Historiske fortællinger fra Nørrebro.

 

Nørrebrogade 47 og familien Dickmeiss

Nørrebrogade 47 anno 1898. Fotograf Johannes Hauerslev, Det Kongelige Bibliotek. Farveredigeret.

 

Af de lave bygninger der i 1800-tallet dominerede Nørrebrogade, er der kun få tilbage. En af disse ejendomme ligger på hjørnet af Stengade og Nørrebrogade. Huset blev opført i 1866 – bygherre var klædefabrikant Dickmeiss.

Hubert Cornelius Dickmeiss var indvandret fra Aachen i Tyskland i 1820’erne. Han bosatte sig på Christianshavn, hvor han stiftede familie og startede en klædefabrik.

I 1847 flyttede Dickmeiss til Nørrebro, og startede en klædefabrikation på adressen Nørrebrogade 47. Med sig havde han sin hustru Elisa og fire børn, Antoinette, Wilhelm, Gustav og Henriette.

De to sønner, Wilhelm og Gustav, havde deres skolegang på Efterslægtsselskabets Skole hvor de fik realeksamen. De blev derefter uddannet i tekstilfaget og kom ind i farens klædefabrik.

Hubert og Elisa Dickmeiss 1858. Fotograf P.C. Koch, Det Kongelige Bibliotek. Farveredigeret.

Wilhelm gennemgik reserveofficersaspirantskolen og blev udnævnt til sekondløjtnant af reserven i august 1862. To måneder senere blev han ansat ved 2. Infanteriregiment. Han deltog i krigen 1864 og faldt ved Dybbøl 28. marts 1864.

 ” Om løjtnantens død findes en del beretninger. Dickmeiss blev ramt i brystet og døde kort efter af sit blodtab. Et par af hans menige ville føre ham tilbage i sikkerhed, men løjtnanten sagde til dem: "Skynd jer, folk, jeg dør, men pas godt på og hold stand". Kort efter hørte en tysk soldat Dickmeiss stønne. Den døende løjtnant bad om noget vand, og soldaten tilbød ham straks lidt brændevin. Kort efter udåndede Dickmeiss med ordene "Åh, min stakkels moder". Den tyske soldat, der med stor fare for sit liv, havde forsøgt at hente hjælp til løjtnanten, blev rost af den tyske konge og udnævntes til underofficer.”    (Kilde: 1864-arkivet – Historiecenter Dybbøl Banke).

Wilhelm Dickmeiss blev begravet på Assistens Kirkegård. Gravstenen har følgende, nu næsten ulæselige, indskrift:

 ”VILHELM HERMANN BENIAMIN DICKMEISS

SECONDLIEUTENANT AF 2DET INFANTERI REGIMENT

FØDT D. 31 MAI 1841 FALDEN VED DYBBØL D. 28 MARTS 1864

SIT LØVTE HAR HAN HOLDT”

Gravstenen indeholder også navnene på Wilhelms bror, fabrikant Gustav Julius Johan Dickmeiss (1842-98) og hustru Augusta Larsen (1845-1930), der oprindeligt havde været forlovet med den faldne løjtnant.

  

  Sekondløjtnant Wilhelm Dickmeiss og den forfaldne gravsten på Assistens Kirkegård. Foto januar 2018. Portrætfoto, ukendt fotograf, Det Kongelige Bibliotek.

Gustav blev gift i 1871 med Thora Ingeborg Gleerup. Parret nåede at få to børn inden Thora døde af barselsfeber i 1878.

Gustav Dickmeiss og hans første hustru, Thora. Foto, Carl Peter Most, Det Kongelige Bibliotek. Farveredigeret. 

Et par år senere blev han gift med Augusta Marie Sophie Larsen – kvinden der tidligere havde været forlovet med hans afdøde bror, Wilhelm.

Augusta og Gustav Dickmeiss 1906. Foto Special-Atelieret, Det Kongelige Bibliotek. Farveredigeret.

 

Augusta og Gustav fik to børn bl.a. en datter, Antoinette Dickmeiss, hun blev senere rektor på Aurehøj Gymnasium en stilling hun havde fra 1919 til 1956.

Da Hubert Cornelius Dickmeiss døde den 28. juli 1876, overtog Gustav klædefabrikken.

Den virksomhed Gustav Dickmeiss overtog, bestod af forhus med sidehus på Nørrebrogade. Klædefabrik, uldspinderi, dampkedelhus, materielhus, lagerhus og latrinhus, lå i det snævre Nørrebrostræde. (Stengade gik dengang mellem Korsgade og Baggesensgade, og det sidste smalle stykke ud til Nørrebrogade hed Nørrebrostræde.)

 

Nørrebrostræde anno 1903, Nørrebrogade i baggrunden. Ukendt fotograf, Københavns Museum. Farveredigeret.

1890 gik Gustav Dickmeiss fallit og måtte flytte med familien.

Grosserer og maskinfabrikant Johan Oluf Hornum overtog ejendommen, der fremover blev brugt af en masse mindre virksomheder bl.a. maskinfabrik, sennepsfabrik, træskæreri m.m.

Nørrebrostræde anno 1898 med Nørrebrogade i baggrunden. Foto, Hauerslev, Københavns Museum. Farveredigeret.

Forhusets stueetage blev i mange år benyttet til manufakturforretning og var også en tid en filial af Magasin du Nord.

Nørrebrostræde. Til højre Nørrebrogade 47, og lidt af fabriksbygningen hvor klædefabrikken havde til huse. Ukendt fotograf, Det Kongelige Bibliotek. Farveredigeret.

Nørrebrostræde 1884. Ludvig Both. Det Kongelige Bibliotek.

 

Da det smalle Nørrebrostræde blev nedlagt i 1927 og Stengade ført igennem til Nørrebrogade, var det nødvendigt at fjerne tre fag af huset. Siden har huset, som i dag rummer en Matas, gennemgået flere ombygninger.

Fabriksbygningerne bag huset, blev revet ned i forbindelse med den store sanering af området i 1984.

 

De mange ombygninger, har bevirket at ejendommen ikke har nogen høj bevaringsværdihed(5), men huset rummer en vigtig historie om det nu forsvundne Nørrebrostræde, og ikke mindst familien Dickmeiss.

Foto, januar 2018.

Foto, januar 2018.

Poul-Erik Pløhn