Historiske fortællinger fra Nørrebro.

Lærlingehjemmet i Rantzausgade 60

Lærlingehjemmet i Rantzausgade 60. Det Kongelige Bibliotek.

Bygninger med grønglaseret tegltag, dem er der vist ikke mange af på Nørrebro, men i Rantzausgade 60, lige overfor Brorsons Kirke, ligger en bygning med dette usædvanlige tag - det tidligere ”Lærlinge-Plejehjem”.

Ejendommen blev opført 1903-4, efter arkitekterne P.C. Petersen og Peter Neerskovs tegninger. Bygherre var ”Foreningen til Lærlinges Uddannelse i Håndværk og Industri”, og formålet var at give husly til unge fra provinsen, der ikke selv havde de økonomiske muligheder for at flytte til hovedstaden, hvor de bedste lærepladser og tekniske skoler lå.

Tegning fra februar 1903. Københavns Kommunes arkiv.

Da byggeriet gik i gang i 1903, var adressen Nordvestvej, den skiftede navn til Rantzausgade i 1906.

Foreningen til Lærlinges Uddannelse i Håndværk og Industri, blev stiftet 17. november 1874. Det var en række af Københavns store håndværkmestre og fabriksejere, der tog initiativ til at stifte en forening med følgende formål:

En bedre uddannelse for lærlinge i håndværk og industri, at støtte lærlinge under uddannelse, samt udlærte under deres videre uddannelse, at skabe bolig for lærlinge, der følger undervisningen på de af undervisningsministeriet godkendte skoler for faglig uddannelse.

Foreningens motto var: ”I Ungdommens Opdragelse, ligger Fædrelandets Fremtid”.

1904 kunne de første lærlinge flytte ind. De fleste kom fra provinsen, men der var også en del fra København. Mange kom fra fattige familier eller fra børnehjem.

Lærlingehjemmet var indrettet med tre sovesale, spise- og opholdsrum, bibliotek, lokaler til personalet, gymnastiksal mv.

Gymnastiksalen. Foto 1924, Københavns Museum. Farveredigeret.

Soverum. Foto 1924, Københavns Museum. Farveredigeret.

Køkken. Foto 1924, Københavns Museum. Farveredigeret.

Spisesal. Foto 1924, Københavns Museum. Farveredigeret.

Møderum. Foto 1924, Københavns Museum. Farveredigeret.

Mange af drengene var vokset op i trange kår, tonen på lærepladserne var barsk og lussingerne sad løst, det var derfor vigtigt for foreningen at skabe nogle trygge rammer for de unge mennesker, hvoraf mange kun var 14-15 år.

Lærlingehjemmet skulle være et sted de holdt af, og følte som et rigtigt hjem. Derfor var omgangstonen venlig, maden var god, og alle fik madpakker med til de lange arbejdsdage på fabrikker eller hos håndværksmestre.

I 1906 havde ca. 90 lærlinge deres bolig på hjemmet. De fleste fag var repræsenteret, men der var flest smedelærlinge, nemlig 25. Snedkere var der ti af, og så var der lærlinge i følgende brancher: Maler, bogbinder, blikkenslager, karetmager, glarmester, tømrer, typograf, litograf, kemigraf, gørtler og sadelmager.

Til at tage sig af de mange lærlinge havde hjemmet omkring ti ansatte, som også boede på stedet.

Ejendommen fungerede som lærlingehjem indtil 1970.

Lærlingehjemmet i Rantzausgade. Foto, 1937. Københavns Museum. Farveredigeret.

Siden da har huset haft flere forskellige ejere, bl.a. Dansk Flygtningehjælp og Red Barnet. Her har været pensionat for gæstearbejdere, børneballet skole m.m.

Indvendigt har bygningen gennemgået adskillige ombygninger, og indeholder i dag kontorer og lejligheder.

Udvendigt er ejendommen dog ikke ændret væsentligt siden opførelsen. Den T-formede bygning er opført i røde mursten på en sokkel af granit og med grønglaseret tegltag. En ting man bør lægge mærke til er de mange specialfremstillede mursten med bogstaverne ”L P H” (Lærlinge-Pleje-Hjem). I gården, på østsiden af tværfløjen, ligger gymnastiksalen, en bygning med fladt tag og store vinduer. På den modsatte side af tværfløjen findes et trappetårn med kobberspir.

Kulturarvsstyrelsen påtænkte at i 2009, at udpege Rantzausgade 60 som bevaringsværdig. Samtidig igangsatte styrelsen en høring herom.

Kulturarvsstyrelsen modtog følgende bemærkning hertil:

”Københavns Bymuseum støtter i et brev af 3. september 2009 udpegningen, men mener samtidig, at selve lærlingehjemmets historie danner grundlag for en fredning.”

Kulturarvsstyrelsens svar var:

”Kulturarvsstyrelsen er helt enig med Bymuseet i, at lærlingehjemmets historie er væsentlig og bør fastholdes. Bygningen er i det ydre særdeles velbevaret. Derimod er der indvendigt, efter en stor ombygning og indretning af lejligheder, kun bevaret ganske få mindelser om husets oprindelige funktion og arkitektur.

Da en bygningsfredning omfatter både en bygnings indre og ydre, finder Kulturarvsstyrelsen ikke, at det tidligere lærlingehjem samlet set har de tilstrækkelige arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter til, at det kan fredes.”

Det gamle Lærlinge Plejehjem, blev altså ikke fredet, men i stedet tildelt en høj bevaringsværdighed.