Historiske fortællinger fra Nørrebro.

 

Wesselsgade

Wesselsgade 17 med F. Frederiksens Manufaktur. Foto fra 1910, tilhører Kirsten Lindaa Pedersen. Farveredigeret.

 

Wesselsgade var oprindeligt en havegang i den park, der omgav slottet Blågård.

Haveanlægget omkring slottet, var indrammet af to lindealléer, hvoraf den ene løb indenfor et plankeværk mod Nørrebrogade.

Lodret på disse alléer gik flere andre. En af disse blev senere til Blågårdsgade, en anden til Wesselsgade. Langs den allé der blev til Wesselsgade, var der et smalt vandløb, over hvilket en bro førte til Dosseringen.

Udsnit af J.F. Meyers kort fra 1742. I midten Blågård med den store park. Det Kongelige Bibliotek.

Gaden begyndte så småt at tage form i starten af 1850’erne, og hed de første år, Blågårds Østergade eller Kalkevejen.

1860 fik den sit nuværende navn, efter digteren Johan Herman Wessel (1742-1785).

Det er i dag en af de få gader i kvarteret, hvor der ikke er nye ejendomme. Det nyeste hus er fra 1900, ellers er det huse fra 1850’erne, 60’erne, 70’erne og 80’serne.

Det ældste hus, og det første i gaden, er det lille hus nr. 21. Det er bygget 1852 af malermester Thacius Dahlmann.

Wesselsgade 21, gadens ældste hus. Foto, november 2020.

Huset i nr. 4 er bygget i 1859, og hvis man er til gamle danske lystspil, kan det anbefales at se Peter Malberg-filmen ”Mig og min familie” fra 1957. Mange af filmens scener er optaget omkring dette hus.

Wesselsgade 4. Ukendt fotograf. Det Kongelige Bibliotek. Farveredigeret.

Wesselsgade 4. Foto, november 2020.

Nummer 12 husede Hjoths og Ulrichsens Stiftelse. Stiftelsen havde det formål at skaffe ugifte døtre af embedsmænd en fribolig, eller bolig til en billig leje. Stiftelsen var startet i Blågårdsgade, men flyttede i 1857 til en nyopført ejendom i Wesselsgade 12. 1902 opførtes endnu en bygning på grunden, så man havde 40 boliger til enlige kvinder. De to bygninger blev, sammen med nr. 14, revet ned i 1977 og erstattet med en legeplads.

Wesselsgade var også gaden hvor Danmarks første socialdemokratiske statsminister, Thorvald Stauning, havde sin gang.

1899-1901 boede Stauning i nr. 8, og han arbejdede i en periode som cigarsorterer i C.F. Hoffmanns Cigarfabrik, i nr. 22.

I årene 1904-1907, havde Stauning og hustru Anna, deres bopæl på 2.sal i Wesselsgade 17.

Thorvald Stauning som boede i Wesselsgade i flere omgange. Foto fra 1920. Farveredigeret.

Ejendommen i nr. 17, var opført i 1862 - bygherre og første ejer var bud i Finansministeriet Johan Petersen.

30. marts 1863 blev krigsassessor Schultz’s enke Marie Christine, ejer af huset.

16. september 1872 købte detailhandler Peder Christensen ejendommen.

Gennem årtier, var det fornemme folk der boede til leje i Wesselsgade 17.

1870, Kejserlig Hofråd Wilhelm Hawersaat med familie, officersenke Cecilie Lorentzen, sadelmagerenke Anna Nybroe, og proprietærenke Wilhelmine Hansen.

1880, enkefrue kammerherreinde Elisabeth Louise Lerche, og enke efter skibskaptajn Løffgren, Wilhelmine.

1890, oberstinde Jensine Vilhelmine Jessen, enke efter oberst Tycho Jessen.

17. maj 1887 skiftede ejendommen Wesselsgade 17 ejer. Ny ejer blev manufakturhandler Frederik Frederiksen, som sammen med sin familie tog bolig i huset. Stueetagen blev indrettet til, “F. Frederiksens Manufakturhandel”, og tre boliger blev lejet ud.

Manufakturhandler Frederiksen havde stor succes med sin forretning, og den tidligere væver svend blev en velhavende mand. Han døde i 1907, kun 58 år gammel.

Butikken i Wesselsgade 17 blev videreført af familien de næste små 30 år, og den var en af de mere end 25 butikker man kunne finde i den lille gade.

1936 var det slut med manufakturhandel i nummer 17. Huset blev hjemsted for “stivnakker” og “oprørere”, da “Murerarbejdsmændenes Fagforening” flyttede ind.

 (Murerarbejdsmændene blev kaldt ”stivnakker”, for der skulle en god, stiv nakke til at bære murstenene op til murerne, og “oprøreren” var ham, der rørte mørtel til murstenene.)

Murerarbejdsmændene flyttede fra Wesselsgade 2005.

Wesselsgade 17. Foto, november 2020.

Saneringen i slutningen af 1970’erne, var skånsom ved gaden. De få ejendomme der blev revet ned, blev ikke erstattet af nybyggeri, i stedet fik gaden en legeplads og luft omkring husene i nummer 17 og 21.

Wesselsgade 22 hvor Thorvald Stauning arbejdede som cigarsorterer. Foto, november 2020.

Wesselsgade mod Korsgade. Foto, november 2020.

Wesselsgade havde engang omkring 1600 beboere og mere end 25 små og større butikker, så det var en gade med et rigt folkeliv. I dag er der ingen butikker, og knap så meget liv, men det er en hyggelig lille gade der emmer af Nørrebro-historie. 

Wesselsgades Smørforsyning i nr. 9. Anno 1910. Farveredigeret.

Wesselsgade 26. Ukendt fotograf, 1982. Farveredigeret.

Poul-Erik Pløhn