Historiske fortællinger fra Nørrebro.

 

Glimt fra Nørrebro Teaters historie

Postkort. Ukendt fotograf.

Store Ravnsborg var en de ældste bebyggelser på Nørrebro. Siden slutningen af 1600-tallet havde her været gartneri.

Ejendommen blev i 1835 købt af ”Den Bestandig Borgerlige Forening”. Foreningen var stiftet i 1798 og var en af mange klubber der var på mode blandt Københavns håndværksmestre, akademikere og andre fremtrædende borgere.

Bygningerne blev sat i stand og blev brugt til møder, optræden af populære kunstnere, varieté, dans og kortspil.

Store Ravnsborg set fra Nørrebrogade. Tegning 1865, J.L. Ridter. Farveredigeret.

I slutningen af 1850’erne solgte man det meste af den store grund og fik derved kapital til at opføre en ejendom med plads til danselokale, scene og restaurant. Huset kom til at ligge ud til den nyanlagte Ravnsborggade og med en tilbygning i 1875, fik man den teaterbygning der blev brugt indtil 1931.

Store Ravnsborg med teaterbygningen ud mod Ravnsborggade. Tegning af J.L. Ridter ca.1870. Farveredigeret.

Hele Store Ravnsborg blev den 18. juni 1884 solgt til brygger K.C. Hansen og overretssagfører Schytte. De ønskede at omdanne stedet til teater.

De fik lavet arkitekttegninger til en helt ny flot bygning ”Ravnsborg Theater”, men planerne blev aldrig til noget.

Tegning af Ravnsborg Theater der aldrig blev bygget. 1886. Københavns Kommune.

Mandag den 7. juni 1886, kunne man i Nationaltidende læse, at Ferdinand Schmidt havde fået bevilling til at give dramatiske forestillinger på Store Ravnsborg, den kommende vintersæson.

Ferdinand Schmidt var en skuespiller københavnerne elskede for sit sprudlende humør. Adskillige gange var han gået fallit, og måtte gå den tunge vej til gældsfængslet på Blegdamsvej. Han fik dog fri til at spille på teatret om aftenen. Først på Nørrebros Teater, fik han styr på økonomien, hvilket pudsigt nok gjorde ham melankolsk, og han sagde til en ven:

”Kære ven! Tilværelsen er tom, når man ikke længere skylder noget bort … det er gæld der giver livet indhold!”

Ferdinand Schmidt blev en af den danske revys store pionérer.

Ferdinand Schmidt, den første direktør. Ukendt fotograf, Det Kongelige Bibliotek. Farveredigeret.

26. december 1886 åbnede ” Nørrebroes Theater” på Store Ravnsborg. På premiereaftenen kunne man opleve C. Hostrups skuespil ”Den gamle Elsker” og tre andre korte stykker.

Teatersalen kunne rumme 600 personer, og der var mulighed for at få serveret mad og drikke. Prisen var 2 kroner for nummererede pladser, og 1 krone for øvrige.

Nørrebros Teater fik hurtigt en social betydning. De fleste på Nørrebro boede i meget små lejligheder, hvor der ikke var plads til at invitere familie og venner med hjem. Det blev populært at bruge teatret som et sted hvor man kunne mødes, spise sammen, og få lidt underholdning til en rimelig pris.

Den bevilling Ferdinand Schmidt fik i 1886, tillod kun forestillinger af op til 45 minutters varighed og med et begrænset antal medvirkende. Dette ændredes i 1892, da Vilhelm Petersen kom med i ledelsen. Nu blev der satset på revyer og farcer med bl.a. den populære Frederik Jensen.

Frederik Jensen, skuespiller, instruktør og direktør på Nørrebros Teater i mere end 30 år. Foto 1892, Georg Lindström. Det Kongelige Bibliotek. Farveredigeret.

”Drej om ad Lille Kongensgade”, ”Stop nu lidt” og ”Frederik, er du oppe”. Med disse viser fik Frederik Jensen sit store gennembrud.

Det var i revyen ”Kjøbenhavn N.” på Nørrebros Teater, året var 1892.

Frederik Jensen blev dansk revys mest betydningsfulde kunstner, og tegnede i mere end tredive år Nørrebros Teaters kunstneriske profil, både som direktør, instruktør og skuespiller.

Han var en mester i at foredrage politiske viser og karikere tidens kendte personer, og han blev et forbillede for flere unge skuespillere, blandt dem Osvald Helmuth.

Han boede i mange år på Nørrebro, Ravnsborggade og flere steder på Nørrebrogade.

Frederik Jensen blev en velhavende mand, men mistede en stor del af sin formue ved Landmandsbankens krak i 1924.

En anden af teatrets populære skuespillere var William Gerner.

Han havde optrådt på forskellige scener siden 1885, men det blev dog som revystjerne på Nørrebros Teater at han fra sommeren 1893 fandt sit rette element, og her optrådte han hvert år i revyerne og dannede ofte par med den store stjerne, Frederik Jensen.

1893 hed teatrets vinterrevy ”Harper i Luften” og her fremførte William Gerner en vise som de fleste stadig kender, nemlig den om ”Amanda fra Kjerteminde”.

Ellers var det især vrøvleviserne der blev hans speciale. Blandt hans berømteste viser var "Til min gamle Væltepeter", "Lattervisen" og "Min faders ben er stift", som han sang i forestillingen "Vores egne kinesere" i 1894.

Hans sidste store vise blev "Jeg kan tydelig se Sverrig" fra Sommerrevyen "Paa Livets Keglebane" i 1899.

I denne revy optrådte han få aftener før han døde, kun 37 år gammel, den 31. oktober 1899.

Han var gift med Wilhelmine Jensine Sørensen, en af byens letlevende damer, og deres privatliv var vist lidt uroligt, mange bægre blev tømt dagligt. I flere perioder var deres bopæl et lille møbleret værelse på Fælledvej 17.

Både Frederik Jensen og William Gerne har velholdte gravsteder på Assistens Kirkegård.

William Gerner. Ukendt fotograf, Det Kongelige Bibliotek. Farveredigeret.

1901 kunne Nørrebros Teater, som det første danske teater, præsentere striptease udført af den unge yndige skuespillerinde, Kristine Friis-Hjorth.

Det var i forestillingen ”Taksameterkuskens datter”, hvor hun optrådte opslidset og viste den afklædningsscene, der set med nutidens øjne var den rene uskyld. Publikum var begejstrede, og teatercensoren havde kun en indvending – der skulle frynser på hendes rosafarvede korset.

Kristine Friis-Hjorth blev mange år senere den første leder af Radioens Pigekor.

Nørrebros Teater 1929. "Paa Ho'det". Revy af Poul Henningsen, Svend Johansen og Mogens Lorentzen. Statsbibliotekets særsamlinger.

Da biograferne holdt sit indtog, svigtede publikum teatret, men en ny storhedstid indtrådte, da kapelmester Carljohan Biering-Petersen 1938-48, gjorde teatret førende inden for operette og musical.

Nørrebros Teater som det så ud inden en brand i 1931. Foto, Emil Stæhr.   Det Kongelige Bibliotek. Farveredigeret.   

         

Det krævede mange penge, men Biering-Petersen havde en løsning: Hele København skulle tegne aktier på 100 kroner stykket i Nørrebros Teater. Det lykkedes, og Aktieteatret Nørrebros Teater, var en realitet.

Der fulgte mange succesfulde år på Nørrebros Teater, hvor Else Marie og Hans Kurt blev det ubestridt mest populære operettepar i Danmark.

Med forestillinger som "Balalejka", "Bajaderen", "Mig og min pige", "Cornevilles Klokker", "Grevinde Maritza", "Czardasfyrstinden", "Sæson i Salzburg", "Valsedrømme", "Dollarprinsessen", og "Zigøjnerbaronen", blev Else Marie og Hans Kurt (med de eksotiske efternavne, Hansen og Jensen) hyldet og beundret som var de Hollywoodstjerner.

I komedien "Grevinden af Nørrebro" sang de i 1943 til bydelens hyldest "Nørrebrosangen".

Alting har en ende, og 3. juni 1943, tog Else Marie afsked med Nørrebros Teater. Det blev den mest bevægede aften i teatrets historie. Folk hulkede, og efter den berømte duet, ”Det var på Frederiksberg”, ville bifaldet ingen ende tage. Efter tæppefald, blev publikum ved med at fremkalde Else Marie, og Biering-Petersen gav hende Kongemærket i Guld, som minde om hendes år på Nørrebro.

Hyldesten fortsatte i Ravnsborggade, hvor omkring 5000 mennesker havde samlet sig for at tage afsked med deres elskede Else Marie.

I 1948 blev Else Marie og Hans Kurt genforenet på Nørrebros Teater i operetten "Gadeprinsessen" og de spillede for sidste gang sammen i "Oklahoma" på Nørrebros Teater i 1949.

Operettestjernerne over dem alle, Hans Kurt og Else Marie. Det Danske Filminstitut. Farveredigeret.

Nørrebros Teater 1938, "Balalaika". Musikalsk Folkekomedie af Eric Maschwitz. Statsbibliotekets særsamlinger.

Det er umuligt at nævne alle de dygtige skuespillere der har optrådt på Nørrebros Teater, vi må nøjes med nogle få.

Trivelige Olga Svendsen var uforglemmelig som dronning Frederikke i ”Styrmand Karlsens Flammer”, og visen ”På min lysegrønne Ø”, blev utrolig populær.

I PH-revyen ”På ho’det” sang hun visen ”Det er her på Nørrebro, det foregår”, og hun fik hele salen til at synge med på omkvædet ”Her er dejligt på det brede Nørrebro”.

Olga Svendsen, der i 1929 sang ”der er dejligt på det brede Nørrebro”. Statsbibliotekets særsamlinger. Farveredigeret.

I samme revy fik Osvald Helmuth sit gennembrud med visen ”Ølhunden glammer” en sang der kom til at følge ham hele livet.

Poul Reichhardt fik en lidt uheldig start på teatret. Han nåede kun at optræde en enkelt gang inden teatret brændte i 1931. I det genopbyggede teater blev hans karriere kort, underskud tvang direktøren til at afskedige de unge skuespillere, deriblandt, Poul Reichhardt.

Siden fik han en perlerække af triumfer som operettehelt i 1940’erne, og i 1950’erne blev det Poul Bundgaards tur.

Grethe Thordal fik sit livs rolle som Annie i musicalen ”Annie get your gun”.

Buster Larsen var kun 12 år da han debuterede i 1932, det blev til en lang karriere på teatret.

1949 opførte teatret Oklahoma. På billedet ses Buster Larsen, Schiøler Linck og Grethe Thordal. Farveredigeret.

Mange teaterledere har i tidens løb siddet i direktørstolen, bl.a. Johannes Meyer, Arne Weel, Aage Stentoft, Karen Marie Løwert, Leon Feder og mange flere. I dag er Mette Wolf direktør for Nørrebro Teater.

Teatret har skiftet navn flere gange:

1886-1955 Nørrebros Teater

1955-1971 Det ny Scala (et enkelt år var teatret overtaget af Radio Mercur)

1971-1981 Scala

1981-2007 Nørrebros Teater

2007- Nørrebro Teater

Teatret er bygget om flere gange bl.a. efter den store brand i 1931. Yderligere ombygninger fandt sted 1954 og 1987. Nørrebro Teater har i dag plads til 620 personer.

 

Kilde: Ib Boye - Nørrebros Teater i 100 år. Jørgen Fiskers Forlag

Poul-Erik Pløhn