Fastelavn på det gamle Nørrebro
Billedet hvor jeg slår katten af
tønden er fra 1956 og stedet er Nørrebros Andelsboligforening. Foto, Leif
Pløhn. Farveredigeret.
I min barndom i 1950’erne,
var Fastelavn en af de helt store dage på året.
Dagen startede med
strutter fra bageren – det var en firtakket stjernebolle som blev
Vi fik fastelavnsris pakket fint ind i cellofan med slik og måske en maske.
Ved middagstid var det tid
til at slå katten af tønden. Det foregik i Nørrebros
Der var hængt to tønder op, en til de små børn og en til de store - gårdmanden og bestyrelsens medlemmer, styrede slagets gang.
Det var ikke altid vi var klædt ud men jeg husker et år hvor mange var vikinger.
Inspirationen kom fra en Far til fire-film hvor Lille Per (vores helt) var klædt ud som viking.
Vi fik syet vikingekofter af sækkelærred og der blev købt vikingehjelme, skjolde, sværd og økser hos barnevogns- og legetøjsforretningen ”Borrit” på Nørrebros Runddel.
Efter tøndeslagningen gik vi op og fik frokost, og glædede os til eftermiddagen hvor der blev der vist film.
Det foregik i barnevognskælderen hvor der var sat bænke op og fyret op i en lille kakkelovn.
Det var som regel Gøg og Gokke, Chaplin og tegnefilm der blev vist og i pauserne fik vi flødeboller.
Til sidst var der godteposer som var sponsoreret af de små butikker som lå i ejendommen. I en tid hvor vi sjældent fik slik var det vidunderligt at komme hjem med sådan en pose.
Fastelavnsmandag brugte mange på at gå rundt ved dørene med raslebøssen og synge:
”Fastelavn er mit navn,
boller vil
jeg have,
hvis jeg
ingen boller får,
så laver jeg
ballade”.
Fastelavn i gården Guldbergsgade
25/Peter Fabersgade 45. Foto 1956 tilhører Svend Ole Hauberg Hansen.
Farveredigeret.
Fastelavn i gården Guldbergsgade
25/Peter Fabersgade 45. Foto fra 1956 tilhører Svend Ole Hauberg Hansen, der
ses som viking. Farveredigeret.
Fastelavn på Heldagsskolen i Fensmarkgade. Københavns Stadsarkiv. Farveredigeret.
Poul-Erik Pløhn





Kommentarer
Send en kommentar