Historiske fortællinger fra Nørrebro.

 

Johannes Wasserfall på Assistens Kirkegård

 

Foto april 2018. Portræt AI-foto. Det er ikke Wasserfall.

 

Et af Assistens Kirkegårds mest i øjenfaldene monumenter, sat over medicinstuderende Johannes Wasserfall, finder vi på afdeling D.

Det hører til en af kirkegårdens store seværdigheder men manden der fik sit sidste hvilested her ved vi ikke meget om.

Der findes ingen billeder af ham så jeg har fået hjælp af AI til at skabe et profilbillede.

Wasserfall efterlod et testamente med sine sidste ønsker, andre oplysninger om hans familie er gravet frem fra Rigsarkivet.

Johannes Wasserfall blev født 30. august 1774 i København. Han blev døbt i Reformert Kirke i Gothersgade 9. september 1774.

Hans forældre var Catharine Elisabeth Colsmann og båndfabrikant, kattuntrykker og købmand Peter Wasserfall.

Familien Wasserfall stammede fra Westphalen i Tyskland. 

De kom til København i første halvdel af 1700-tallet. Johannes’ bedstefar, Johan Heinrich Wasserfall, var kattuntrykker og klædehandler og han fik borgerskab som Grosserer 14. november 1731.

Han erhvervede en ejendom på Amagertorv og var medejer af et kattuntrykkeri på Blegdamsvej.

Kobberstik af sølvbryllupsfesten for Johan Heinrich Wasserfall og Catharina Lomberg, 10 februar 1742.

Johan Heinrich Wasserfall døde I 1748 og hans søn Peter Wasserfall overtog ejendommen på Amagertorv. Han fik borgerskab som Grosserer 7. februar 1748.

Peter Wasserfall var en dygtig forretningsmand. Butikken på Amagertorv var populær blandt det københavnske borgerskab der her kunne købe silke, klæde og galanterivarer.

Peter Wasserfall blev en yderst velhavende mand og kunne i 1755, sammen med overkrigskommissær Kersting, købe en lystejendom i Søllerød, den fik senere navnet ”Carlsminde”.

Peter Wasserfall døde 1782 og hans hustru Catharine Elisabeth Colsmann døde 1787.

Peter Wasserfall var gift tre gange og fik syv børn. Den ældste søn, der også hed Peter Wasserfall, købte ejendommen på Amagertorv og Carlsminde i Søllerød af de andre arvinger og Johannes blev en velhavende ung mand.

Omkring 1800 havde han sin egen lejlighed i Klareboderne 4.

April 1806 blev han indlagt på Frederiks Hospital, han boede da i Købmagergade.

Onsdag den 18. juni 1806 døde Johannes Wasserfall, på Det kongelige Frederiks Hospital.

Johannes efterlod et testamente i hvilket han skrev om sine ønsker efter sin død.

Da mange på dette tidspunkt havde en panisk frygt for at blive levende begravet, havde han bestemt at han ville ligge 24 timer i den seng, han var død i, derefter skulle han ligge natten over i en opvarmet stue på halm. Alle pulsårer skulle overskæres inden begravelsen og så skulle han obduceres af en læge.

Han ville begraves på Assistens Kirkegård og et passende monument af marmor skulle sættes over hans grav.

Den 16. marts 1807 skrev eksekutorerne kontrakt med billedhuggeren Nicolai Dajon om et gravmæle.

Den ene af eksekutorerne, som tilsyneladende havde været personlig ven med Johannes Wasserfall, læge og borgmester i København, Jens Bang, tegnede monumentet. Det var også Jens Bang der udførte tegningen til den nye graverbolig ved Nørrebro Runddel.

Monumentet blev under opførelsen skadet ved englændernes overfald på København i september 1807. Englænderne havde stillinger langs Jagtvejen de beskød København, og det medførte også skader på Assistens Kirkegård. 

Januar 1808 var gravmælet færdigt, pris 1063 Rigsdaler.

Billedhugger Nicolai Dajon maleri af Jens Juel. 1780’erne.

Læge og borgmester Jens Bang. Frederiksberg Stadsarkiv.

Lidt om Johannes’ søskende:

Storebror Peter Wasserfall var udover klædehandler også Major ved det borgerlige Infanteri og medlem af Grosserer-Societetet.

Johannes’ storebror Peter var også medlem af Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab. Her er hans skydeskive fra 15. august 1790. Motivet er familiens lystejendommen i Søllerød.

Storesøster Cathrine Elisabeth Wasserfall, kaldet “Betzy”, blev gift med Poul Christian von Stemann som var den førende minister i de sidste år af den danske enevælde.

Johannes Wasserfalls storesøster. Det Kongelige Bibliotek. Farveredigeret.

I løbet af de første hundrede år forfaldt det flotte monument.

I 1907 var gravmælet forvitret, og et skilt med »Hjemfaldet« bebudede gravens nedlæggelse.

Heldigvis havde man netop da vedtaget, at værdifulde gamle gravmæler skulle istandsættes og vedligeholdes af det offentlige, hvis de ikke sikredes på anden vis.

Derved reddedes det skønne monument.

Der gik dog fem år før restaureringen fandt sted, først i 1912 skrev Ekstrabladet, at Begravelsesvæsenet havde restaureret Wasserfalls monument.

Monumentet i 1897. Nationalmuseet.

Kilder: Rigsarkivet, Karin Kryger.

 

Poul-Erik Pløhn