Historiske fortællinger fra Nørrebro.

 

Nicolai Laurentius Feilberg på Assistens Kirkegård

  

Foto, juli 2018. Portrætfoto, Det Kongelige Bibliotek. Farveredigeret.

 

Præst og patriot Nicolai Laurentius Feilberg født den 27. juni 1806 død den 27. april 1899.

Bag en beskeden sten på Assistens Kirkegård gemmer sig historien om en præst som oplevede krigens rædsler tre gange, først som spæd i 1807, senere i 1848 og 1864.

Nicolai Laurentius Feilberg blev født i Nørregade i København den 27. juni 1806.

Han var søn af bankchef Henning Frederik Feilberg og Louise Brummer.

Familiens hjem i Nørregade blev ødelagt under englændernes bombardement af byen i 1807 og de flyttede til Blegdam nr. 9.

Nicolai kom derved til at vokse op i landlige omgivelser mellem den store græsklædte fælled og Sortedamssøen.

 

Nicolais barndomshjem på 9. Blegdam, kaldet ”Huset ved søen”  blev overtaget af hans bror, arkivar i Nationalbanken Peter Diderik Feilberg. 

9. Blegdam lå hvor Fredensgade senere blev anlagt.

P.D. Feilberg har i den grad sat sit præg på Nørrebro, nemlig i Sankt Johannes Kirke.

Han var formand for indsamlingskomitéen ” Foreningen til Opførelse af en ny Kirkebygning på Nørrebro”  og betalte 600 Rigsdalere til prædikestolen.

Udsigten over København fra Blegdammen hvor Feilberg voksede op. Det Kongelige Bibliotek.

Nicolai Feilberg blev teologisk kandidat i 1828 og året efter ansat som adjunkt ved Frederiksborg lærde Skole.

Den 2. september 1830 blev han gift med Conradine Antoinette Caroline Købke. Hun boede på Kastellet hvor hendes far var bager, hendes bror var maleren Christen Købke.

Conradine Feilberg 1830. Litograf Peter Henrik Gemzøe. Det Kongelige Bibliotek.

Conradine Antoinette Caroline Købke og Nicolai Laurentius Feilberg, malet af Conradines bror, Christen Køpke.

 

Parret fik syv børn men efter den ældste søn Henning Frederiks fødsel i 1831 fik Conradine helvedesild.

Hun blev behandlet med et kviksølvmiddel som gav hende en kronisk forgiftning der plagede hende gennem livet, og som var skyld i hendes tidlige død i 1856.

Feilberg blev 28. august 1857 gift med Bolette Christine Rørdam. Hun var datter af sognepræst Thomas Schatt Rørdam og Cathrine Georgia Teilmann.

Bolette havde tidligere været forlovet med Feilbergs svoger Hans Peter Niels Købke.

Bolette havde været en nær ven af Søren Kierkegaard, og det var under et besøg hos den Rørdamske familie at filosoffen forelskede sig i Bolettes veninde, den 15-årige Regine Olsen.

1834 kom Nicolai Laurentius Feilberg som sognepræst til i Alslev-Hostrup ved Varde.

Han var med til at oprette Rødding Højskole i 1844, Danmarks - og verdens ældste folkehøjskole.

I 1848 blev han efter eget ønske forflyttet til Ullerup Sogn i Sundeved, hvor han blev en central figur i den dansksindede bevægelse i Slesvig.

 I sin bog om krigen 1864, ”Dommedag Als” skriver Tom Buk-Swienty:

 

”Ullerup Præstegård, Sundeved.

Den midaldrende N. L. Feilberg var en glødende dansk patriot. Han havde tre sønner

i uniform på dansk side, og krigen var i det hele taget på alle måder et personligt

anliggende for ham.

Hans præstegård, præstegården i Ullerup, havde ligget tæt på krigszonen under den

prøjsiske belejring af Dybbøl i foråret.

Præsten havde set døde og sårede soldater i stort tal, og han havde med stor sorg

holdt begravelsestaler for mange af dem.

Intet var ham mere imod, end at danskernes fjender atter myldrede til hans egn.

Alligevel kunne han ikke skjule sin begejstring, da han den 23. juni i et brev kunne

berette at ”generalmajor von Goeben ankom med frue og den lille femårige August

før middag.”

 

Den danske præst og den prøjsiske general var allerbedste venner og glædede sig til at se hinanden igen. 

Deres venskab var opstået mod alle odds. Begge mænd var lige dedikerede til hver sit land.

De mødte hinanden for første gang, da generalen med sin adjudant og 12 tjenere og skrivere indlogerede sig på præstegården den 21. marts, et tidspunkt hvor prøjserne begyndte at trappe op for belejringen og bombardementet af Dybbøl-stillingen.

Belejringen af Dybbøl var en strabadserende tid for pastor Feilberg og Bolette. I perioder skulle Bolette og de tre piger i huset dagligt bespise 70 mand og i det hele taget sørge for deres underhold på præstegården, der lå 10 kilometer vest for Dybbøl skanser.

Men Goebens indkvartering den 21. marts varslede bedre tider. For som Feilberg konstaterede i et brev den dag:

”Til vor glæde erfarede vi, at denne mand hverken

vil have soldater eller officerer i sit kvarter foruden sin stab, ikke engang en

skildvagt”.

Hermed skulle Feilberg og hans kone ikke længere sørge for underhold til en halv hær.

Til gengæld fik de selskab af en af den prøjsiske hærs mest interessante personligheder.

  

General August Karl von Goeben.

Efter krigen 1864 blev Feilberg afskediget af de tyske myndigheder og flyttede først til Odense, senere til Sjælland, som præst i Kirke Helsinge, ved Holbæk.

Efter endt præstegerning flyttede Nicolai og Bolette Feilberg til København.

Nicolai Laurentius Feilberg og Bolette Christine Rørdam. Foto ca. 1880. Farveredigeret.

Oplevelserne i krigene havde sat sine spor i den gamle præst og han led ofte af depressioner.

De sidste år boede parret på Blegdamsvej 118.

Feilbergs sidste bopæl var Blegdamsvej 118. Det Kongelige Bibliotek. Farveredigeret.

Bolette Feilberg døde den 18. november 1887.

Nicolai Laurentius Feilberg døde den 27. april 1899, 92 år gammel.

 

Gravstedet ligger tæt på Bolettes ungdomsvenner Søren Kierkegaard og Regine Olsens (gift Schlegel) gravsteder.

Poul-Erik Pløhn