Sankt Stefans Kirke
Anden
juledag 1874, kunne Nørrebro indvie sin sognekirke nummer to, Sankt Stefans
Kirke.
Siden 1861
havde Østerbro og Nørrebro kun haft en kirke, Sankt Johannes Kirke, til at betjene
et kæmpe sogn. En kraftigt stigende befolkningstilvækst, gjorde at behovet var
nye kirker var stort.
Det var Sankt
Johannes Kirkens sognepræst, Rudolf Frimodt, der tog initiativ til at udskille
flere sogne, og bygge nye kirker.
1872 samlede
pastor Frimodt en kreds af mennesker til et møde på ”Store Ravnsborg”, med det
formål at starte en indsamling til en ny kirke, først på ydre Nørrebro, og
senere på Østerbro. (Store Ravnsborg var et stort gammelt landsted, der lå
omtrent hvor Nørrebro Teater ligger i dag.)
De
nødvendige midler blev samlet ind, og lensbaron Herman Frederik Løvenskjold,
der var ejer af den store landejendom ”Christinedal” på Nørrebrogade, skænkede
et stykke af sin store have, hvor kirken kunne opføres.
Ved sin død
i 1877, viste det sig at boet efter Løvenskjold var insolvent, så det var
heldigt at kirken nåede at få sin grund.
Kirkens
arkitekt blev Ludvig Knudsen. Han var tillige bygningsinspektør i Københavns
Kommune, og spillede en rolle i bebyggelsen af store dele af Nørrebro. Knudsens
tegninger til Sankt Stefans Kirke, blev senere brugt til Klemens Kirke i
Klemensker på Bornholm.
18. juni
1873 kunne grundstenen nedlægges.
Kirken blev
indviet, den 26. december 1874, som ud over at være anden juledag, også er
Sankt Stefans dag, folkekirkens eneste officielle martyrdag.
Fra den
tidligste kirke er det dagen for Stefanus, en af de syv fattigforstandere fra
den første menighed i Jerusalem. Han var, ifølge Det Nye Testamente, den
første, som blev slået ihjel på grund af sin kristne tro, og nu kom han altså
til at lægge navn til den nye Nørrebro kirke.
Tegning fra Det Kongelige Bibliotek.
Sankt
Stefans Kirke var i de første år en missionsk kirke, der var modstander af
socialisme og arbejderbevægelse. I det opråb, der i 1872 udsendtes i
forbindelse med indsamlingen til kirkebyggeriet, stod der:
”Vi nærer
den fulde Tro, at Jesu Kristi Evangelium er den eneste rette Kraft, som formaar
at bevare Hjerterne fra socialistiske og kommunistiske Galskaber, for hvis
forførende og blændende Luftkasteller de Mennesker er mest udsatte, som intet
har at tabe i denne Verden.”
Sankt Stefans Kirke anno 1902. Foto,
Fritz Theodor Benzen. Københavns Museum. Farveredigeret.
Kirkens to
første præster, Peter Volf og Ivar Dall, delte denne holdning, hvilket betød en
begrænset kirkegang. Dette ændrede sig i 1914, da Axel Rosendal blev residerende
kapellan ved kirken. Rosendal var selv opvokset på Nørrebro, hvor hans far drev
en friskole. Han var desuden grundtvigianer, og denne linje vandt. Efter menighedsrådsvalget i 1922 fik man en rent
grundtvigsk kirke, hvilket den har været siden.
I 1935 blev
Axel Rosendal udnævnt til biskop over Roskilde Stift. Han efterfulgtes af Ejnar
Leth Balling, filmmanden Erik Ballings far.
I årene
efter Sankt Stefans Sogns oprettelse voksede indbyggertallet på Nørrebro
kraftigt. I årene 1902-1912 blev derfor udskilt flere sogne fra Sankt Stefans
sogn: Kapernaum i 1902, Simeons i 1903, Kingo i 1908, og Anna i 1912.
Foto, Emil Stæhr. Det Kongelige
Bibliotek. Farveredigeret.
Kirken har
siden 1874, gennemgået et par ændringer. 1929 fik man bygget et kapel til
kirken, og indvendigt blev der i 1965 bygget et dåbsværelse, hvorved
kirkerummet blev afkortet. Belysningen blev skiftet ud i 1969, og 1993 blev der
indrettet nyt dåbsværelse og informationskontor.
Kirkerummet. Foto, Ib Rasmussen.
Wikimedia Public Domain.
Altertavlen er malet af Anton Dorph,
og forestiller Jesus på besøg hos søstrene Martha og Maria. Foto, Ib Rasmussen.
Wikimedia Public Domain.
Døbefonten er af grønlandsk marmor.
Foto, Ib Rasmussen. Wikimedia, Public Domain.
Foto, Ib Rasmussen. Wikimedia Public
Domain.
Sankt Stefans
Kirke er, som alle Nørrebros kirker, meget aktiv og lægger hus til mange
forskellige kulturelle aktiviteter. På et område adskiller kirken sig dog fra
de andre, nemlig de bannere vi ofte ser på kirketårnet ud mod Nørrebrogade – en
effektiv reklamesøjle for de aktiviteter kirken kan byde på.
Sankt
Stefans Sogn havde pr. 1. januar 2024, 12.712 indbyggere, af disse var 6.277 folkekirkemedlemmer.
Sankt Stefans Kirke. Foto, marts
2020.
Kommentarer
Send en kommentar