Friedrich Kuhlau på Assistens Kirkegård
”Vi skal bruge en dorn, to
lægtehammere, en dekupørsav, en mejsel, en
Ordene var Egon Olsens i filmen ”Olsen-banden ser rødt” fra 1976.
De blev optakten til en af
de mest legendariske filmscener i dansk filmhistorie,
Fra filmen, Olsen-banden ser rødt.
”Elverhøj” af Johan Ludvig
Heiberg med musik af Friedrich Kuhlau blev skrevet på bestilling af kong
Frederik VI, der ønskede et festspil til brylluppet mellem sin
Vielsen fandt sted den 1.
november 1828 og den 6. november havde Elverhøj
Heiberg og Kuhlau havde
næppe forestillet sig, at dette lejlighedsarbejde skulle blive nationalscenens
største succes.
Stykket har været opført mere end 1.000 gange på Det Kongelige Teater.
”Skidegodt, Kuhlau!”
Plakat fra Det Kongelige Teater.
Hans far, Johan Carl Kuhlau, var oboist ved et hannoveransk linjeregiment og moderen var Charlotte Dorothea Seger.
Friedrich havde mange søskende og hjemmet var fattigt.
Faderen gav ham lidt
undervisning i musik men det var først i niårsalderen at
Ved en ulykke havde han mistet sit ene øje og under det lange sygeleje der fulgte blev klaveret hans adspredelse og hans store talent blev opdaget.
Så snart han var blevet rask skaffede forældrene ham en bedre undervisning i musik, og organist Ahrenbostel blev hans lærer i klaverspil.
Familien Kuhlau flyttede 1802 til Hamborg, hvor Friedrich gav koncerter som pianist og udgav sine første værker.
Oktober 1810, under Napoleonskrigene, flygtede Kuhlau til Danmark af frygt for at blive indlemmet i den franske hær efter franskmændenes besættelse af Hamborg.
Han ernærede sig i København ved at give koncerter, undervisning, udgive mindre klaver- og fløjteværker og være korrespondent for den store Leipzigske musiktidsskrift Allgemeine.
1813 fik han dansk statsborgerskab og blev udnævnt til Kammermusikus på Det
Kongelige Teater, dog uden
fast gage. Først i 1818 modtog han en årlig gage på 300 rigsdaler.
Da hans forældre og en
yngre søster flyttede ind hos ham i 1814, kunne han ikke
En udnævnelse til professor 1828, i forbindelse med den succesrige opførelse af Elverhøj, medførte en lønforhøjelse til 600 rigsdaler.
Stor betydning for Kuhlaus musikalske udvikling fik hans mange udlandsrejser, mest til Tyskland og Østrig hvor han mødtes med bl.a. Ludwig van Beethoven i 1825.
I februar 1831 nedbrændte hans ejendom. Alle hans manuskripter, også ufærdige som han havde arbejdet på i flere år, gik tabt.
Hans venner hjalp med det økonomiske tab. Weyse arrangerede en koncert til fordel for ham og prins Christian tilbød ham bolig på slottet, hvad han dog afslog, men tabet af sine arbejder tog han sig meget nær.
En hospitalsindlæggelse fulgte og et stigende alkoholforbrug oven i et skrantende helbred forårsagede hans død af tuberkulose i Nyhavn 23 den 12. marts 1832, han blev 45 år.
Først året efter, 12. marts 1833, blev han begravet på Assistens Kirkegård, efter at et monument var blevet tilvejebragt ved en indsamling, som Weyse stod i spidsen for.
Hans død blev markeret med mindefester af Det Kongelige Teater og flere foreninger, blandt andet også af Studenterforeningen med en kantate af Weyse.
Sammen med netop C.E.F. Weyse blev Friedrich Kuhlau den vigtigste repræsentant for den tidlige romantik i dansk musik.
Kuhlaus personlighed var dog væsentlig forskellig fra Weyses og selv om de begge kom fra Tyskland blev han aldrig dansk, som Weyse var det.
Han foretrak det tyske sprog
og lærte aldrig dansk.
Litografi af Isac Wilhelm Tegner.
Kommentarer
Send en kommentar