Historiske fortællinger fra Nørrebro.

 

Carl Andreas Ancker på Assistens Kirkegård

 

Foto, november 2025. Portræt, farveredigeret.

Carl Andreas Ancker –legatstifter og kulturpersonlighed

Født 13. september 1828 – død 16. november 1857

 

Carl Andreas Ancker var en dansk legatstifter, der især er kendt for at have grundlagt Det anckerske Legat, som fik stor betydning for danske kunstnere i flere generationer.

Ancker blev født i København som søn af klædehandler og grosserer Anders Ancker (1801 – 1854) og Henriette Axeline, født Hambro (1808–1829).

Familien tilhørte det københavnske handelsborgerskab og havde tætte forbindelser til andre prominente jødiske handelsfamilier i Guldalderens Danmark. Familien havde bolig og forretning i Den Anckerske Gård som lå Ved Stranden 14.

 

Den Anckerske Gård, Ved Stranden 14. Foto 1902, Københavns Museum.

 

Da hans mor døde tidligt, blev han opdraget af sin mormor, Ane Jeanette Nathan, enke efter skibsmalermester Carl Simon Hambro.

Han kom senere i Mariboes skole hvor hans interesse for kunst blev vakt, han oversatte således et skuespil og skrev digte.

 

Carl Andreas som 4-årig malet Emilius Bærentzen

Hans mor, Henriette Axeline Ancker malet af Emilius Bærentzen

 

Hans mormor, Ane Jeanette Hambro, f. Nathan (1780-1863)

 

Faderen ønskede, at Carl Andreas skulle gå handelsvejen, men efter sin konfirmation i 1843 valgte han i stedet at uddanne sig inden for landbrug.

Han tilegnede sig praktisk erfaring på flere gårde i Danmark og videreuddannede sig på et landbrugsinstitut i Württemberg. Efterfølgende foretog han længere udenlandsrejser, før han overtog Mørkhøjgård ved København, som faderen havde købt til ham.

 

Mørkhøjgård

 

Efter faderens død arvede Ancker en betydelig formue, hvilket gjorde det muligt for ham at leve uafhængigt og fordybe sig i sine interesser for litteratur, musik og malerkunst.

Han bosatte sig i Den Anckerske Gård i København og foretog flere store udenlandsrejser. Ancker forsøgte at knytte kontakt til H.C. Andersen, som han beundrede, men uden held.

Til gengæld fik han et nært forhold til forfatteren Meïr Aron Goldschmidt, der fik stor indflydelse på ham.

Ancker blev ofte betragtet som et godmodigt og lidt naivt menneske, og han nød ikke altid stor respekt i sin driftige familie, blandt andet fordi han ikke havde nogen egentlig stilling.

Hans forsøg som digter blev i familien anset som dilettanteri, og hans første digtsamling, udgivet under pseudonymet Beppo i 1853, vakte ikke større opmærksomhed i samtiden.

Trods flere mislykkede frierier fandt han dog lykken og giftede sig med Augusta Fredericka von Schoultz. Ægteskabet blev dog kort, da Ancker døde af et slagtilfælde få måneder efter brylluppet.

Kort før sin død oprettede Ancker et testamente, der ved hustruens senere giftermål førte til stiftelsen af Det anckerske Legat.

Legatet blev en vigtig institution for danske malere, billedhuggere, digtere og komponister, idet det uddelte rejsestipendier, som gav mange kunstnere mulighed for at dygtiggøre sig i udlandet.

Legatet havde stor betydning for dansk kulturliv helt frem til midten af 1900-tallet og er et varigt vidnesbyrd om Anckers engagement i kunst og kultur.

 

Poul-Erik Pløhn