte Faber sine studier i både Paris, Frankfurt og Wien.

Efter hjemkomsten fik han ansættelse som fuldmægtig ved Den Kongelige Mønt.

1845 blev Faber inspektør ved Polyteknisk læreanstalt og 1851 justermester i København. (En justermester stod for den daglige bestyrelse af Justerkammeret. Det var justermesterens ansvar, at alle udgående mål og vægtlodder var nøjagtige.)

Da den elektriske telegraf skulle indføres i Danmark blev det med Peter Faber i spidsen. Han blev direktør for den elektromagnetiske telegraflinje der skulle anlægges fra Helsingør over København, Fredericia og til Hamborg.

Fra 1853 til sin død i 1877, var han chef for telegrafvæsenet.

I de år han var telegrafdirektør, voksede antallet af ansatte fra 35 til mere end 300, stationerne fra 8 til ca. 200, og ledningslængden tidobledes.

Han tog initiativ til anvendelse af imprægnerede telegrafstolper, og han fik Bing & Grøndahl til at fremstille de porcelænsisolatorer som stadig anvendes.

Peter Faber, maleri af Luplau Janssen.  Det Nationalhistoriske Museum, Frederiksborg Slot. 

Peter Faber blev gift den 5.november 1844 med Frantzine Petrine Eibye, vielsen fandt sted på Frederiksberg. Peters bror, Niels Andreas, blev gift med Frantzines søster.

Sammen fik Frantzine og Peter syv børn, den ældste Andreas William Faber, blev forfatter som sin far.

Allerede fra studenterårene havde Peter Faber en fritidsinteresse, nemlig forfattervirksomhed.  Han skrev viser og skuespil af den mere muntre slags. Der var især tre emner han skrev om: Treårskrigen 1848-50, studenterlivet og endelig den hjemlige familie.

De sange vi kender bedst i dag er: ”Juletræet” (Højt fra træets grønne top) med musik af Emil Hornemann, ”Julestemning” (Sikken voldsom trængsel og alarm) og endelig, ”Den tapre landsoldat” (Dengang jeg drog af sted).  

”Den tapre landsoldat” skrev Peter Faber på Emil Hornemanns opfordring. Hornemann havde lavet en enkel melodi, og manglede en tekst der skulle handle om den brave danske landsoldat under Treårskrigen 1848-50. Sangen udkom i særtryk mandag den 10. april 1848.

Dagen før havde de danske tropper besejret de slesvig-holstenske oprørere i slaget ved landsbyen Bov, Treårskrigens første militære træfning, og stemningen i landet var euforisk. Sangen blev en kæmpe succes, og både Faber og Hornemann blev efterfølgende udnævnt til Ridder af Dannebrog.

Peter Faber, der nok selv havde foretrukket at blive husket som en dygtig tekniker, fremfor sangskriver, døde den 25. april 1877.

Et stort følge fulgte ham til graven den 1. maj, blandt dem, Våbenbrødre fra Borgervæbningen og telegrafembedsmænd – nogle år senere rejste de det flotte monument på hans grav.

En af Nørrebros små gader, knap 100 meter fra gravstedet, blev senere navngivet efter Peter Faber.

 

Peter Faber og Emil Hornemanns tekst og nodehæfte. Nationalmuseet.

 

 

”Juletræet” med den oprindelige tekst fra 1848.

Høit fra Træets grønne Top

Straaler Juleglandsen;

Spillemand, spil lystig op,

Nu begynder Dandsen.

Læg nu smukt din Haand i min,

Ikke rør ved den Rosin,

Først maa Træet vises,

Siden skal det spises.

 

Børnlil, nu gaaer det godt,

I forstaaer at trave,

Lad den lille Sine blot

Faae sin Julegave.

Løs kun selv det røde Baand,

Hvor du ryster paa din Haand!

Naar du strammer Garnet,

Qvæler du jo Barnet.

    

Peter har den Green saa kjær,

Hvorpaa Trommen hænger;

Hvergang han den kommer nær,

Vil han ikke længer.

Hvad du ønsker, skal du faae,

Naar jeg blot tør stole paa,

At du ei vil tromme,

Før min Sang er omme.

 

Anna hun har ingen Ro,

Før hun faaer sin Pakke:

Fire Alen Merino

Til en Vinterfrakke.

Barn! du blier mig alt for dyr,

Men da du saa propert syer,

Spare vi det atter,

Ikke sandt, min Datter?

 

Denne Fane ny og god

Giver jeg til Hendrik;

Du er stærk og du har Mod,

Du skal være Fændrik.

Hvor han svinger Fanen kjækt!

Børn! I skylde ham Respekt;

Viid det er en Ære:

Dannebrog at bære.

 

Træets allerbedste Ziir

Skal min William have;

Paa det blanke Guldpapiir

Maa du gjerne gnave.

Vær forsigtig og giv Agt,

Indenfor er Noget lagt,

Som du ei maa kramme,

Det er til din Amme.

   

O hvor er den blød og rar,

Sikken deilig Hue,

Den skal sikkre Bedstefa’er

Imod Frost og Snue;

Lotte hun kan være stolt,

Tænk jer, hun har Garnet holdt,

Det kan Hanne ikke,

Hun kan bare strikke.

 

Børn! nu er jeg bleven træt

Og I faaer ei Mere,

Moder er i Kjøkkenet,

Nu skal hun traktere.

Derfor faaer hun denne Pung,

Løft engang, hvor den er tung!

Julen varer længe,

Koster mange Penge.

Sådan så familien Fabers juletræ muligvis ud. Kilde, dengamleby.dk

 

Poul-Erik Pløhn