Buster Larsen - vidunderbarnet fra Guldbergsgade 75 Født 1. september 1920 - død 18. december 1993. Det Danske Filminstitut. Farveredigeret. Søndag den 10. oktober 1920, kunne pa s tor Fridtjof Frandsen døbe en ny lille Nørrebro-dreng i Simeons Kirke. Han fik navnet, Axel Landing Larsen. Hans far gav ham dog snart kælenavnet, Buster, og det var under det navn at han i mere end 60 år, blev kendt som en af Danmarks mest folkekære skuespillere. Den amerikanske tegneseriefigur ”Buster Brown” inspirerede Lauritz Larsen til sin søns kælenavn. Forældrene, skibstømrer Lauritz Landing Larsen og Gerda, var i foråret 1920, flyttet ind i Nørrebros Andelsboligforenings nyopførte ejendom i Guldbergsgade 75, og her på første sal blev Axel født 1. september 1920. Familien Larsen kom fra en lille lejlighed i Slotsgade, hvor deres førstefødte søn, Ernst, blev født. Lauritz' forældre boede også i den lille lejlighed, så pladsen var trang. Lejligheden i Guldbergsgade 75 var en to og et h...

  Ida Holten Wilde på Assistens Kirkegård ”Den lille Idas Blomster” Farvefoto, marts 2018. Portræt, maler ukendt. Farveredigeret.   H.C. Andersen havde en stor omgangskreds og mange venner. Adskillige af dem fik, som eventyrdigteren selv, et sidste hvilested på Assistens Kirkegård. Mange af Andersens venner gav ham inspiration til sine fortællinger – en af dem var den lille Ida. Ida Holten Thiele blev født i København søndag den 22. august 1830. Hun var datter af professor, etatsråd, forfatter, folkemindesamler og kunsthistoriker Just Mathias Thiele og Sophie Holten. Hun var opkaldt efter moderens søster Ida, der døde kun 17 år gammel i 1820. Inden hendes død havde hendes far, Just Mathias Thiele, været forlovet med ”moster Ida” i nogle måneder. Familien Thiele boede på Charlottenborg på Kongens Nytorv, og havde ofte besøg af tidens store kunstnere og kulturpersonligheder, en af dem var eventyrdigteren H. C. Andersen. Bag Charlottenborg lå den gamle Botani...

  Sakramentskirken Sakramentskirken på Nørrebrogade. Foto 1921, Peter Elfelt, Københavns Museum. Farveredigeret. Befinder man sig på Fælledvej er der udsigt til to af Nørrebros smukke kirker. Mod nord, ved Sankt Hans Torv, ligger bydelens ældste kirke Sankt Johannes Kirke, og mod syd, på Nørrebrogade, har vi Sakramentskirken, den romersk- katolske menigheds kirke. De første katolikker på Nørrebro havde fra 1867 og et par år frem deres samlingssted på landstedet Solitude ved Assistens Kirkegård, men nogle år senere blev det Sankt Joseph Søstrene der samlede Nørrebros katolikker. Med Grundloven af 1849 fik Danmark religionsfrihed, og i 1856 flyttede de første Sankt Joseph Søstre til landet. Sankt Joseph Søstrene oprettede flere hospitaler og adskillige katolske skoler og børnehjem i Danmark ligesom de satte deres præg på den danske katolske kirke. I 1873 begyndte søstrene opførelsen af et hospital i Griffenfeldsgade, og sammen med dette byggede man et kapel, hvor bydelens...

  Sankt Stefans Kirke Tegning fra Det Kongelige Bibliotek, ukendt tegner. Farveredigeret.  Anden juledag 1874, kunne Nørrebro indvie sin sognekirke nummer to, Sankt Stefans Kirke. Siden 1861 havde Østerbro og Nørrebro kun haft en kirke, Sankt Johannes Kirke, til at betjene et kæmpe sogn. En kraftigt stigende befolkningstilvækst, gjorde at behovet var nye kirker var stort. Det var Sankt Johannes Kirkens sognepræst, Rudolf Frimodt, der tog initiativ til at udskille flere sogne, og bygge nye kirker. 1872 samlede pastor Frimodt en kreds af mennesker til et møde på ”Store Ravnsborg”, med det formål at starte en indsamling til en ny kirke, først på ydre Nørrebro, og senere på Østerbro. (Store Ravnsborg var et stort gammelt landsted, der lå omtrent hvor Nørrebro Teater ligger i dag.) De nødvendige midler blev samlet ind, og lensbaron Herman Frederik Løvenskjold, der var ejer af den store landejendom ”Christinedal” på Nørrebrogade, skænkede et stykke af sin store have, hvor ...

  Svend Aggerholm på Assistens Kirkegård Foto, august 2018. Portrætfoto, Det Kongelige Bibliotek. Farveredigeret. Mandag den 12. februar 1940 blev han fundet død i sin bolig i Skuespillerforeningens Hus på Bispebjerg, dødsårsag ukendt. Fredag den 16. februar 1940 blev han begravet i familiegravstedet på Assistens Kirkegård. Forud for dette lå en lang karriere som skuespiller og teaterdirektør. Svend Aage Alexandre Reumert Aggerholm blev født den 19. januar 1875 i Aarhus.   Forældrene var grosserer Mads Aggerholm og Antonia Elisabeth Ponsaing Reumert. Han blev student i 1893 fra Borgerdydskolen i Helgolandsgade og året efter cand.phil. Derefter var han ansat som huslærer på Fyn men han havde en drøm om at blive skuespiller og på sin 23 års fødselsdag i 1898, debuterede han på Dagmarteatret. Svend Aggerholm var på Dagmarteatret i fire år og kom derefter til Folketeatret 1902-08 og til Det ny Teater 1908-10. Han blev gift i Holstebro den 20. juni 1903 med s...