Christian Peter Bianco Luno på
Assistens Kirkegård
Foto, november 2025. Portræt, Det
Kongelige Bibliotek. Farveredigeret.
Christian Peter Bianco Luno,
hofbogtrykker
Født den 24. juni 1795 –død den 14.
august 1852
Christian
Peter Bianco Luno var en af 1800-tallets mest betydningsfulde danske
bogtrykkere. Han grundlagde Bianco Lunos Bogtrykkeri, der blev kendt for sin
høje kvalitet og for at trykke værker af flere af tidens store forfattere. Hans
virke satte varige spor i dansk bogtrykkerhistorie.
Christian
Peter Bianco Luno blev født i Randers
den 24. juni 1795. Forældrene var toldkasserer Jens Luno og Elisabeth Charlotte
Boeck.
Hans far døde allerede 1796, og sammen med sin mor flyttede han til hendes
bror vinhandler Chr. P. Bianco i København.
1811 kom han i bogtrykkerlære hos bogtrykker Albert Borch i Aalborg hos hvem han 1816
gjorde svendestykke.
Efter at have afsluttet sin
læretid hos bogtrykker Albert Borch i Aalborg i 1816, arbejdede Bianco Luno
kortvarigt i København, inden han i 1817 rejste til udlandet.
Her opnåede han gennem elleve år
stor erfaring fra trykkerier i Tyskland, Schweiz, Italien og Ungarn.
Da han i 1828 vendte hjem, var han
derfor opdateret med de nyeste teknikker inden for bogtryk. I 1831 fik han, med
hjælp fra brødrene Ørsted, privilegium til at oprette et nyt trykkeri i
København.
Sammen med typograf F. W.
Schneider åbnede han i 1832 Bianco Luno & Schneider i Pilestræde 8.
Det udmærkede sig ved - hvad der på den tid var ukendt herhjemme - at
være forsynet med et fuldstændig systematisk materiel som var indkøbt i
Tyskland.
1837 udtrådte Schneider af firmaet blev dette drevet alene af Luno som
med stor dygtighed i løbet afkort tid arbejdede det op til at blive et af de
ledende i byen.
I august 1838 flyttede trykkeriet til store og moderne indrettede lokaler
i ejendommen Østergade nr. 20. På dette tidspunkt beskæftigede det 40 arbejdere
og havde flere trykpresser. 1840 anskaffedes den første hurtigpresse.
Gennem professor C. N. David der efter Schneiders udtræden var blevet
interessent i firmaet og havde tilført det ny kapital, erhvervedes mange kunder
inden for byens litterære og videnskabelige kredse. Blandt Københavns forlæggere
blev trykkeriet navnlig benyttet af C. A. Reitzel, for hvem det har trykt
talrige værker af danske klassikere som H. C. Andersen, Carsten Hauch, J. L.
Heiberg, B. S. Ingemann, Fr. Paludan-Müller, Chr. Winther m.fl.
Bianco Lunos Bogtrykkeri blev hurtigt kendt for kvalitetsmæssigt godt
arbejde og Luno blev i 1847 kongelig hofbogtrykker og overtog trykningen af den
grundlovgivende rigsdags forhandlinger året efter.
Ved hans død var trykkeriet det største af sin art i landet. Det blev
videreført af hans enke, søstersøn Frederik Siegfred Muhle og Ferdinand Dreyer,
og senere ejet af A/S Carl Aller fra 1900. 1998 blev virksomheden overtaget af
Levison+Johnsen+Johnsen a/s.
Luno var gift to gange. Først 17.november 1838 Laurentze Wilhelmine Anger.
Hun døde allerede året efter brylluppet.
Anden gang 13.april 1850 med Johanne Marie
Charlotte Kjer.
Der var ingen børn i ægteskaberne.
Hans hustru Johanne Marie Charlotte Kjer. Det Kongelige
Bibliotek. Farveredigeret.
Bianco Luno købte omkring 1850 ”Christianshvile” på Frederiksberg og
ombyggede hovedbygningen til et landsted. Han udstykkede det meste af området
før sin død i 1852. Det førte til anlæggelsen af både Bianco Lunos Allé og
Bianco Lunos Sideallé.
”Christianshvile” var fra 1860 til 1868 ejet af N.F.S. Grundtvig. Bianco
Lunos Sideallé blev omdøbt til Grundtvigsvej til minde om ham i 1879 efter hans
død i 1872. Christianshviles hovedbygning blev revet ned i 1907, da den
parallelle Henrik Steffens Vej blev anlagt
Christianshvile
der lå ved den nuværende Bianco Lunos Allé.
Poul-Erik Pløhn


Kommentarer
Send en kommentar