Buster Larsen - vidunderbarnet fra
Guldbergsgade 75
Født 1. september 1920 - død 18.
december 1993.
Søndag den 10. oktober 1920, kunne
pastor Fridtjof Frandsen døbe en ny lille Nørrebro-dreng
i Simeons Kirke. Han fik navnet, Axel Landing Larsen. Hans far gav ham dog
snart kælenavnet, Buster, og det var under det navn at han i mere end 60 år,
blev kendt som en af Danmarks mest folkekære skuespillere.
Den
amerikanske tegneseriefigur ”Buster Brown” inspirerede Lauritz Larsen til sin
søns kælenavn.
Forældrene, skibstømrer Lauritz
Landing Larsen og Gerda, var i foråret 1920, flyttet ind i Nørrebros
Andelsboligforenings nyopførte ejendom i Guldbergsgade 75, og her på første sal
blev Axel født 1. september 1920.
Familien Larsen kom fra en lille
lejlighed i Slotsgade, hvor deres førstefødte søn, Ernst, blev født. Lauritz'
forældre boede også i den lille lejlighed, så pladsen var trang.
Lejligheden i Guldbergsgade 75 var
en to og et halvt værelsers lejlighed. Efter tidens forhold var det en
luksuslejlighed med brusebad (med koldt vand), men den var dyr, 61 kroner om
måneden og indskuddet var 600 kroner.
Det var en mindre formue på dette
tidspunkt, men bedsteforældrene lejede det ene værelse, så det gik.
Busters storebror, Ernst, var født i
1916, siden kom lillesøster Elly i 1923, og endelig familiens efternøler,
Gerda, i 1936.
Det var langtfra et velhavende hjem
Buster voksede op i, men det var et hjem med klaver, og sang og musik havde en
stor plads i Guldbergsgade 75.
Busters far, Lauritz, var en
charmerende og pligtopfyldende mand. Hver
dag spadserede han frem og tilbage til sit hårde arbejde på Refshaleøen.
Mor Gerda, var gavmild og gæstfri,
og højt elsket af familie og naboer.
Min familie var naboer til familien
i omkring 20 år, og da lille Poul-Erik skulle døbes, blev det i samme dåbskjole
som familien Larsens børn var blevet døbt i. Et par juleaftener havde vi også
den glæde, at få besøg af Buster, udklædt som julemand.
Buster var et livligt og fremmeligt
barn, og han var endnu ikke fyldt et år, da han løb rundt og legede i gården.
Gården var velegnet til mindre børn - porten var for tung til at de kunne åbne
den. Her var masser af legekammerater, og blandt dem var Buster populær, da de
altid var velkomne i hans gæstfrie hjem.
Børn i Nørrebros Andelsboligforening omkring 1925. Buster sidder bag storebror Ernst på dræsinen. Familiefoto. Farveredigeret.
En af legekammeraterne hed Erna. Hun
boede i samme opgang som familien Larsen, og hun blev Busters første kærlighed.
Erna valgte dog storebror Ernst, og de to kom til at dele resten af livet som
ægtepar, med bopæl i Nørrebros Andelsboligforening. Ernst var i mange år et
værdsat medlem af andelsboligforeningens bestyrelse.
Gården var dog ikke den eneste
legeplads i kvarteret. Nørre Fælled bredte sig dengang til Tibirkegade, og blev
brugt af mange omrejsende cirkus. Dem elskede Buster at besøge. Han hjalp
cirkusfolkende med at rejse teltet, hente vand til hestene og andre småting.
For det fik han en fribillet til forestillingen. Hans livslange kærlig til
cirkus, blev vakt til live her.
Busters start som skuespiller kom da
han var 5 år. Forældrene havde bemærket den lille drengs talent for at
underholde, og det endte med at mor Gerda tog turen ud til filmselskabet
Palladium i Hellerup.
Buster blev antaget, og blev brugt
som statist i flere stumfilm med bl.a. tidens store komikerpar "Fy og
Bi".
Pengene fra filmarbejdet var små,
men de faldt på et tørt sted hos familien i Guldbergsgade. Økonomien var stram,
og med børn der gik til dans og musik, blev hver en 5-øre vendt.
Danseskolen som Buster gik på lå på
Lyngbyvej, og blev drevet af Anna og Carl Christensen. Carl Christensen var om
sommeren legeonkel i Tivoli, og om vinteren leder af Politikens Børneteater, og
her fik Buster, 8 år gammel, sin teaterdebut. Det var i påsken 1929, og det
foregik i Casino Teater i Amaliegade.
Politikens Børneteater fik ofte
besøg af byens teaterdirektører. Hvis de manglede et barn til en forestilling,
fandt de det her. Dette skete også flere gange for Buster.
Foråret 1931 havde Johannes Meyer,
direktøren på Nørrebros Teater, bud efter Buster. Desværre brændte teatret, og
Buster måtte vente et år.
7. september 1932, genåbnede
Nørrebros Teater med lystspillet "De to Slips". Buster sang en vise
"Mit piccolobryst", og fik stor ros for sin optræden. "Fænomenet
Buster" blev han kaldt i de københavnske aviser.
Han optrådte derefter i alle
teatrets forestillinger et par sæsoner, og blev populær hos alle, særlig
teatrets store stjerne, frodige Olga Svendsen, elskede den lille Buster. Gagen
var 50 kroner om måneden, en formue for en 12-årig dreng i 1932.
Olga Svendsen og Buster på Nørrebros Teater 1933. Familiefoto. Farveredigeret.
Buster sammen med Osvald Helmuth på Nørrebros Teater 1933. Statsbibliotekets særsamlinger. Farveredigeret.
Ved siden af teatret havde han også en skole at passe. Han var startet på
Stevnsgades Skole i 1927, og havde det lidt svært i starten, men han kom
igennem 7 års skolegang med hæderlige karakterer.
Efter afslutningen af skolen, blev
Buster engageret til at spille piccolo i "Sommer i Tyrol" på Eldorado
Teatret i Aalborg. Han havde nogle gode måneder i Aalborg, hvor han kunne fejre
sin 14-års fødselsdag. Teatrets direktør Aage Ramløse, der tog sig af Buster i
Aalborg, forærede ham et komplet rideudstyr.
Efter opholdet i Aalborg, fik Buster
den idé, at han ville være omrejsende artist. Han fik sin søster Elly med på
idéen, og efter et års træning var de klar med et nummer med akrobatik og
stepdans.
De rejste landet rundt med deres
nummer, men det var et hårdt liv for to store børn, og efter halvandet år på
landevejen, stoppede de.
Elly stiftede senere familie, og
efter forældrenes død, i midten af 1950'erne, overtog hun lejligheden i
Guldbergsgade 75, og kom til at bo her resten af sit liv.
Gården
i Nørrebros Andelsboligforening. Bag det lille bord, Buster og bag ham
storebror Ernst. I midten foreningens legendariske gårdmand i en menneskealder,
Carl Ebbesen. Ukendt fotograf. Farveredigeret.
Buster blev optaget på Det Kongelige
Teaters elevskole i 1940 - 43, og derefter tog karrieren for alvor fart.
Mere end 60 film medvirkede han i,
140 teaterstykker og et utal af grammofon pladeindspilninger.
Det
Danske Filminstitut. Farveredigeret.
Det var dog med fjernsynet Buster for alvor blev folkeeje. Først med
børneprogrammet "Cirkus Buster" 1959-61. Her var han cirkusdirektør
sprechstallmeister og klovn. "Cirkus Buster" blev også til en
spillefilm og et rigtigt cirkus, som turnerede et par år. Siden holdt han mange
sommerferier med Cirkus Benneweis, Buster elskede cirkuslivet.
Cirkus
Buster. Det Danske Filminstitut. Farveredigeret.
Cirkus
Buster. Tegning Mogens Juhl, Det Kongelige Bibliotek.
Han blev også brugt i flere andre
tv-roller, bl.a. som Thomas i Leif Panduros "Farvel Thomas" fra 1968.
Han var med i satireserien
"Hov-hov" fra 1960'erne, og det var især hans tilbagevendende figur i
form af en vred middelklassedansker, der kommenterede aktuelle forhold og altid
afsluttede med udbruddet "Lorteland!"
Det
Danske Filminstitut. Farveredigeret.
Men sin allerstørste succes høstede
han som den godmodige og joviale grisehandler Oluf Larsen i tv-serien
"Matador". Serien blev produceret i årene 1978-81, og Buster
medvirkede i alle 24 afsnit.
Her møder vi ham ved stambordet hos
tjener Boldt når han fodrer hunden Kvik med "tyskere", eller hos
svigersønnen Mads Skjern når han udbryder: ”Fordi provst Meyer er en stor
lort!!”.
Buster Larsen blev i 1943 gift med
skuespilleren Aase Norre. De slog sig ned i Nørrebros Andelsboligforening, hvor
de først havde en lejlighed i Fensmarkgade, og siden i Udbygade 10. De fik
sønnen, Ole.
Efter 9 år blev de skilt, og Buster
flyttede tilbage til forældrene i Guldbergsgade 75. Aase og Buster bevarede dog
et varmt venskab resten af livet.
1955 blev han gift med danserinden
Lizzie Ingemann. Parret fik tre børn, og Busters tidligere hustru, Aase, blev
gudmor til alle tre.
Selv om Buster og Lizzie nu flyttede
til Østerbro, havde han stadig en stor del af sin familie i Nørrebros
Andelsboligforening, og han var ofte på besøg. Altid skulle han ned i gården og
hilse på ungerne, og var man heldig faldt der en 25-øre af, han glemte aldrig
at han var en Nørrebro-dreng.
1993 spillede Buster i Tivolirevyen,
men hans helbred var svækket, og det gik hurtigt ned ad bakke. I begyndelsen af
december blev han indlagt på Rigshospitalet, hvor han sov stille ind den 18.
To dage før juleaften blev Buster
Larsen bisat fra Sankt Jakobs Kirke. Præsten holdt en tale ved kisten, og
sluttede med ordene: "Farvel Buster, det var en glæde, du var til."
Buster fik sit gravsted på Garnisons
Kirkegård.
Morten Piil skrev om Buster Larsen:
"I sine mere end tres år som
professionel skuespiller, opnåede Buster Larsen en folkelig gennemslagskraft af
de helt sjældne. Han var flittig, men frem for alt ægte folkelig. Buster Larsen
kunne ramme noget særligt dansk, og ikke kun den hyggelige folkekomedie-danskhed,
men også dens mere kværulantiske, småtskårne bagside."
Kilder: Leif Plenov, Bogen om Buster
Larsen. Holkenfeldt 3. Morten Piils "Danske filmskuespillere",
Gyldendal, og egne erindringer.
Poul-Erik Pløhn
Kommentarer
Send en kommentar