Historiske fortællinger fra Nørrebro.

 

1. maj på Nørrebro

1.maj optog på Nørrebrogade anno 1914. Ukendt fotograf, Det Kongelige Bibliotek.

Som gammel arbejderbydel har Nørrebro altid summet særligt af liv lige netop 1. maj.

1.maj, Arbejdernes Internationale Kampdag/festdag, har i generationer været dagen hvor mange af Nørrebros beboere begav sig til Fælledparken for at nyde synet af de mange de røde faner, lytte til taler og musik, og ikke mindst drikke kolde øller og spise varme pølser.

Allerede i de tidlige morgentimer mødtes mange af deltagerne til morgenkaffe og møder i de lokale fagforeninger og politiske partiforeninger, for derefter at gå med de røde faner gennem Nørrebros gader til Fælledparken.

Den 1. maj 1889 blev Anden Internationale stiftet på en kongres i Paris. Her besluttede man at gøre den 1. maj til international kampdag for alle arbejdere, og det efterfølgende år demonstrerede arbejdere i hele Europa på dagen. (Anden Internationale var fra 1889 til 1916, en organisation bestående af socialist- og arbejderpartier fra hele verden – dog hovedsageligt fra Europa.)

Forberedelserne til det første danske 1. maj-arrangement begyndte  i september 1889. I spidsen stod formanden for de københavnske fagforeninger Jens Jensen og Socialdemokratiets formand, P. Knudsen.

Herefter fik store dele af fagbevægelsen indført at arbejderne havde krav på at have fri den 1. maj. Kampen for 8 timers arbejde, 8 timers frihed og 8 timers hvile, var helt frem til 1920 den vigtigste parole til 1. maj.

Den 1. maj 1890 blev den første kampdag afholdt i Danmark. Det foregik på Nørre Fælled da politiet havde forbudt arbejderne at demonstrere i gaderne.

Fra 1902 til 1912 brugte de socialdemokratiske arbejdere Søndermarken og Rosenborg Have til deres 1. maj møder, men 1913 stod den ny Fælledpark færdig og 1. maj kunne igen fejres her.

En af nyskabelserne i den nye Fælledpark var en talerstol hugget ud i den kæmpe sten man fandt da der blevet gravet ud til parkens sø. LO formand, Carl F. Madsen, var den første taler der samtidig indviede stolen.

I 1921 og 1922 arrangerede den socialdemokratiske arbejderbevægelse kun møder i Fælledparken. Demonstrationstog gennem gaderne afstod man fra.

I 1924 mødte 50.000 op i Fælledparken for at hylde den første socialdemokratiske regering som netop var tiltrådt. Mødet blev en stor sejrsfest, og forventningerne var så store, at statsminister Stauning måtte dæmpe gemytterne og minde om, at regeringen ikke havde flertal i Landstinget, der stadig kunne blokere for gode socialdemokratiske reformer. Det var ikke uden grund at kravet denne 1. maj, var en 8-timers arbejdsdag fastsat ved lov, nu når regeringen var socialdemokratisk.

1. maj 1925 blev den største majfest i 1920,erne. Den københavnske arbejderbevægelse gik i optog gennem gaderne, fra Københavns Grønttorv til Fælledparken. Her samledes mellem 100.000 og 150.000 mennesker. Det store antal skyldtes at Dansk Arbejdsmandsforbund var ude i en storkonflikt der både truede sammenholdet i fagbevægelsen og den socialdemokratiske regering.

1925, Thorvald Stauning i spidsen for 1.maj demonstration, på vej mod Fælledparken. Ukendt fotograf, Arbejdermuseet.

Fra 1925 blev det almindeligt med to 1. maj møder i Fælledparken, et socialdemokratisk og et kommunistisk.

Under besættelsen blev alle 1. maj-møder og demonstrationer aflyst, men genoptaget efter krigen.

1968 begyndte et ny parti, Venstresocialisterne, at deltage i 1. maj-møderne i Fælledparken og året efter blev partiet arrangør af et eget arrangement.

Folketinget havde i 1975 fire arbejderpartier: Socialdemokratiet, SF, DKP og Venstresocialisterne som alle havde 1. maj-møder i Fælledparken.

Med flere arrangører i Fælledparken, med hver deres arrangement, blev 1. maj en gigantisk festdag hvor man kunne høre talere det ene sted, lytte til musik et andet sted, få underholdning et tredje sted, og mad og drikke et fjerde sted.

1983 var der 120.000 tilhørere i Fælledparken. I 1981 startede

Fremskridtspartiet med 1. maj-møder i Fælledparken. I 1983 blev det for meget for socialistiske demonstranter, der oversmurte lederen, Mogens Glistrup, med æg og maling og drev partiet ud af Fælledparken. 

“En Agitator” Erik Henningens maleri fra et 1. maj møde 1899, på Nørre Fælled. Wikimedia, Public Domain.

En af de sange der om nogen forbindes med 1.maj, nemlig Oskar Hansens tekst til John Madsens melodi:

Når jeg ser et rødt flag smælde på en blank og vårfrisk dag, kan jeg høre det sælsomt fortælle om min verden, mit folk og min sag. Og jeg rejser mig trodsigt i vrimlen, mens det kogler af kraft i mit mod, thi det flag, der nu smældende når himlen, er jo rødt som mit brusende blod

Jeg har anet slægters striden imod fremtids fjerne mål. Jeg har set trælletoget i tiden blive mænd bag ved kampfanens bål. Jeg har set den i blafrende storme, jeg har elsket dens flammer i strid, og bag den så jeg arbejdshænder forme verden om til en lysere tid.

Jeg har set min fader ranke ryggen op i flagets brus. Jeg har lyttet og hørt hjertet banke i dets stolte, befriende sus. Jeg har elsket dets farve fra lille, da min mor tog mig op på sit skød og fortalte mig manende og stille om en fane så knitrende rød.

Det er sliddets slægters fane over fronten vid og bred. Den skal ungdommen ildne og mane, den skal knuse hvert grænsernes led. Den var forrest i fredelig færden, den var forrest i stormklokkens klemt den er fanen, der favner hele verden i dens folder er fremtiden gemt.

Kilde: Arbejdermuseet.

Poul-Erik Pløhn