Historiske fortællinger fra Nørrebro.

 

Mette Marie Rose på Assistens Kirkegård

 

Foto, februar 2019. Jomfru Rose, tegning fra Teatermuseet. AI-redigeret

 

Hun debuterede på Det Kongelige Teater som kun 16-årig i 1761 og vakte fra start stor opmærksomhed ikke alene ved sin store skønhed, men også på grund af sit store talent på scenen.

Denne så lovende karriere sluttede den 11. marts 1765 hvor hun efter teaterforestillingen blev ”bortført”, en ejendommelig hændelse der blev det helt store samtaleemne i byen og som for alvor gjorde ”Jomfru Rose” berømt.

Mette Marie Rose blev født 19. maj 1745 i København. 

Forældrene var Christopher Pauli Rose og Gertrud Christensdatter Lemvig.              

Jomfru Roses far, Christopher Pauli Rose

Christopher Pauli Rose var en af de førende skuespillere på Det Kongelige Teater og han var uden tvivl skyld i at hun kunne debutere den 7. oktober 1761 som Mélite i Den gifte Filosof. Hun vakte straks stor opmærksomhed og fik kælenavnet ”Jomfru Rose”.

Jomfru Rose, tegning fra Teatermuseet. AI-redigeret

Jomfru Rose fik hurtigt et repertoire der omfattede så forskelligartede roller som den følsomme heltinde i Madame de Graffignys Cenie og den koldblodige flane, Angélique i Molières Jørgen Dingel.

Det Kongelige Teater som det så ud på Jomfru Roses tid. 1874 blev det erstattet af den bygning vi kender i dag.

Den 11. marts 1765 spillede hun Bélise i Vulcani Kjæp. Efter teatertid steg den nu 20-årige skuespillerinde ind i en karet, for at blive kørt til familiens bopæl i Vingårdstræde.  Kareten kørte dog ikke mod Vingårdstræde men til en af byens mest fornemme adresser, Gyldenløves Palæ, beliggende i Bredgade (som på den tid hed Norgesgade).

Palæet ejedes af Christian Conrad greve Danneskiold-Laurvig der ikke blot var adelig, men også tilhørte den kongelige familie.

Han var kendt som en libertiner med mange dame-bekendtskaber, og havde en hel del ”uægte” børn.

Greven havde forelsket sig i den unge jomfru Rose og skulle angiveligt stå bag bortførelsen.

Hun blev dog næppe bortført mod sin vilje.

Ifølge en samtidig kilde var både Mette Marie Rose og hendes mor indforståede med bortførelsen. Faren, der ikke havde medvirket, var dog selv klar over sagens rette sammenhæng. I et brev til Danneskiold-Laurvig, skrevet to dage efter bortførelsen, skriver han om datteren: “Saa uværdig, som hun end er, til at bære mit Navn, saa forlanger jeg dog at have hende tilbage.”

De følgende dage begyndte rygterne om skandalen at brede sig i byen. Mettes far gik til politiet og anmeldte bortførelsen, men politidirektøren ville ikke gøre noget ved sagen.

Greven tilbød faren 6.000 rigsdaler og en årlig ydelse på 500 rigsdaler, hvis han måtte beholde den unge Mette Marie Rose, men Christoffer Pauli Rose ville have sin datter tilbage og fik foretræde for kong Frederik den V.

Kongen blev vred og greven derfor sendt op til sine besiddelser i Norge. Han skulle betale en bøde på 10.000 rigsdaler og årligt betale 200 rigsdaler til Mette Marie Rose, der forvistes fra hovedstaden i to år. Når hun derefter fandt en passende ægtemand, skulle greven betale hende 3.000 rigsdaler i medgift.

Mette og hendes far var utrøstelige over hendes bortvisning fra København, men byens borgere morede sig over skandalen, og mange mente at Mette havde haft en god tid i grevens fangenskab. 

Christian Conrad greve Danneskiold-Laurvig

Mette blev, ”efter sin løsladelse fra de grevelige gemakker”, derefter sat i huset hos en præst i Vallø, der efter to år mente, at hun havde udviklet sig til et bedre menneske.

Niels Schiørring

Mette Marie Rose kom aldrig mere til at stå på scenen. I 1774 giftede hun sig med cembalist og akkompagnatør ved Det Kongelige Teaters syngeskole Niels Schiørring. Vielsen foregik 10. januar i Sankt Nikolaj Kirke.

Parret fik 11 børn:

1. Christen Schiørring   1774-1828

2. Marie Pauline Schiørring   1775-1848

3. Christine Schiørring   1776-1862

4. Johannes Schiørring   1777-1805

5. Niels Schiørring   1778-?

6. Sophia Frederica Schiørring   1780-1855

7. Engel Carl Ernst Schiørring   1781-?

8. Luise Emrentze Schiørring   1783-1863

9. Christopher Pauli Schiørring   1784-1787

10. Herman Schiørring   1786-?

11. Christopher Pauli Schiørring   1787-1813

 

Niels Schiørring døde 6.februar 1798, 55 år gammel, af betændelse i nyrerne. Han blev begravet på Vajsenhusets afdeling på  Assistens Kirkegård.  Det er uvist hvad der skete med hans gravsted, det kan muligvis være flyttet til det sted hvor hans hustru og flere af deres børn senere fik deres sidste hvilested.

Mette Marie levede derefter af sin mands pension med en stor børneflok af næsten voksne børn omkring sig.

Hendes bopæl var i mange år i Gothersgade men de sidste år boede hun hos sine to ugifte døtre, Luise Emrentze og Sophia Frederica i Vingårdsstræde.

"Jomfru Rose" døde som "Madame Schiørring", en agtet borgerkone i København 20. marts 1819, 74 år gammel.

Hun blev begravet i familiegravstedet på Assistens Kirkegårds afd. C, ved muren indtil afd. A.  

Det forfaldne gravsted august 2025

Poul-Erik Pløhn