Historiske fortællinger fra Nørrebro.

 

Peter Thun Foersom på Assistens Kirkegård

 

Foto, februar 2019. Kobberstik, litograf Wilhelm Heuer. Det Kongelige Bibliotek. Farveredigeret.

 

 

På Assistens Kirkegårds afdeling D, kan man finde denne uanselige grav, med en marmorplade udformet som et halvt oprullet dokument.

Inskriptionen på gravstenen er udvisket af mere end to hundrede års vind og vejr, og manden der hviler her, er også glemt af de fleste i dag.

I sin tid var han en kendt skuespiller, den første som oversatte en række af Shakespeares dramaer, den første danske "Hamlet", forfatter og ikke mindst en kærlig ægtemand og far til seks børn.

Peter Thun Foersom blev født i Øster Lindet på Ribe-egnen den 20. februar 1777. Hans far var sognepræst Christian Foersom, hans mor, præstedatter Ellen Sophie Thun. 

Inden han var fyldt et år, flyttede familien til Hjortlund, en lille landsby på heden nordøst for Ribe.

Her voksede han op, som eneste søn med tre søstre, Anna Cathrine, Sophie og Magdalene.

Faderen var en jævn og ærlig præst som Peter beskrev således:

 „Han var et meget godt, lyst og klart hoved, havde læst meget, men havde aldrig fået tid til at ordne det."

Sammen med sognets andre børn havde han sin skolegang hos faderen, indtil han som tolvårig bosatte sig hos sin morbror, gæstgiver Thun, og blev sat i Ribe lærde Skole.

I Skolen udmærkede Peter Foersom sig ved et opvakt hoved og en vedholdende flid. Han var desuden lystig, elskværdig og populær hos både elever og lærere.

I begyndelsen af 1793 aflagde han sin studenterprøve med højeste karakter, og 30. marts samme år kom han til København for at studere.

Midt i hovedstadens vrimmel var Peter Foersom overladt til studenterlivets ubevogtede frihed, og han blev snart et kendt og yndet ansigt i det københavnske kulturliv.

Selv om han levede det muntre liv uden for studierne, bestod dog prøverne i filologi og filosofi, men tog ingen embedseksamen.

En tid havde han logi og arbejde hos hofboghandler Simon Poulsen, men beskæftigede sig også med at undervise i engelsk.

Han begyndte at spille amatørteater, bl.a. sammen med Adam Oehlenschläger.

Deres lærer var ingen ringere end tidens største skuespiller, Michael Rosing, (hvis grav vi også kan se på Assistens Kirkegård).

En stormende forelskelse i den unge yndige skuespillerinde, Johanne Cathrine Ebbesen, gjorde at han søgte ind på Det Kongelige Teater, hvor han debuterede 18. oktober 1798. 

1799 blev Peter Foersom gift med Johanne Cathrine Ebbesen. De skabte et kærligt og lykkeligt hjem for deres seks børn: Severine, Sophie, Nanna, Numa, Peter og Cæcile.

  

Det Kongelige Teater som det så ud på Foersoms tid. 1874 blev det erstattet af den bygning vi kender i dag.

Johanne Cathrine Ebbesen Foersom. Født 16. maj 1779. Død 9. marts 1850. Johanne optrådte i et par hundrede forestillinger på Det Kongelige Teater. Farveredigeret.

 

Hans evner som skuespiller var i starten begrænsede. Både hans fremtoning og hans stemme var mindre sceneegnede, men han havde en stærk vilje, og lærte med flid og dygtighed at overvinde sine svagheder. 

Når han alligevel nåede at blive en anerkendt skuespiller, skyldtes det hans store viden og litterære forståelse, samt teatrets store skuespiller Michael Rosings tiltagende sygdom. De roller som Rosing plejede at spille overtog Foersom. Det var mest elsker- og helteroller. Han udførte i alt ca. 200 roller.

Ved siden af skuespillet studerede han ældre og nyere digtning, og frem for alt Shakespeare.  1803 indleverede han en oversættelse af "Julius Cæsar" til teatrets direktion, der dog ikke turde spille tragedien på grund af dens revolutionære ånd.

Foersom fortsatte sine oversættelser af Shakespeares skuespil, som aldrig havde været opført i Danmark.

Med Oehlenschlägers hjælp fik han udgivet første bind i 1807. I 1811 udkom andet bind. Derefter kom et 3. og 4. bind og i 1818, efter Foersoms død, udkom 5. bind. 

Indsatsen gav Peter Foersom et navn i litteraturen og bragte ham hans betydeligste sceneopgave, titelrollen i Hamlet, som omsider i 1813 opførtes, som det første skuespil af Shakespeare i Danmark.

Både Oehlenschläger og Knud Lyne Rahbek var begejstrede og roste både oversættelsen og Foersoms indsats på scenen. 

1813 udgav han, Læsebog for Døttreskoler, der blandt andet rummede salmen ”Nu lukker sig mit øje”. Samme år kom, Poetisk Lommebog.

Peter Foersoms lykkelige familieliv med kone og seks børn, inspirerede ham til rimene ”Linas Morgenbøn” og ”Linas Aftenbøn” 

 

Nu lukker sig mit Øie;

o, Fader i det Høie!

i Varetægt mig tag!

Fra Synd, fra Sorg og Fare

Din Engel mig bevare,

som ledet har min Fod i Dag!

 

 See! Natten er forsvunden,

og Morg’nen er oprunden;

høit straaler den paa Himlens Blaa.

Fra Bierg, fra Dal, fra Vangen

opstiger Frydesangen

til Dig, som lod Din Soel opgaae! —

 

Hvor end i Dag jeg stedes,

jeg mindes vil og glædes

at Du, o Fader! grant mig seer.

Hvad Fare kan mig true,

hvad Nød kan mig vel kue,

naar mig min Gud og Ven er nær?

  

Hans sidste år var præget af et dårligt helbred, og den 24. januar 1817, døde Peter Thun Foersom, knap 40 år gammel.

Kort før sin død stiftede han i 1816 "Teatrets Enke- og Børneforsørgelseskasse", og det blev hans egen enke der som den første kom til at nyde godt af denne.

Poul-Erik Pløhn