Rådmandsgades Skole
Den eneste af Nørrebros
gamle kommunale skoler der har fået lov til at beholde sit navn, er
Rådmandsgades Skole.
Skolen blev bygget i 1889 og var tegnet af arkitekten Ludvig Fenger.
Den var delt op mellem piger og drenge, det samme gjaldt lærerværelset.
Man havde to gymnastiksale, men kun et baderum, som drengene og pigerne skulle skiftes til at bruge. Skolens inspektør og viceinspektør havde lejligheder i stueetagen.
Skolen blev indviet den 24. august 1889, som friskole. Eleverne blev overflyttet fra Prinsesse Charlotte Gades Skole, som samtidig blev betalingsskole.
Den første inspektør var, cand.phil. Peter Georg Bohr.
Fra 1892 og til 1902 hed inspektøren, Ingvor Bondesen. Han var, ved siden af skolearbejdet, en flittig forfatter – hans gravsted er velbevaret på Assistens Kirkegård.
Niels Christian Damgaard Geleff, som var løjtnant i Københavns Borgervæbning, var skolens inspektør fra 1902 til 1914, hvorefter han blev inspektør på Stevnsgades Skole.
Skolens gymnastiksal 1897. Foto, Sophus Juncker-Jensen, Københavns Stadsarkiv.
Ikke alle mindes
skoletiden med glæde, en gammel elev, Espen Espensen (f.1898)
”Min skolegang foregik i Rådmandsgades Skole. Vi elever var en blanding af godt og ondt, men det var lærerne for den sags skyld også.
Spanskrøret hang jo løst og blev flittigt brugt, både i tide og utide.
Jeg mindes en lærer, hvis
opførsel, overfor os børn, kan fylde mig med væmmelse, men heldigvis også
enkelte jeg mindes med taknemmelighed.”
Om en geografilærer mindes Espen Espensen:
”kunne vi ikke lektien, blev vi kaldt op og skulle lægge os over en skammel og fik så 3 slag over halen med spanskrøret.
Denne lærer løftede sig helt op på tæerne, og strakte armen med kæppen højt op i luften, for at slagene skulle blive så effektive som muligt.
Når man betænker, at det var børn på en 9-10 år med et par tynde lærredsbukser på, kan man godt kalde det brutalt at straffe på den måde.”
1. august 1967, var det
slut med slå eleverne, afskaffelsen af revselsesretten, det såkaldte
spanskrørs-cirkulære, trådte i kraft, og herefter var det forbudt for
Den 1. april 1945 blev skolen beslaglagt af de tyske besættelsestropper, som benyttede den til at huse tyske flygtninge.
Eleverne blev undervist i midlertidige lokaler indtil december 1945, hvor man flyttede til Stevnsgades Skole.
Rådmandsgades Skole genåbnede den 2. april 1946.
Der er i årenes løb kommet nye tilbygninger, og i 2015 gennemgik skolen en større renovering.
Man fik nyt varmesystem,
ventilation og nye vinduer i alle klasselokaler.
Skolen fik i 2001 en afdeling i Heimdalsgade, her holder de ældste klasser til.
Bygningen, der ligger ud
til Superkilen, er en ombygget brødfabrik der er indrettet
Rådmandsgades Skole set fra Mimersgade. Foto, februar 2019.
Poul-Erik Pløhn



Kommentarer
Send en kommentar