Historiske fortællinger fra Nørrebro.

 

Betty Hennings på Assistens Kirkegård

Foto, december 2018. Portrætfoto, Hansen Og Weller. Det Kongelige Bibliotek. Farveredigeret.

Solodanserinde og skuespillerinde født 26. oktober 1850, død 27. oktober 1939. 

Natten efter sin 89 årige fødselsdag døde hun i sit hjem i Hellerup. På en stille villavej med udsigt til Sundet, tilbragte hun sine sidste år efter et langt og rigt teaterliv. I næsten 80 år var Betty Hennings knyttet til dansk teater.

Betty Mathilde Schnell kom til verden den 26. oktober 1850 i København.

Forældrene var skræddermester, senere restauratør og kontrollør ved Det Kongelige Teater, Stig Jørgen Schnell og Regine Sophie Dorothea Schmidt.

Forældrene havde i hendes tidlige barndom, ligesom Johanne Luise Heibergs mor, et telt på Dyrehavsbakken.

Hendes mormor var fejekone på Det Kongelige Teater og Bettys mor hjalp til. De to kvinders kærlighed til teatret smittede af på den lille pige, og syv år gammel blev hun optaget på Balletskolen.

Hun fik Georg Brodersen til lærer, og den flittige og graciøse elev blev populær hos sine overordnede.

Betty Schnell ved balletten. Det Kongelige Bibliotek. Farveredigeret.

11.februar 1859 medvirkede hun første gang på scenen, og derefter blev hun ofte anvendt i barneroller, hvor hun kom tæt på de store kunstnere fra teatrets "guldalder" Christian Niemann Rosenkilde, Ludvig Phister, Johanne Luise Heiberg og Michael Wiehe.

Balletmester August Bournonville var begejstret for sin talentfulde elev, og gav hende tidligt flere hovedroller i balletten, bl.a. Hilde i ”Et Folkesagn”, Svava i ”Valkyrien” og Thérèse i ”Søvngængersken”.

I 1869 indstillede han hende til den prestigefyldte titel af solodanserinde.

Betty Hennings. Foto, G.H. Rosenkilde, Det Kongelige Bibliotek. Farveredigeret.

Teaterinstruktør Frederik Ludvig Høedt havde også øje for hendes talent, og underviste hende i skuespillet, som hun herefter valgte frem for en fysisk anstrengende balletkarriere.

Efter skuespilleruddannelsen skulle hun aflægge prøve for direktionen, om denne skrev teaterhistoriker Robert Neiiendam:

”Den gamle Strid mellem Fru Heiberg og Høedt gav sig endnu et Udslag, da Betty Schnell aflagde Prøve for Direktionen. Skønt hendes tekniske Uddannelse var færdig, mente Fru Heiberg, at den burde fortsættes et Par Aar endnu. Høedt blegnede, men Phisters Votum blev det afgørende: ”En bedre Prøve har jeg aldrig set”, sagde han. ”Mit Raad er dette: Spil De Komedie, min unge Pige, hellere i Dag end i Morgen -notabene – hvis De kan faa lov til det”.

Hun fik lov og den 13. december1870 stod hun foran publikum som Agnes i "Fruentimmerskolen". Debuten var glimrende og hun gjorde sin lærer, Frederik Høedt, stor ære.

Det store kunstneriske gennembrud fik hun i rollen som Nora i "Et dukkehjem" og Hedvig i "Vildanden".

Betty Hennings som Nora. Det Kongelige Bibliotek. Farveredigeret.

Betty Hennings som Nora i Et Dukkehjem. Ukendt fotograf, Det Kongelige Bibliotek. Farveredigeret.

Da hun ved sin afsked i 1908 blev hyldet som nationalscenens førstedame, kunne hun se tilbage på et rigt sceneliv, hvor hun havde spillet mere end 200 roller.

Som en anden international primadonna turnerede hun ikke blot i de skandinaviske byer med sin Nora og sin Hedvig, men hun viste dem tillige i Berlin og Prag.

Foto, Hans Adam Christian Emil Hohlenberg. Det Kongelige Bibliotek. Farveredigeret.

Efter sin afsked fra Det Kongelig Teater i 1908 vendte hun af og til tilbage som gæst.

Hun tildeltes i 1900 Fortjenstmedaljen i guld.

25. juli 1877 blev hun gift med musikforlægger Henrik Hennings. De fik kun et barn, sønnen Otto.

27. oktober 1939 sov Betty Hennings stille ind i sit hjem, Marievej 21, Hellerup.

1. november blev hun begravet på Assistens Kirkegårds afdeling C.

Hun overlevede sin mand, Henrik Hennings der døde 1923 og sønnen Otto der døde 1909, kun 29 år gammel.

Poul-Erik Pløhn