Familien Thrane i Sjællandsgade Sjællandsgade med Thranes Minde. Foto 1934. Farveredigeret. For omkring 50 år siden, ramte saneringen Sjællandsgade, og nedrivningen af en række gamle huse begyndte.  Ældre nørrebroere vil sikkert erindre villaen ”Thranes Minde” i nr. 3 hvor værtshuset ”Congo Bar”, tidligere ”Eldorado”, havde til huse. Sjællandsgade Sideallé med arbejderboligerne ”Thranes Boliger”.  På modsatte side i nr. 2, natklubben ”Granada” der før havde haft navne som ”Belvedere” og ”Ny Ravnsborg”. I nr. 4 og 6 havde vi fru Rasmussens lille isbar, Schou Sæbehus, Luna Kiosken og blomsterbutikken. Alle disse huse blev opført i midten af 1860’erne af rebslagermester Hans Rasmussen Thrane, og alle er væk i dag. Thranes Minde med værtshuset, Eldorado, Foto 1953, Mogens Falk-Sørensen, Københavns Stadsarkiv. Farveredigeret. Sjællandsgade 1953. Thranes Minde med værtshuset Eldorado i midten af billedet. Foto Mogens Falk-Sørensen, Københavns Stadsarkiv. Farveredigeret. Sjællandsgade 4-6

  Kjerstine Hveysel på Assistens Kirkegård Farvefoto, maj 2018. Foto, Rømø Lokalarkiv.   Kjerstine Hveysel, kommandørdatter fra Rømø. 11.juli 1811 – 13. marts 1878.   Bag en smuk gravsten, med både hvalfangerskib og grønlandshval, gemmer sig historien om en kvinde der levede hele sit liv på Rømø, men alligevel fik sit sidste hvilested på Nørrebros Assistens Kirkegård. Kjerstine Marie Hansdatter Carl blev født på Rømø torsdag den 11. juli 1811. Hendes forældre var kommandør(kaptajn) Hans Hansen Carl og Nicoline Kjerstine Mortensen. Livet i kommandørboligen kan ikke have været kedeligt, ti børn fik Hans og Nicoline Carl, desuden havde Hans fire børn fra et tidligere ægteskab. Hans første hustru, Anna Jørgensdatter, døde 32 år gammel i 1801. Carl-slægten var Rømøs mest kendte hvalfangerslægt, med otte kommandører i løbet af 116 år. Det var for det meste hollandske eller tyske skibe, som brugte mandskab fra Rømø. Hvalfangsten foregik i Nordatlanten og ved Grønland, og

  Nørre Allé Skole Nørre Allé Skole 1921. Ukendt fotograf, Københavns Museum.  Farveredigeret. Nørre Allé Skole har en lidt indviklet historie. Den gamle skolebygning er fra 1857, men skolen startede langt tidligere – på Blegdamsvej. Den offentlige almueskole, Skolen på Blegdammen, startede i 1847 som en filial af  Sølvgades Skole. Skolen lå i en årrække på 11. blegdam i et lejet lokale, fra 1850 fik  man tre skolestuer. 1850 købte kommunen en grund på 1. blegdam, og opførelsen af en ny skolebygning  gik i gang, samtidig ophørte forbindelsen med Sølvgades Skole. Skolen der lå på Sankt Hans Torv, hjørnet af Sankt Hans Gade, blev indviet juni 1851  som betalingsskole. Den blev kaldt ”Skolen på 1. Blegdam” da den lå på den første af  de 24 blegedamme der var placeret mellem Sankt Hans torv og Trianglen.    Arkitekten var P.C. Hagemann.                                          Skolen på 1.Dam. Foto december 2016 Skolen blev hurtig for lille og i 1854 blev gymnastik - og lær

    ”Godthaab” på Nørre Allé På Ludvig Boths tegning fra 1884, ser vi Godthaab (det røde hus) med Sankt Johannes Kirke i baggrunden. Tagensvej var endnu ikke anlagt på dette stykke, og den lille sø, ”Kammerpotten”, forsvandt da Det Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakultetsbibliotek blev opført i 1937.     Det oprindelige parkanlæg i De Gamles By på Nørrebro, er efterhånden skrumpet ind. Tilbage er det område ved Tagensvej, der i dag bliver kaldt "Nordpolen". Her findes mange gamle træer, og håbet er at området kan bevares. Nordpolen, har sin egen historie: Fra omkring 1853, lå her et større landsted "Godthaab". Den store villa med tilhørende have, dækkede det område der nu kaldes "Nordpolen", og mange af de gamle træer vi kan se her, stammer sandsynligvis fra den gamle ejendoms have. Villaens adresse var dengang Nørre Allé 49 matrikelnummer 159 A. Blandt matriklens ejere kan nævnes: Chef i Nationalbanken, Henning Frederik Feilberg, der køb

  Nørrebrogade 45. Foto 1894, Københavns Museum.  Farveredigeret. Foto 1894, Københavns Museum.  Farveredigeret. Det gamle lystslot Blågård blev i 1780 af Generalmagasinet og fabrikant Johan Paul Kalckberner, omdannet til klædemanufaktur. 1782 blev det en privat virksomhed med navnet Det kongelig danske Dugmanufaktur på Blågård. På dette tidspunkt blev en del fabriksbygninger, lagerhuse og boliger opført, blandt dem var huset på Nørrebrogade 45 der ud over forhuset også havde nogle længer bagved som blev kaldt ”Steens Huse”. Fra 1830’erne tilhørte ejendommen på Nørrebrogade boghandler og forlægger Christian Steen. Han havde også bopæl i huset og muligvis fik Stengade sit navn efter ham. Christian Christensen Steenbroen, som var hans oprindelige navn, var født i Steenbroen i Vendsyssel og kom til København i 1807. Tre år senere startede han sin virksomhed som foruden forlagsvirksomhed også omfattede skriftstøberi, trykkeri og papirfabrik. Efter hans død i 1861 overtog sø

  Nørrebrogade 41 Foto, 1882, Københavns Museum.  Farveredigeret.     På Nørrebrogade 41 havde slagtermester Lars Larsen i mange år sin ejendom og butik. Han havde overtaget huset efter sin far omkring 1850. Faderen var også slagtermester og han hed også Lars Larsen. 1880 havde 21 personer deres bolig her. Huset var i familiens eje fra 1830’erne til 1884 hvor Lars Larsen junior døde. Det blev en af tidens kendte arkitekter, Ludvig Knudsen, der købte ejendommen. På Nørrebro var han kendt for at have tegnet bl.a. Brødrene Cloëttas Chokoladefabrik i Hørsholmsgade og Sankt Stefans Kirke og Menighedshus. I slutningen af 1880’erne blev det gamle hus revet ned og Ludvig Knudsen fik opført den ejendom som stadig ligger på hjørnet af Nørrebrogade og Slotsgade. Nørrebrogade 41 omkring 1900.  Farveredigeret. Hvornår det oprindelige hus blev opført, er uvist, men sikkert i starten af 1800-tallet. I sit topografiske værk ”Før og Nu”, der udkom fra 1915 indtil 1927, skrev Fra

Emilie Sannom på Assistens Kirkegård. Farvefoto, maj 2018. Portrætfoto, ukendt fotograf, Det Danske Filminstitut.              Mandag den 31. august 1931 kunne man læse følgende i Politiken: ”Emilie Sannom sprunget i Døden for øjnene af 8000 tilskuere. Danmarks vovehals, Emilie Sannom, der i filmens barndom fortryllede alle ved sin fantastiske dristighed og dødsforagt, er i dag forulykket ved et flyvestævne i Grenaa. Hendes faldskærm svigtede ved et udspring fra Flyveren Clauson-Kaas’ maskine, og foldede sig ikke ud. Fra 600 meters højde hvirvledes Emilie Sannom mod jorden og dræbtes på stedet.” Det var Nørrebros egen ”Mille” der var død.   Emilie Kirstine Valborg Sannom, kaldet Mille, blev født den 29. september 1886 i Pilestræde, København. Forældrene var kioskejer, senere fyrbøder og maskinmester, Fritz Emil Sofus Sannom og Johanne Kamilla Hansen. Faderen havde tidligere været styrmand og skibsfører men var gået i land da han blev gift. I håbet om en bedre fremtid emig