Simeons Kirke


Simeons Kirke ca. 1915. Det Kongelige Bibliotek. Farveredigeret.




Søndag den 9. marts 2014 havde Nørrebro royalt besøg. Dronning Margrethe deltog i festgudstjenesten i anledning af Simeons Kirkes 100-års jubilæum. Dronningen blev budt velkommen af menighedsrådsformand Charlotte Mejlshede, provst for Nørrebro Provsti, Gert Blak Mogensen og sognepræst Birgitte Lindegaard Sneum.

100 år tidligere, havde dronningens bedstefar, Christian X, deltaget i indvielsen af kirken, og ved 50-års jubilæet deltog majestætens forældre og søster, Frederik IX, dronning Ingrid og prinsesse Benedikte.

20. april 1902 blev Simeons menighed udskilt som et pastorat af det store Sankt Stefans Sogn, og den første kirke, ”Jernkirken” indviet. Det var en vandrekirke, som fra 1892 til 1902, havde været brugt i Nazareth Sogn på Østerbro. Kirken var lavet af jernplader, og var derfor hurtig at sætte op og senere pille ned igen.

Den første Simeons Kirke havde plads til 500 mennesker. Den var placeret ved siden af Sjællandsgades Skole, omtrent hvor badeanstalten ligger i dag.


Den første Simeons Kirke ”Jernkirken” ved siden af Sjællandsgades Skole, i dag, Guldberg Skole. Det Kongelige Bibliotek. Farveredigeret.


Et kig indenfor i ”Jernkirken”. Maleriet hænger i Simeons Kirkes menighedslokale.


Sjællandsgade var dengang en lille vej, der gik mellem Nørrebrogade og Prinsesse Charlottes Gade. Oprindeligt havde det bare været en lille stikvej til Nørrebrogade, senere blev den kaldt Thranesvej, efter områdets store grundejer, rebslagermester Hans Rasmussen Thrane.

Indgangen til kirken lå i Prinsesse Charlottes Gade. Herfra gik man ad en sti og havde skolen til højre, og Nørre Fælled med en masse kolonihaver til venstre.

1905 blev pastoratet til et selvstændigt sogn, opkaldt efter kirken.

Kirkens første sognepræst, Fridthiof Frandsen, kom fra Sankt Johannes Kirke. Han var Simeons Kirkes sognepræst i 38 år. Hans efterfølger, Henry Rasmussen, virkede i kirken i 40 år, de 28 som sognepræst.

Pastor Frandsen satte i 1906 en stor indsamling i gang i sognet, pengene skulle finansiere en ny kirke.

På seks år blev der indsamlet 110.000 kroner blandt sognets, ikke særligt rige, indbyggere, Kirkefondet købte et stykke jord af Magistraten, og i 1912 gik byggeriet i gang.

Kirken blev tegnet af arkitekt Johannes Magdahl-Nielsen, opført i barokstil og fik et 38 meter højt tårn.


Simeons Kirke 1915. Det Kongelige Bibliotek. Farveredigeret.


1. marts 1914 blev kirken indviet af Sjællands biskop, Harald Ostenfeld - med ved begivenheden var kong Christian X.

Sjællandsgade blev forlænget til kirken, først i 1920’erne fik gaden det forløb vi kender i dag.


Simeons Kirke med Badeanstalten og Sjællandsgades Skole. Farveredigeret.


En markant skikkelse på Nørrebro var pastor Henry Rasmussen fra Simeons Kirke. Fra 1939 til 1968 var han præst her, men kunne også opleves i kirken flere år efter 1968. Han var altid en fornøjelse at se og høre, og konfirmandtimerne hos ham var alt andet end kedelige. Billedet er fra hans tid i Timotheus Sogn i Valby, hvor han blev præst i 1925 - dengang Danmarks yngste præst. Farveredigeret.


Lidt om kirkens interiør:

Altertavlen med titlen: "Kristus velsigner børnene" blev malet af Axel Hou omkring 1913. Billedet forestiller Jesus, der velsigner de små nørrebrobørn på Nørre Fælled. 

De børn og voksne som ses på maleriet, er samtidige portrætter af beboere fra sognet. Kvinden og manden til højre på billedet skulle være pastor Frandsen og hans hustru Alma. 

De fem små engle der svæver over Kristus, var børn fra Sjællandsgades Skole der blev brugt som modeller. 

Bygninger og fabrikker i baggrunden var udsigten fra kirken som den tog sig ud, da maleriet blev malet.

Altertavlen malet af Axel Hou i 1913. Foto, juni 2019.


En kopi af et Carl Blochs maleri, "Jesus i Gethsemane have", blev anvendt som altertavle i Jernkirken, og er nu placeret i kirkeskibet.

Døbefonten er udhugget i bornholmsk granit og prædikestolen er udskåret med bladornamenter og udstyret med en lydhimmel.(Lydhimmel er en slags baldakin over prædikestolen).

Simeons Kirke. Foto, juni 2019.


I perioden år 2000 til 2007 har kirken fået nye klokker, Simeon og Anna, samt nyt kobber på spiret. Kirken gennemgik en større renovering i 2013 i forbindelse med 100 års jubilæet.


Simeons Kirke med Guldberg Byplads. Foto, juni 2019.


Simeons Sogn og Sankt Johannes Sogn blev sammenlagt 30. november 2008 under navnet, Simeon-Sankt Johannes Sogn.

Sognet består af fire kirker: Sankt Johannes Kirke, Simeons Kirke, De Gamles Bys Kirke og Kirken på Plejecentret Sølund.

 

Sognet dækker området Jagtvej til Søerne og Nørrebrogade til Tagensvej/Fredensgade samt Rigshospitalet.

Pr. 1. januar 2024 havde sognet 18.842 indbyggere, 9.474 var medlemmer af folkekirken.


Poul-Erik Pløhn

Kommentarer