Historiske fortællinger fra Nørrebro.

Vinter ved Peblinge Sø

Peblinge Sø 1917. Ukendt fotograf, Københavns Museum. Farveredigeret.

Sortedams Sø, Peblinge Sø og Sankt Jørgen Sø, har i århundrede været et populært udflugtsmål for byens borgere, om sommeren til sejlads og om vinteren til skøjteløb.

Mange fotografer fandt også vej til Søerne og sådan er det stadig. Der findes vist ikke mange af Nørrebros beboere der ikke har fotograferet ved Søerne, eller har fotografier herfra i deres gemmer.

Ishockey på Peblinge Sø 1917. Ukendt fotograf, Det Kongelige Bibliotek. Farveredigeret.

Skøjteløb ved Søpavillonen 1940. Foto Holger Damgaard, Det Kongelige Bibliotek. Farveredigeret.

Før fotografiet vandt indpas, var det tegnere og malere der skildrede livet på og ved Søerne. En af disse var Heinrich Gustav Ferdinand Holm også kaldet Fattig-Holm.

På hans tegning fra en vinterdag omkring 1840 ses lidt af folkelivet på den frosne Peblinge Sø.

Nogle har fundet skøjterne frem og forsøger sig, med større eller mindre held, andre kigger på, og udskænkning bydes der også på.

Udsigten mod indre by er noget anderledes end den vi har i dag.

Tegning, Heinrich Gustav Ferdinand Holm, også kaldet, Fattig-Holm. Det Kongelige Bibliotek. Farveredigeret.

Peblingebroen, til venstre, førte over til Nørreports Konsumtionskontor (Acciseboden) med de fire søjler.

Den lå mellem tømmerhandler Johan Kellermanns bolig og den lange lave bygning gæstgivergården "Tre Hjorter". Den store trefløjede bygning til højre tilhørte tømmerhandler Johan Kellermann og fungerede som bolig for velstillede københavnere.

Alle disse bygninger var dengang en del af Nørrebro.

I sine erindringer, fra 1906, skrev skuespiller og teaterhistoriker Otto Zinck:

” Foråret 1829 flyttede mine Forældre fra Kronprinsessegade uden for Nørreport til et fritliggende sted (Nørrebroe Nr. 37) paa Hjørnet af Alléen og „Kærlighedsstien".

(Kærlighedsstien var en lang idyllisk sti langs den bred af Søerne der lå mod indre by. Den strakte sig mellem Østerbro, over Nørrebro og til Vesterbro. Vittige københavnere inddelte stien i Kærlighedsstien, Ægteskabsstien og Skilsmissestien.)

Til Lejligheden hørte store Udenomsbekvemmeligheder og en ret stor Have.

Stedet tilhørte en Tømmerhandler Kellermann der tillige ejede en stor Tømmerplads på det ligeoverfor liggende Hjørne, som vendte mod Sortedamssøen.

Han var som Snedkersvend vandret fra Nürnberg til Danmark havde været så heldig gentagne Gange at vinde store Beløb i Lotteriet og etableret sig paa Nørrebroe, hvor han boede i et lille Hus på sin Tømmerplads.

I Tyverne købte han for en billig Pris den ligeoverfor liggende store Grund, som tid ligere tildels var benyttet af Staten til Dyrkning af Krapplanter, der brugtes til Farvning af Arméens røde Uniformer.

Grunden dannede en stor Firkant, der begrænsedes af de nuværende Gader: Nørre-Sø gade, Frederiksborggade, Gyldenløvesgade og Nørre Farimagsgade.

Et Par Parceller blev straks solgte til Handelsgartner Martin Hansen (hvor nu Irvingianer Kirken og Frederik den Syvendes Stiftelse ligger), Deichmans Chokoladefabrik og Lundes Jernstøberi.

Huset var Bindingsværk, som på den Tid alle Bygninger uden for Voldene.”

Blandt de andre beboere i Kellermanns ejendom var Justitsråd Lund, kontorchef i Nationalbanken. Han var gift med en søster til Søren Kierkegaard, som ofte besøgte huset.

En anden gæst i huset var digteren H. C. Andersen; han spiste til middag hos familien Zinck hver torsdag i årene 1830 til 33.

Nørreports Konsumtionskontor, ca. 1830. Tegning, Heinrich Gustav Ferdinand Holm, også kaldet, Fattig-Holm. Nationalmuseet. Farveredigeret.

Nørreports Konsumtionskontor, eller Acciseboden, havde adressen, Nørrebroe nr. 3, det er omtrent hvor Søtorvet er i dag.

Når landmænd, gartnere og andre, kørte til København med deres produkter for at sælge dem på markedet på de ugentlige markedsdage, onsdag og lørdag, måtte de gøre holdt ved acciseboden med konsumptionskontoret. Her skulle opgives, hvilke varer de medbragte, og betales den skyldige afgift af dem.

Da afgifterne på indførsel af brød, mel, gryn, kartofler, fisk, brændevin, øl og alt, hvad man i øvrigt havde behov for i det daglige, blev ophævet ved lov i 1852, blev Acciseboden revet ned.

Resten af bygningerne forsvandt i 1872 da ejendommene på Søtorvet blev opført.

Peblingebroen blev erstattet af Dronning Louises Bro i 1887.

Familien Kellermanns gravsted på Assistens Kirkegård. December 2017.

Både tømmerhandler Kellermann, Søren Kierkegård, H.C. Andersen og familien Zinck, har bevaret deres tilknytning til Nørrebro - de har alle deres gravsteder på Assistens Kirkegård. Fattig-Holm blev også begravet her, hans gravsted er dog nedlagt.