Historiske fortællinger fra Nørrebro.

 

Peter Oluf Brøndsted på Assistens Kirkegård

 

Foto, november 2025. Portræt malet af Christian Albrecht Jensen

 

Peter Oluf Brøndsted født 17. november 1780 - død 26. juni 1842.

Han var en af Danmarks mest markante klassiske arkæologer og spillede en central rolle i udforskningen af græsk oldtid.

 

Han kom til verden den 17. november 1780 i Fruering Præstegård, Hjelmslev herred.

Forældrene var sognepræst og provst, Christian Brøndsted og Mette Augusta Pedersen.                     

Portrætmaleren Hans Hansen besøgte præstegården i foråret 1794 og skrev om Peter Oluf i sin dagbog:

”Denne lille Fætter

har et stort Talent og er i sig selv for voxen efter sin

Alder; han opløfter de skiønne Konster til Skyerne, og

vever og gesvatsig er han. Men stolt er han, og dette

vakre Barn, som Naturen har givet saa mange Fortrinligheder, risquerer meget, naar han voxer til, ifald han

ei vogter sig for den farlige Egenkierlighed. Han er kun

14 Aar, og spiller de sværeste Concerter paa Claveer“.

                          

                           

Allerede under sin skolegang udmærkede Brøndsted sig, bl.a. ved sin passion for græsk. Da han i 1796 tog eksamen i græsk ved Københavns Universitet og imponerede ved at kunne opgive hele Homers Iliade, hvor der ellers kun krævedes mindre uddrag.

Han meldte sig ind i Kronprinsens Livkorps, som var oprettet 1. marts 1801på opfordring af kronprins Frederik. Korpset bestod udelukkende af studenter og kaldets derfor også ”Studenterkorpset”.

Om sin tid i korpset skrev han til sin ven teolog Jens Møller:

”Kronprindsens Livkorps trækker ud med vajende Fahner og klingende Spil hver Løverdag paa

Nørrefelled og skyder og huserer, at det er en

Gru. Man er under Gevæhr fra Kl. 3 til 9. Det

er nu just ingen Spøg. Tilløbet af Mennesker er

forskrækkeligt.”

 

Studenterkorpsets Hjemmarch fra Fælleden, 1801- tegnet af Peter Christian Nygaard Mattat Klæstrup

 

Efterfølgende læste han teologi og afsluttede i 1802 sin eksamen i dette fag, hvorefter han begyndte at studere filologi.

En ung Brøndsted. Det Kongelige Bibliotek. Farveredigeret.

 

Her mødte han Georg Koës, som senere blev en nær ven og rejsefælle.

I sine unge år blev Brøndsted påvirket af romantikken, især gennem læsning af Adam Oehlenschlägers digte, og han blev en velset gæst i Bakkehuset hos Rahbek. Tidligere havde han været klassicist, præget af 1700-tallets idealer.

Brøndsteds første udgivelse var et kapitel om dansk kunst i den tyske litteraturprofessor Johann Gottfried Eichhorns litteraturhistorie, udgivet i 1810.

Efter at have opnået doktorgraden i filologi i 1806, begav Brøndsted sig ud på en længere dannelsesrejse sammen med vennen Georg Koës.

Målet var Grækenland, men undervejs opholdt de sig i flere tyske byer og overværede blandt andet Slaget ved Jena. (Slaget ved Jena, der den 14. oktober 1806 blev udkæmpet parallelt med slaget ved Auerstedt, var en afgørende og hurtig sejr for Napoleons franske styrker mod Preussen.)

Efter et længere ophold i Paris rejste Brøndsted i 1809 til Rom og ankom i 1810 til Athen, hvor han overværede de engelske udgravninger af Parthenon. Under opholdet modtog han den sørgelige nyhed, at Koës var død på øen Zante.

I 1811-1812 ledede Brøndsted selv større udgravninger på øen Keos og mindre udgravninger andre steder i Grækenland. Han besøgte også den tyrkiske hersker Ali Pasha i Epirus og beskrev sine oplevelser i breve til familien.

Brøndsted. Det Kongelige Bibliotek. Farveredigeret.

I 1813 vendte Brøndsted hjem til Danmark, hvor han blev professor i filologi ved Københavns Universitet og giftede sig med Frederikke Koës.

Sammen fik de børnene Georg Koës Brøndsted (1814-1878), Marie Augusta Brøndsted (1816-1891) og Frederikke Koës Brøndsted (1818-1897).

Frederikke døde i barselsseng efter sidstnævnte barns fødsel. Herefter kom børnene i pleje hos Frederikkes tvillingesøster Marie Aagaard, som boede på herregården Iselingen ved Vordingborg.

 

 

Tvillingesøstrene Marie Koës gift Aagaard (1790-1858) og Frederikke Koës gift Brøndsted (1790-1818) - Ukendt ophav.

 

 

For at bearbejde sorgen og arbejde videre med sin forskning rejste Brøndsted igen sydpå, denne gang i 14 år, hvor han blandt andet opholdt sig i Rom, De Ioniske Øer, Palermo, Genève, Paris og London.

I Rom blev han ansat som dansk ambassadør i Pavestaten, men mistede stillingen på grund af sin sympati for samtidens frihedsbevægelser, hvilket ikke blev velset af det danske kongehus

Brøndsted arvede en betydelig formue fra sin hustru, hvilket gav ham mulighed for at udarbejde sit store værk om rejserne i Grækenland. Første bind af “Rejse i Grækenland” udkom i 1825 på fransk og tysk, mens den danske udgave først udkom i 1844 efter hans død, redigeret af N.V. Dorph.

Værket var rigt illustreret med store kobberstik og blev anerkendt for sin grundighed og sine detaljerede beskrivelser af græske antikviteter.

I 1830 udkom andet bind, som blandt andet indeholdt studier af Parthenonmetoperne efter Brøndsteds besøg i England og British Museum.

Han nåede aldrig at færdiggøre de planlagte fire yderligere bind, men enkelte kobberstik er bevaret som forstudier.

Brøndsted. Det Kongelige Bibliotek. Farveredigeret.

 

I 1832 vendte Brøndsted tilbage til Danmark, hvor han blev direktør for Den Kongelige Mønt- og Medaillesamling samt professor i filologi og arkæologi.

I denne periode udgav han kun mindre skrifter og helligede sig især det administrative arbejde og sine foredrag.

Brøndsted døde den 26. juni 1842 efter en rideulykke og blev begravet på Assistens Kirkegård i København.

Det fornemme gravsted har et monument fremstillet af billedhugger Herman Wilhelm Bissen og støbejernsgitteret er lavet på Nørrebro hos Jernstøberiet Ludvigsen & Hermann.

 

 

 

Brøndsteds gravsted november 2025.

Fin detalje på gravstedet       "Ludvigsen & Hermann       Nørrebroe No 39"

Jernstøberiet Ludvigsen & Hermann på Nørrebrogade 39. Ukendt ophav og årstal.

 

Peter Oluf Brøndsted efterlod sig et markant aftryk i både dansk og international arkæologi. Hans liv var præget af nysgerrighed, eventyrlyst og en utrættelig stræben efter viden om oldtidens kulturer. Gennem sine rejser, udgravninger og videnskabelige værker bidrog han væsentligt til forståelsen af den græske oldtid og inspirerede kommende generationer af forskere. Hans gravsted på Assistens Kirkegård står i dag som et varigt minde om en af Danmarks store videnskabsmænd.

 

Poul-Erik Pløhn