Sankt Johannes Kirke
Indvielsen af Sankt Johannes Kirke
25. august 1861. Ukendt kunstner, Det Kongelige Bibliotek. Farveredigeret.
Søndag den
25. august 1861 var en festdag på Nørrebro. Kl. 9.30 begav Frederik VII sig i
fuld gallaoptog fra Christiansborg Slot gennem en flagsmykket by ud til
Nørrebro. Alle huse på Nørrebro, som kongen passerede, var prægtigt smykket med
flag og guirlander.
Kl. 10 ankom
hans majestæt med følge til Sankt Johannes Kirken og blev ved indgangen
modtaget af biskop Martensen samt kirkens bestyrelse, og af disse ledsaget op
til alteret hvor kongen indtog det for ham bestemte sæde. Derpå blev de hellige
kar og alterbøgerne hentet fra sakristiet og i procession båret gennem kirken
op til alteret hvor biskoppen læste et fadervor og indviede de hellige kar.
Derefter
blev, under akkompagnement af orgel, basuner og harper af Det Kongelige Teaters
sangere og sangerinder, afsunget en særdeles smuk kantate. Dernæst holdt
biskoppen indvielsestalen. (Kilde: Avisen ”Fædrelandet”)
Sankt Johannes Kirke set fra Blegdamsfælled.
Maleri fra 1869 af Ferdinand Richardt. Public Domain.
Kirkens indre 1868. Koloreret foto af
Viggo Suhr. Det Kongelige Bibliotek.
Idéen til en
ny kirke til Udenbys Klædebo Kvarter, som var det område der dækkede Nørrebro
og Østerbro, dukkede op i 1852 hos de to unge teologer Ludvig Helweg og Nicolaj
Holten. Befolkningstallet i København var i kraftig vækst og de gamle kirker
bag voldene var presset. Trinitatis og Vor Frue Kirke skulle også dække Østerbro
og Nørrebro så en ny kirke uden for voldene var tiltrængt.
Man dannede indsamlingskomitéen
”Foreningen til Opførelse af en ny Kirkebygning på Nørrebro” og formand blev arkivar
i Nationalbanken P.D. Feilberg.
Det lykkedes at indsamlede en sum penge og med tilskud og
støtte fra magistraten og et lån fra staten fik man skaffet de 116.000
rigsdaler der skulle bruges til at bygge kirken.
Krigsministeriet
og kommune skænkede en grund på en del af Blegdamsfælleden og det blev den
nyuddannede arkitekt Theodor Sørensen der fik til opgave at tegne den nye
kirke. Han dimitterede fra Akademiet i 1853 og var stærkt inspireret af den
store kirkearkitekt Gottlieb Bindesbøl.
Grundstenen
blev lagt den 20. juni 1856.
Frederik VII
nedlagde grundstenen sammen med en sølvplade med inskriptionen: ”I Kong Frederik d. VIIs niende Regeringsår
blev Grundstenen til denne Kirke, som skal nævnes efter Apostelen Johannes af
Hans Majestæt højtidelig nedlagt Den 20. Juni 1856”.
På pladens
anden side var skrevet: ” I 1852 dannede sig en Forening for at afhjælpe
Trangen til en selvstændig Sognekirke for Nørre- og Østerbro. Ved frivillige
Bidrag, ved pastor Rafns og Kommunens Gavebreve var paa den Dag, Grundstenen
nedlagdes, samlet 31.000 Rdl. Henimod halvdelen af Overslagsbeløbet”.
Kirken fik
altså navn efter evangelisten Johannes. Mange har i tidens løb haft den
opfattelse at kirken var opkaldt efter Sankt Hans Torv men torvet er opkaldt
efter Johannes Døberen så det er to forskellige personer med navnet Johannes
der har lagt navn til torv og kirke.
Kirken malet af Albert Wang. Ukendt
årstal, Public Domain.
Den nye
kirke kom til at ligge mellem Københavns Amts Ting- og Arresthus på
Blegdamsvej, og Nørre Allé Skole. Andre naboer på Sankt Hans Torv var ”Skolen
på 1. Dam”, den gamle gård fra 1700-tallet, ”Alléenlyst” og købmand Johan
Frederik Engelbrehts ejendom ”Juannahaab”, der lå på hjørnet af Nørre Allé. De
to sidstnævnte blev revet ned i slutningen af 1800-tallet, de øvrige kan vi
stadig glæde os over. 1879 fik kirken endnu en nabo nemlig Blegdamshospitalet.
Foto, Frederik Riise, ingen årstal.
Københavns Museum.
Kirkens
første præst blev Rudolph Frimodt og det var et stort sogn han blev sognepræst
i.
Ud over
Nørrebro dækkede det også Østerbro og Utterslev (Nordvest) helt til Brønshøj.
Det var et stort sogn, men tyndt befolket - ca. 16.000 indbyggere.
Befolkningstallet steg dog hastigt og pastor Frimodt ønskede flere kirker.
1872 samlede
han en kreds af mennesker til et møde på ”Store Ravnsborg” med det formål at
starte en indsamling til nye kirker, først på ydre Nørrebro, og senere på
Østerbro. (Store Ravnsborg var et stort gammelt landsted, der lå omtrent hvor
Nørrebro Teater ligger i dag).
Pastor Adolph Frimodt døde 21. marts 1879 og blev begravet ved siden af kirken. Farvefoto 2006, Ib Rasmussen Public Domain. Portræt, Jens Petersen, Det Kongelige Bibliotek. Farveredigeret.
1874 fik
Nørrebro sin anden kirke, Sankt Stefans Kirke og 1878 fik Østerbro Sankt Jacobs
Kirke.
Befolkningstallet
på Nørrebro voksede dog stadig og nåede i 1885 op på 60.000 indbyggere. Der var
brug for endnu en kirke, og i 1890 kunne blev Hellig Kors Kirke indviet og fik
sit eget sogn.
2008 blev
Sankt Johannes Sogn sammenlagt med Simeons Sogn og De Gamles Bys Sogn, og
hedder nu, Simeon-Sankt Johannes Sogn. I Simeon-Sankt Johannes Sogn ligger
Simeons Kirke, Sankt Johannes Kirke, kirken på Plejecentret Sølund og De Gamles
Bys Kirke.
Sognet
dækker et stort område der går fra Jagtvej til Søerne og Nørrebrogade til
Tagensvej/Fredensgade samt Rigshospitalet.
Simeon-Sankt Johannes Sogn havde den 1. januar 2024 18.842 indbyggere, af dem var 9.474 folkekirkemedlemmer.
Ukendt fotograf og årstal. Det
Kongelige Bibliotek.
Sankt Johannes Kirke bliver ofte kaldt for ”Nørrebros
domkirke” og det er også den største kirke i bydelen og den første.
Kirken er opført i gotisk stil med røde mursten. Det oprindelige tårn havde et spir dækket med skiffer og var ca. 47 m højt, men natten til 6. november brændte spiret, og man opførte et nyt kobberdækket spir der sammen med tårnet blev ca. 54 meter højt.
Branden i spiret natten til 6.
november 1933. Ukendt fotograf, Det Kongelige Bibliotek.
Indvendig er kirkerummet præget af lyse marmorerede vægge og
piller. Loftet og hvælvinger er lyseblå. Altertavlen med motivet ”Kristi
himmelfart” er malet af professor ved Kunstakademiet Johann Ludwig Gebhard Lund
i 1848. Alterbilledet blev opsat i kirken i 1862.
Kirkens orgel, der er bygget af orgelbygger P. G. Andersen og
tegnet af arkitekt Bent Alstrup, er med 54 stemmer et af de største orgler i
København.
Døbefonten af marmor blev skænket og udført af stenhugger
Jochumsen, ved kirkens indvielse i 1861. Dåbskanden er en gave fra
brændevinsbrænder Jean Wilians.
Det forsølvede kobberfad, blev skænket allerede i 1854 af
pastor J.F. Fenger. Det stammer fra Antvorskov slotskirke, som blev revet ned i
slutningen af 1700-tallet.
Glasmosaikkerne der flankerer alteret, er skænket af brygger
Carl Jacobsen til kirkens 50-års jubilæum i 1911. De forestiller Maria
Magdalene og apostlen Johannes.
Kirken restaureret flere gange bl.a. ved 100-års jubilæet i
1961, og ved 125-års jubilæet i 1986.
I
forbindelse med kirken ligger Sankt Johannes Gården, der er oprettet af Sankt
Johannes Sogns Menighedssamfund som kombineret institutions- og
menighedsbygning.
Allerede fra
slutningen af 1930’erne havde man ønsket et menighedshus med børnehave, men
først 4. april 1960 kunne man indvie huset i overværelse af daværende
tronfølger prinsesse Margrethe.
2008 blev
børnehave, fritidshjem og fritidsklub lagt sammen til Sankt Johannes Gårdens
integrerede børne- og ungeinstitution. Sankt Johannes Gården bliver også brugt
til det frivillige kirkelige arbejde herunder KFUM-Spejderarbejde og
Menighedssamfund.
Lokalerne
bliver lejet ud til undervisning, kurser, konferencer, foreninger, frikirker,
møder og fester i forbindelse med kirkelige handlinger og lignende
arrangementer.
Poul-Erik Pløhn










Kommentarer
Send en kommentar