Michael Rosing Wiehe på Assistens
Kirkegård
”Dagen efter Wienerfredens
bitre Time, den 31. oktober 1864, døde han i Hjemmet,
Disse ord skrev Robert Neiiendam i bogen ”Michael Wiehe og Frederik Høedt”.
Michael Rosing Wiehe blev født den 23. januar 1820 i København.
Han var søn af portrætmaler og havneskriver, justitsråd Carl Wilhelm Wiehe og Antoinette Louise Rosing.
Carl Wilhelm Wiehe og Antoinette Louise Rosing,
Michaels forældre.
Rosing-Wiehe var en slægt med stolte skuespil traditioner. Michaels morfar og mormor var det berømte skuespillerpar, Michael og Johanne Rosing, flere af hans mors søskende, hans brødre, Anton Wilhelm Wiehe og Johan Henrik Wiehe, blev skuespillere.
Helt op til vores tid kender vi navnet. Henrik Rosing Wiehe blev kendt for mange roller i 1950’erne og 60’ernes danske film hvor han ofte spillede en pigeglad charmør. Den svenske sanger, Mikael Wiehe, er også en efterkommer.
Efter konfirmationen blev han handelslærling hos klædehandler Ole Peter Thorsen.
Michael havde imidlertid
en drøm om at blive skuespiller og 1837 blev han elev på
Han fik sit store gennembrud med sin originale tolkning af ”Aladdin” i 1842.
1845 blev han fastansat ved teatret.
Michael Wiehe som Chevalieren i Ninon. Foto, Harald
Paetz. Det Kongelige Bibliotek. Farveredigeret.
En enkelt sæson, 1855-56, opstod der en konflikt på grund af Johan Ludvig Heibergs ledelse, og sammen med flere af teatrets kunstnere, blandt dem hans bedste ven, skuespiller Frederik Høedt, forlod han teatret. Skuespillerne Nicolai Peter Nielsen, Juliette Price samt balletdanser August Bournonville, forlod også Det Kongelige Teater. De blev kort tid efter alle ansat ved Hofteatret.
Sæsonen efter tog Johan Ludvig Heiberg sin afsked og de vendte alle tilbage til Det Kongelige Teater.
Michael Wiehe blev den største romantiske elsker på Det Kongelige Teater, flere mente ovenikøbet at han var den største i Europa.
Hans talent udfoldede sig ikke mindst i det legendariske samspil med Johanne Luise Heiberg.
De to udgjorde 1800-tallets mest berømte par på den danske teaterscene og fik nærmest stjernestatus i offentligheden.
Johanne Luise Heiberg og Michael Wiehe i Kong Renées
Datter af Henrik Hertz.
Selvom hans liv blev alt for kort nåede Michael Wiehe at spille 252 roller.
1858 blev han Ridder af Dannebrog.
Michael Wiehe blev gift med klædehandler Ole Peter Thorsens datter, Ane Marie Eleonora Emilie, den 11. maj 1844.
Han havde været forelsket i Emilie allerede som dreng og de fik et lykkeligt men barnløst ægteskab.
Emilie og Michael Wiehe. Det Kongelige Bibliotek.
Farveredigeret.
Hun var en trivelig, vittig og munter dame, modsat ham der var en tung, tavs og indesluttet natur. Hun skrev senere i sine erindringer:
”Jeg var desværre saa kedelig hurtig i Alting og utaalmodig, han var saa langsom i alt - ak, undtagen i at dø!”
Michael Wiehes sidste optræden fandt sted juni 1864 i Kristiania (Oslo), hvor han gæsteoptrådte sammen med sin bror, Wilhelm.
31. oktober 1864 døde han af den sukkersyge han havde kæmpet med i mange år.
Han blev begravet på Assistens Kirkegårds afdeling C, den 7. november.
Han deler gravstedet med
sin hustru og svigerforældre.
H.C. Andersen skrev et
mindedigt til Michael Rosing Wiehe:
Mens Blod er flydt og Blod
er til at græde,
Gaaer Døden frem mod Kunst
og Videnskab,
Det Danevirke med sin Fod
at træde.
Vor Herlighed, En efter
Anden døer,
Ydmygede og smaa vi staae
tilbage;
Der ruller over Danmark
tunge Søer.
Farvel, I Storheds Svaner,
som bortdrage!”
Poul-Erik Pløhn






Kommentarer
Send en kommentar