Blågårds Apotek



Blågårds Apotek 1956. Ukendt fotograf. Det Kongelige Bibliotek. Farveredigeret.


Der står stadig ”Blågårds Apotek” på facaden selvom det efterhånden er mere end 50 år siden man kunne købe hovedpinepiller og hostesaft i lokalerne. Det er dog stadig muligt at få dulmet hoved og hals, nu med kølige drinks og levende musik.

”Blaagaards Apothek” blev oprettet 15. februar 1876, hvor apoteker Theodor Petri fik bevilling til at drive apotek. Apotekets første lokaler lå i Korsgade 45.

Theodor Petri nåede desværre ikke at deltage i åbningen den 1. oktober 1877, han døde nogle få måneder før åbningen.

Det blev derfor hans enke, Mathilde Marie Petri, der ved hjælp af bestyrere kom til at drive apoteket.

De næste 53 år stod Mathilde Petri i spidsen for Blågårds Apotek. Hun havde sin bolig i lejligheden over apoteket i Korsgade 45, og flyttede først i en sen alder til Frederiksberg hvor hun døde den 9. september 1931.


Receptkuvert fra Blaagaards Apothek i Korsgade. Det Kongelige Bibliotek. Farveredigeret.


Efter fru Petri overtog apoteker Holger Christian Thaysen og allerede året efter, i august 1932, flyttede han Blågårds Apotek til større lokaler i Blågårdsgade 20.

Apoteker Thaysen overtog lokalerne i Blågårdsgade 20 efter urtekræmmer Axel Munthe der havde haft sin købmandshandel her i næsten 30 år.

Thaysen drev Blågårds Apotek i mere end tyve år, han stoppede i 1953. Han blev efterfulgt af, Marie Oxe, Anna Jensen, Apotekerforeningen og den sidste apoteker blev Per Sølling. Blågårds Apotek lukkede den 30. september 1973.

Fra 1974 og til i dag har lokalerne været brugt til forskellige beværtninger. Først en restaurant ”Kroteket” derefter ”Café Blågårds Apotek”, og siden 2017 har navnet været ”Blågårds Apotek”.

Den ejendom som Blågårds Apotek ligger i, stod færdig i 1902. Den store pompøse bygning fik hurtigt øgenavnet ”Klodsen”, et navn som den andelsboligforening der i dag ejer ejendommen, har bibeholdt.

Husets bygherre var malermester Christian Jørgensen Wikke, og han valgte Aage Mathiesen, som arkitekt. Et par år senere, købte arkitekt Mathiesen ejendommen. Naboejendommen på Blågårds Plads, er også tegnet af Aage Mathiesen, der var en af tidens helt store arkitekter.

Samtidig med opførelsen af de to ejendomme, anlagde kommunen Blågårds Plads som en åben plads indrammet af lindetræer, først i 1918 fik vi den plads vi kender i dag, med Kai Nielsens skulpturer.


 Blågårds Plads anno 1904. Fotograf, Stender. Det Kongelige Bibliotek. Farveredigeret.


De lokaler Blågårds Apotek forlod i Korsgade 45, blev indrettet til værtshus.

”Apotek-Kroen” blev den første beværtning, derefter kom ”Nørrebros Landsby”, og til sidst ”Allotria”.

Huset fik for evigt plads i Nørrebros historie da det skulle rives ned i starten af 1980’erne.

Den 1. maj 1982 blev det besat af unge bz’ere. Der blev oprettet kollektiver, og værtshuset ”Allotria” i stuen blev genåbnet. Stedet blev blandt andet spillested for punkmusik.

Den 11. januar 1983 skaffede politiet sig adgang til huset, men da var det tomt. Bz'erne havde forladt det via en hjemmegravet tunnel under Korsgade. Senere samme dag blev Allotria-huset revet ned.


Januar 2020.


Januar 2020.


Poul-Erik Pløhn

Kommentarer