Historiske fortællinger fra Nørrebro.

 

Henry Heerup på Assistens Kirkegård

 Foto, december 2020. Portræt, ukendt fotograf.

 

Henry Heerup, maler, billedhugger og grafiker. 4. november 1907- 30. maj 1993.

Han var nissen over alle nisser, og eneste medlem af Nissernes Fagforening i Vanløse og Rødovre. Han er kendt og elsket for sine livsglade og farvestrålende idylliske billeder med familier, kærlighed, dyr, nisser, natur og meget mere.

Han blev født 4. november 1907 og fik navnet Henry Christensen (navneskift til Heerup ca.1914). Hans mor var 40 årige Sara Lolia Anna Christensen. Hun var bestyrer i sin brors herreekviperingsbutik på Nørrebrogade. Henry blev født udenfor ægteskab og han kendte ikke sin far.   Hvis nogen spurgte hvem hans far var, svarede han altid, at han var ”kejser af kinesiens land”.

Henry Heerup voksede op i en 5. sals lejlighed på Nørrebros Runddel. Der var der udsigt over Assistens Kirkegård, og her han brugte mange timer, og blev fortrolig med de mange gravsteder for kendte danskere.

Hans favorit, var H.C. Andersens grav, som han besøgte hvert år den 2. april for at synge fødselsdagssang for den berømte eventyrdigter. H.C. Andersen var gennem hele livet Heerups helt og store inspiration.

Det var ikke kun kirkegården der var inspirationskilde for Heerups senere værker, men hele Nørrebro, og han fortalte:

”Det at jeg er født på Nørrebro, er vel skyld i det folkelige i min kunst. Hele min barndom boede jeg på Nørrebros Runddel. Fra vores vinduer kunne jeg se alt, hvad der foregik, og det tegnede jeg. Det var i hesteambulancernes tid og den gang, politiet bar de gammeldags romerske hjelme”.

Heerup havde sit barndomshjem på 5. sal i denne ejendom på Nørrebros Runddel, der her er fotograferet ca. 1910 – få år efter hans fødsel. Foto: Emil Stæhr. Fra Det Kongelige Bibliotek.

Henry Heerup gik på Prinsesse Charlottes Gades Skole indtil han var 14 år, men han var ikke glad for at gå i skole. Han var dårlig til matematik og dansk, og læreren slog ham i matematik timerne, fordi han ikke kunne regne.

Efter skolen kom han i lære både som stentrykker, skiltemaler, litograf, bronzestøber og maler, men hans store drøm var at blive kunstner, og 1927 blev han optaget på Kunstakademiets malerskole, som han var tilknyttet indtil 1932.

Derefter deltog han aktivt i det danske kunstnermiljø i 1930’erne, bl.a. som medlem af den internationalt kendte kunstnersammenslutning Cobra.

Heerup befandt sig godt i Cobra og fortalte:

"Når jeg var med i Cobra, var det som billedhugger, og jeg følte mig hjemme blandt de mennesker, selvom jeg ikke kunne tale med dem, der kom fra Holland, Belgien og Frankrig. I Cobra-gruppen sad jeg som den lille nørrebrodreng i hjørnet og drak min røde sodavand, mens de andre skrev fine artikler om alt det de mente og troede på.”

Heerup var en flittig kunstner, og hans produktion af malerier, granitskulpturer, grafiske arbejder, vægudsmykninger og meget mere, var enorm.

En stor del af denne kunst blev skabt i det fri i hans arbejdshave i Rødovre, der fra 1946 til hans død i 1993 fungerede som hans atelier, galleri og salgssted.

Han elskede at arbejde i sin have, og i et interview til Billedbladet fortalte han:

”Når jeg sidder herude i min have i Rødovre mellem mine syv katte omgivet af vildnisset, er jeg fyldt af den indre lykke, som jeg har været så heldig at leve med i mange, mange år. Så snakker jeg med nisserne, der bor herude året rundt. Det er skam alvorligt ment, det med nisserne. Jeg har da i hvert fald set én med mine egne øjne for kort tid siden. Det var altså en sommernisse. Uden skæg og med korte bukser. Men han er ikke den eneste. Jeg kan høre dem hele tiden herude. Det er da også derfor, at jeg ofte har brugt nissen som motiv.”

Da Heerup fyldte 80 år i 1987, blev han fejret med et fakkeltog fra Thorvaldsens Museum til Kunstforeningen på Gammel Strand.  Helt tilbage i 1867 havde en af Heerups store helte, H. C. Andersen, opnået den samme ære.

Heerup var en stor kunde hos trykkeriet Johnsen+Johnsen hvor jeg var trykker, og naturligvis skulle han have en gave på sin 80 års dag. Han ønskede sig en ting, og det fik han – et par træskostøvler.

I 1933 blev Heerup gift med væveren Emilie Westh. De fik to børn sammen, Ole i 1934 og Nanna i 1936. Parret blev skilt i 1945, men bevarede en nær kontakt resten af livet. I 1958 giftede Heerup sig med den tysk-jødiske konservator og maler Marion Hansen, og de blev sammen til Henrys død.

Efter flere indlæggelser på Bispebjerg Hospital og Kommunehospitalet, flyttede Heerup i 1990 på plejehjem. Her boede han indtil sin død i 1993. Han døde pinsedag den 30. maj 1993. Efter begravelsesceremonien i Grundtvigs Kirke den 5. juni, blev han begravet på Assistens Kirkegård, ikke langt fra barndomshjemmet på Nørrebros Runddel.

 

”Årstiderne” maleri fra 1972. Hadsund Kulturhus. Foto, maj 2018.

Poul-Erik Pløhn