Solitude
Solitudevej fik sit navn efter landstedet
Solitude. Vejen gik fra Nørrebrogade ned til ejendommen der lå på det område
der i dag er omkranset af Bangertsgade, Kapelvej, Tjørnegade og
Griffenfeldsgade.
1720 blev Solitude
opført som landsted. Områdets historie er dog lidt ældre.
1694 havde
Thomas Biering et limsyderværk og et hus på stedet. 1695 solgte han til
assessor stempelpapirsdirektør Christian Braëm, der omdannede de beskedne
bygninger til et mindre landsted.
23. januar
1720 købte grev Ulrich Adolph Holstein til Holsteinborg, ejendommen. Holstein
fik opført en stor flot lystgård som fik det latinske navn ”Solitudo”,
ensomhed.
Solitude lå
da også ret ensomt i Nordre Forstad, som Nørrebro blev kaldt på dette
tidspunkt. Nærmeste naboer var prins Carls Blågård Slot, Garvermøllen og et par
mindre huse. Nogle år senere kom nye naboer til, nemlig beværtningen Lille
Ravnsborg og Assistens Kirkegård.
Udsnit af J.F. Meyers kort fra 1742.
Det Kongelige Bibliotek. Farveredigeret.
To år senere
købte Holstein mere jord af byen, så grunden strakte sig helt til Ladegårdsåen
(Åboulevard).
25. december
1721 havde Solitude besøg af kronprins Christian (senere Christian 6.) og
kronprinsesse Sophie Magdalene. Det nygifte par mødte rigets ministre, og i en
højtidelig procession, begav de sig fra Solitude til byen.
Efter grev
Holstein fik Solitude en anden greve som ejer, Christian Danneskjold-Samsøe.
Han var ejer af Solitude i kort tid. 17. februar 1728, døde han af kopper, 25
år gammel. Hans lig brændte senere samme år i Københavns store brand.
Det blev
endnu en greve der overtog Solitude, stadens kommandant grev Sponneck, han fik
samtidig med overtagelsen ret til at drive kro.
12. januar
1767, hed ejeren, Gregers Christian greve von Haxthausen.
1769 blev
Solitude købt af staten, og lægen Johann Friedrich Struensee og professor Berger,
oprettede en koppeindpodningsanstalt. Den nylig opfundne inokulationsmetode,
som var en forløber for vore dages vaccination, skulle afprøves her.
Man havde
plads til 48 personer, 16 betalende og 32 som fik gratis kost, klæder og
medikamenter.
Anstalten,
som var under Frederiks Hospitals Direktion, åbnede 14. juni 1770. Kuren mod
kopper mødte dog modstand – mange blev syge og flere døde.
Inokulationsstiftelsen
på Solitude, havde kostet Frederiks Hospital 4000 rigsdaler om året, men efter
Struensees henrettelse, ved halshugning på Øster Fælled 28. april 1772, blev
den skilt fra hospitalet, og var i nogle år en selvstændig anstalt.
1783 blev
anstalten lukket af mangel på søgning.
Det var nu
tanken at der skulle oprettes et opfostringshjem for de spædbørn der kom fra
Fødselsstiftelsen. Det viste sig hurtigt at ombygning af Solitude og drift af
et opfostringshjem ville blive for dyrt og ejendommen blev solgt på auktion.
Solitude
blev atter en smuk lystejendom, med en stribe af forskellige fornemme ejere.
Boghandler
Otto Wroblevski, der selv ejede jord på Nørrebro, har beskrevet stedet sådan:
“Til
Solitude hørte en stor, skyggefuld have, samt marker og enge, der strakte sig
ned til Ladegårdsåen. Gården var vistnok – efter Blågård – den største ejendom
på Nørrebro, en hel lille herregård. Den havde en statelig indkørsel, med gamle
skyggefulde træer, som fra Nørrebrogade ført op til hovedbygningen.”
3. august
1840, købte kaptajn Heinrich Christian Bangert, Solitude. Bangert havde store
planer med området. Han forpagtede en del nabogrunde hos kommunen, og begyndte
at byggemodne.
Han anlagde
flere veje i området, og byggede en bro over Ladegårdsåen, som blev kaldt
Bangerts Bro.
Bangerts
plan var at udstykke jorden, og bygge seks store villaer på hver byggegrund,
hver beregnet til 4 familier. Økonomiske problemer satte en stopper for
Bangerts planer.
Både
Bangert, men også efterfølgende ejere, solgte jorden til spekulationsbyggeri,
og Solitude endte med at ligge klemt mellem høje beboelsesejendomme. Den gamle
gård blev omdannet til boliger for 25-30 mennesker. Solitudes tid som lystgård
var slut.
Et stykke af
grunden ned mod Ladegårdsåen, blev brugt af en gartner til dyrkning af
rabarber. Navnet ”Rabarberlandet” blev hængende ved dette kvarter, efter at det
var blevet bebygget.
Solitude. Ukendt maler. Københavns Museum. Farveredigeret.
I 1867 blev
Solitude sæde for den katolske kirke i Danmark, da leder af ”Nordpolens
apotoliske Præfektur” monsignor Bernard flyttede ind. Efter et par år flyttede
han igen men et par katolske præster blev på gården.
1875 kom
Solitude i den katolske murermester Joachim Carl Günthers eje. Familien Günther
havde deres spisestue hvor Bernard havde haft et lille kapel, med stjerner
malet på det blå loft.
Sammen med
sin søn, murermester Aksel Viggo, stod Günther for bygningen af de fleste nye
katolske bygninger i København.
Den katolske murermester Joachim Carl
Günther købte Solitude i 1875. Farveredigeret.
En del af
Solitude blev fra 1884 til 1890 lejet ud til De Kellerske Åndsvageanstalter og
efter dem havde Nørrebros Afholdshjem lokaler i ejendommen.
Solitude, ukendt tegner. Det
Kongelige Bibliotek. Farveredigeret.
Hovedbygningen på Solitude, set fra
gårdspladsen. L. Both, Det Kongelige Bibliotek.
Solitude 1880. Foto Th. Buchhave Det Kongelige Bibliotek. Farveredigeret.
Solitude. Ukendt ophav og årstal. Farveredigeret.
Aksel Viggo
Günther blev Solitudes sidste ejer. 1902 blev den gamle gård revet ned og
erstattet med nye høje beboelsesejendomme.
Ejendommen der erstattede Solitude.
Adressen var Bangertsgade 7 A, B, C, D, E. Blev jævnet med jorden omkring 1980.
Privatfoto, ca. 1970.
I 1980’erne
blev hele området saneret og Solitudevej afkortet.
I dag er der ingen spor af det der engang var en af Nørrebros ældste gårde. Kun navnet er bevaret i den lille Solitudevej samt gårdens brogede historie og en række billeder.
Hjørnet af Bangertsgade og Kapelvej,
hvor Solitude lå. Foto, januar 2020.
Kommentarer
Send en kommentar