Historiske fortællinger fra Nørrebro.

 

De Gamles By

De Gamles By indgangen på Nørre Allé omkring 1925. Foto, Peter Elfelt. Københavns Stadsarkiv. Farveredigeret.

Da man gik i gang med opførelsen af de bygninger på Nørre Allé der i dag er en del af De Gamles By, var de tænkt som en helt ny tvangsarbejdsanstalt der skulle afløse den gamle Ladegård på Åboulevard.

Opførelsen af disse bygninger fandt sted i årene 1885-92, arkitekt var Vilhelm Petersen.

Ladegårdslemmerne blev imidlertid snydt for de fine nye bygninger da byens styre traf beslutning om at i stedet overflytte patienterne fra Almindelig Hospital i Amaliegade til Nørre Allé.

Ladegården fortsatte som fattiggård og tvangsarbejdsanstalt indtil 1908, hvor den blev erstattet af Sundholm på Amager.

Almindelig Hospital i Amaliegade eller "Almindeligheden" som det blev kaldt, blev oprettet i 1769 som en stiftelse for fattige. Der var plads til ca. 700 mænd og kvinder, de fleste var gamle, invalider og svagelige. Siden fik man en stor hospitalsafdeling, som var til stor gavn, bl.a. under englændernes bombardement i 1807, og den store koleraepidemi i 1853.

Hospitalsafdelingen på Almindelig Hospital blev nedlagt i 1863, da Kommunehospitalet åbnede, og bygningerne i Amaliegade fungerede derefter kun som fattiggård.

14. december 1892, var den københavnske presse inviteret til at se ”Den nye Almindelighed” på Nørre Allé. ”Social-Demokraten” skrev efterfølgende:

”Sygehuset var både moderne og velindrettet med rigelig plads til ca. 500 lemmer”.

”I en afdeling var indrettet plejeafdeling for lemmer, der havde behov for speciel kost og pleje. I en særlig bygning var indrettet nogle sygeceller, hvor lemmer, hvis støjende adfærd og druk generede andre lemmer, kunne være.”

Foto, Damgaard. Det Kongelige Bibliotek. Farveredigeret.

Ebba Christensen, født 1894, var som barn nabo til "Almindeligheden" og skrev i sine erindringer til Københavns Stadsarkiv:

 "Om torsdagen havde ’de gamle’ på ’Almindeligheden’ udgangstilladelse. For manges vedkommende gik turen direkte hen til cigarforretningen i vor ejendom, hvis indehaver var min daværende venindes forældre. Her har jeg tit overværet at lommepengene, som de gamle fik udbetalt på udgangsdagen, blev omsat i brændevin. Forretningens indehaver, fik travlt med at måle brændevin af i pæglemål og hælde på ’lommelærkerne’.

Der var om torsdagen meget tiggeri ved dørene, for når ’lommelærken’ var tømt, så prøvede nogle at tigge så mange ører sammen, så flasken kunne blive fyldt på ny. Mange gange har drengene fra gården lempet en gammel mand, som var segnet om i kæferten, på en trækvogn og kørt ham det korte stykke vej ad Nørre Allé og afleveret ham til vagten i porten til ’Almindeligheden’. For drengene var det en mægtig spændende oplevelse hver gang, men for ’den gamle’ har det vel ikke været så godt."

Foto Peter Elfelt, 1924. Det Kongelige Bibliotek. Farveredigeret.

 

I 1891 kom loven om alderdomsunderstøttelse, og året efter indførtes statstilskud til sygekasserne. Nu kunne gamle og syge få en offentlig hjælp, som ikke var fattighjælp.

Frem til 1891 var al offentlig hjælp, fattighjælp. For de fleste var det en ydmygelse at modtage fattighjælp. Man mistede sine borgerlige rettigheder, bl.a. valgret, og kunne anbringes på fattiggården eller sættes til tvangsarbejde.

Loven betød, at Københavns Kommune ikke længere kunne sætte gamle borgere, der ikke længere kunne klare sig selv, på fattiggården - man var nødt til at oprette alderdomshjem.

Københavns Alderdomshjem i Guldbergsgade, den bygning vi i dag kalder "Slottet", åbnede 1. oktober 1901 i en nyopført bygning. De første beboere kom fra kommunens midlertidige alderdomshjem "Frelseren - og Nikolaj alderdomshjem" på Christianshavn.

Foto Peter Elfelt, 1924. Det Kongelige Bibliotek. Farveredigeret.

"Husfællerne" på alderdomshjemmet og "Fattiglemmerne" fra Almindeligt Hospital, var skarpt adskilt, indtil "Almindeligheden" flyttede lemmerne til den nedlagte Sankt Johannes Stiftelsens bygninger i Ryesgade, de skiftede senere navn til, Plejehjemmet Nørre Hospital.

          

Borgerrepræsentationen besluttede 18. april 1918, at oprette De Gamles By pr. 1. april 1919. De Gamles By omfattede således alderdomshjemmet i Guldbergsgade, og det tidligere Almindelig Hospital på Nørre Allé.

Opholdsstue omkring 1925. Foto, Peter Elfelt. Københavns Stadsarkiv. Farveredigeret.

Hygge på en bænk i De Gamles By omkring 1925.. Foto, Peter Elfelt.  Københavns Stadsarkiv. Farveredigeret.

                 

I tilknytning til De Gamles By opførte Københavns Kommune en række boliger for pensionister, Guldbergs Have.

Boligerne ved Sjællandsgade og Guldbergsgade, blev taget i brug den l. maj 1937, og havde 237 lejligheder til ægtepar og 294 lejligheder til enlige.

Det er nu mere end 100 år siden at De Gamles By blev oprettet, og meget er sket i det område der omkranses af, Guldbergsgade, Sjællandsgade, Tagensvej, Nørre Allé og Møllegade.

De Gamles By. Indgangen på Nørre Allé. Foto, oktober 2019.

Mange nye bygninger er kommet til, og de gamle er blevet moderniseret.

Adskillige børneinstitutioner findes i dag på området, ligesom flere bygninger bliver brugt til flygtninge fra Ukraine.

Masser af børn bruger ByOasen, den bemandede legeplads, hvor de kommer tæt på kaniner, geder, høns og andre dyr, og kan få jord under neglene i de 15 små kolonihaver, der engang blev brugt af alderdomshjemmets beboere.

ByOasen og plejehjemmet ”Slottet”. Foto, oktober 2019.

De mange nye bygninger, har medført at en del af det oprindelige parkanlæg er skrumpet ind. Tilbage er det område ved Tagensvej, der i dag bliver kaldt "Nordpolen". Her findes mange gamle træer, og håbet er at området kan bevares.

De Gamles By ”Nordpolen” ved Tagensvej, og et af de gamle træer. Foto, oktober 2019.

De Gamle By med kirken. Foto, oktober 2019.

Poul-Erik Pløhn