Historiske fortællinger fra Nørrebro.

 

Sankt Johannes Kirke

Indvielsen af Sankt Johannes Kirke 25. august 1861. Ukendt kunstner, Det Kongelige Bibliotek. Farveredigeret.

Søndag den 25. august 1861 var en festdag på Nørrebro. Kl. 9.30 begav Frederik VII sig i fuld gallaoptog fra Christiansborg Slot gennem en flagsmykket by ud til Nørrebro. Alle huse på Nørrebro, som kongen passerede, var prægtigt smykket med flag og guirlander.

Kl. 10 ankom hans majestæt med følge til Sankt Johannes Kirken og blev ved indgangen modtaget af biskop Martensen samt kirkens bestyrelse, og af disse ledsaget op til alteret hvor kongen indtog det for ham bestemte sæde. Derpå blev de hellige kar og alterbøgerne hentet fra sakristiet og i procession båret gennem kirken op til alteret hvor biskoppen læste et fadervor og indviede de hellige kar.

Derefter blev, under akkompagnement af orgel, basuner og harper af Det Kongelige Teaters sangere og sangerinder, afsunget en særdeles smuk kantate. Dernæst holdt biskoppen indvielsestalen. (Kilde: Avisen ”Fædrelandet”)

Sankt Johannes Kirke set fra Blegdamsfælled. Maleri fra 1869 af Ferdinand Richardt. Public Domain.

Kirkens indre 1868. Koloreret foto af Viggo Suhr. Det Kongelige Bibliotek.

Idéen til en ny kirke til Udenbys Klædebo Kvarter, som var det område der dækkede Nørrebro og Østerbro, dukkede op i 1852 hos de to unge teologer Ludvig Helweg og Nicolaj Holten. Befolkningstallet i København var i kraftig vækst og de gamle kirker bag voldene var presset. Trinitatis og Vor Frue Kirke skulle også dække Østerbro og Nørrebro så en ny kirke uden for voldene var tiltrængt.   

Man dannede indsamlingskomitéen ”Foreningen til Opførelse af en ny Kirkebygning på Nørrebro” og formand blev arkivar i Nationalbanken P.D. Feilberg.

Det lykkedes at indsamlede en sum penge og med tilskud og støtte fra magistraten og et lån fra staten fik man skaffet de 116.000 rigsdaler der skulle bruges til at bygge kirken.    

Krigsministeriet og kommune skænkede en grund på en del af Blegdamsfælleden og det blev den nyuddannede arkitekt Theodor Sørensen der fik til opgave at tegne den nye kirke. Han dimitterede fra Akademiet i 1853 og var stærkt inspireret af den store kirkearkitekt Gottlieb Bindesbøl.

Grundstenen blev lagt den 20. juni 1856.

Frederik VII nedlagde grundstenen sammen med en sølvplade med inskriptionen:    ”I Kong Frederik d. VIIs niende Regeringsår blev Grundstenen til denne Kirke, som skal nævnes efter Apostelen Johannes af Hans Majestæt højtidelig nedlagt Den 20. Juni 1856”.

På pladens anden side var skrevet: ” I 1852 dannede sig en Forening for at afhjælpe Trangen til en selvstændig Sognekirke for Nørre- og Østerbro. Ved frivillige Bidrag, ved pastor Rafns og Kommunens Gavebreve var paa den Dag, Grundstenen nedlagdes, samlet 31.000 Rdl. Henimod halvdelen af Overslagsbeløbet”. 

Kirken fik altså navn efter evangelisten Johannes. Mange har i tidens løb haft den opfattelse at kirken var opkaldt efter Sankt Hans Torv men torvet er opkaldt efter Johannes Døberen så det er to forskellige personer med navnet Johannes der har lagt navn til torv og kirke.

H.G.F. Holms tegning af kirken. Farveredigeret.

Kirken malet af Albert Wang. Ukendt årstal, Public Domain.

 

Den nye kirke kom til at ligge mellem Københavns Amts Ting- og Arresthus på Blegdamsvej, og Nørre Allé Skole. Andre naboer på Sankt Hans Torv var ”Skolen på 1. Dam”, den gamle gård fra 1700-tallet, ”Alléenlyst” og købmand Johan Frederik Engelbrehts ejendom ”Juannahaab”, der lå på hjørnet af Nørre Allé. De to sidstnævnte blev revet ned i slutningen af 1800-tallet, de øvrige kan vi stadig glæde os over. 1879 fik kirken endnu en nabo nemlig Blegdamshospitalet.

Foto, Frederik Riise, ingen årstal. Københavns Museum. Farveredigeret.

 

Kirkens første præst blev Rudolph Frimodt og det var et stort sogn han blev sognepræst i.

Ud over Nørrebro dækkede det også Østerbro og Utterslev (Nordvest) helt til Brønshøj. Det var et stort sogn, men tyndt befolket - ca. 16.000 indbyggere. Befolkningstallet steg dog hastigt og pastor Frimodt ønskede flere kirker.

1872 samlede han en kreds af mennesker til et møde på ”Store Ravnsborg” med det formål at starte en indsamling til nye kirker, først på ydre Nørrebro, og senere på Østerbro. (Store Ravnsborg var et stort gammelt landsted, der lå omtrent hvor Nørrebro Teater ligger i dag).

Pastor Adolph Frimodt døde 21. marts 1879 og blev begravet ved siden af kirken. Farvefoto 2006, Ib Rasmussen Public Domain. Portræt, Jens Petersen, Det Kongelige Bibliotek. Farveredigeret.

1874 fik Nørrebro sin anden kirke, Sankt Stefans Kirke og 1878 fik Østerbro Sankt Jacobs Kirke.

Befolkningstallet på Nørrebro voksede dog stadig og nåede i 1885 op på 60.000 indbyggere. Der var brug for endnu en kirke, og i 1890 kunne blev Hellig Kors Kirke indviet og fik sit eget sogn.

2008 blev Sankt Johannes Sogn sammenlagt med Simeons Sogn og De Gamles Bys Sogn, og hedder nu, Simeon-Sankt Johannes Sogn. I Simeon-Sankt Johannes Sogn ligger Simeons Kirke, Sankt Johannes Kirke, kirken på Plejecentret Sølund og De Gamles Bys Kirke.

Sognet dækker et stort område der går fra Jagtvej til Søerne og Nørrebrogade til Tagensvej/Fredensgade samt Rigshospitalet.

Simeon-Sankt Johannes Sogn havde den 1. januar 2024 18.842 indbyggere, af dem var 9.474 folkekirkemedlemmer.

Ukendt fotograf og årstal. Det Kongelige Bibliotek. Farveredigeret.

 

Sankt Johannes Kirke bliver ofte kaldt for ”Nørrebros domkirke” og det er også den største kirke i bydelen og den første.

Kirken er opført i gotisk stil med røde mursten. Det oprindelige tårn havde et spir dækket med skiffer og var ca. 47 m højt, men natten til 6. november brændte spiret, og man opførte et nyt kobberdækket spir der sammen med tårnet blev ca. 54 meter højt.

 

Branden i spiret natten til 6. november 1933. Ukendt fotograf, Det Kongelige Bibliotek. Farveredigeret.

Indvendig er kirkerummet præget af lyse marmorerede vægge og piller. Loftet og hvælvinger er lyseblå. Altertavlen med motivet ”Kristi himmelfart” er malet af professor ved Kunstakademiet Johann Ludwig Gebhard Lund i 1848. Alterbilledet blev opsat i kirken i 1862.

Kirkens orgel, der er bygget af orgelbygger P. G. Andersen og tegnet af arkitekt Bent Alstrup, er med 54 stemmer et af de største orgler i København.

Døbefonten af marmor blev skænket og udført af stenhugger Jochumsen, ved kirkens indvielse i 1861. Dåbskanden er en gave fra brændevinsbrænder Jean Wilians.

Det forsølvede kobberfad, blev skænket allerede i 1854 af pastor J.F. Fenger. Det stammer fra Antvorskov slotskirke, som blev revet ned i slutningen af 1700-tallet.

Glasmosaikkerne der flankerer alteret, er skænket af brygger Carl Jacobsen til kirkens 50-års jubilæum i 1911. De forestiller Maria Magdalene og apostlen Johannes.

Kirken restaureret flere gange bl.a. ved 100-års jubilæet i 1961, og ved 125-års jubilæet i 1986.

 

Kirken med sin nye nabo. Foto, september 2016.

I forbindelse med kirken ligger Sankt Johannes Gården, der er oprettet af Sankt Johannes Sogns Menighedssamfund som kombineret institutions- og menighedsbygning.

Allerede fra slutningen af 1930’erne havde man ønsket et menighedshus med børnehave, men først 4. april 1960 kunne man indvie huset i overværelse af daværende tronfølger prinsesse Margrethe.

2008 blev børnehave, fritidshjem og fritidsklub lagt sammen til Sankt Johannes Gårdens integrerede børne- og ungeinstitution. Sankt Johannes Gården bliver også brugt til det frivillige kirkelige arbejde herunder KFUM-Spejderarbejde og Menighedssamfund.

Lokalerne bliver lejet ud til undervisning, kurser, konferencer, foreninger, frikirker, møder og fester i forbindelse med kirkelige handlinger og lignende arrangementer.

Poul-Erik Pløhn